Ferie på Tobago er en charmerende cocktail af ægte caribisk hverdagsliv blandet med charterturisme med »resorts« og »all inklusive« tilsat lidt rygsækturisme, hvor intet er strømlinet eller planlagt på forhånd.
Martinique, St. Martin, Barbados. Caribien er en sand perlerække af paradisøer og højglanspoleret turistmagneter med hoteller, natklubber, fest og farver for charterturister og krydstogtsgæster. Men yderst i perlerækken – længst væk fra USA – skiller den lille bitte ø Tobago sig ud som den mest eksotiske og endnu uspolerede ø i Det Caribiske Hav.
Uanset hvor man befinder sig på øen, er naturen allestedsnærværende. Overalt ser man de frodige skråninger, bananpalmerne, mahogni- og teaktræerne samt et sandt orgie af blomstrende træer og buske
Tobago er 42 km lang og 10 km bred. På trods af sin beskedne størrelse er her alt, hvad hjertet kan begære af storslået natur, fabelagtige bountystrande og turkisblå hav.
Tobago er på alle måder farvestrålende.
Tobago rummer den vestlige verdens ældste bevarede regnskov og op til flere fuglereservater. Uanset hvor man befinder sig på øen, er naturen allestedsnærværende.
Overalt ser man de frodige skråninger, bananpalmerne, mahogni- og teaktræerne samt et sandt orgie af blomstrende træer og buske. Denne grønne overdådighed akkompagneres af indbyggernes huse i alverdens pangfarver. Om man bor i et skur eller den fineste villa, er der knald på farverne. Pink, lilla, citrongul, turkisblå, grøn og orange skaber en palet af livsglæde og overskud midt i alt det grønne.
Det, der gør Tobago helt speciel, er stemningen. En stor venlighed og imødekommenhed giver følelsen af at være rigtig velkommen – uden at der af den grund bliver gjort stads af turisterne.
Tilbagelænet livsstil
Stemningen er afslappet og tilbagelænet, ja, nogle gange endog så tilbagelænet, at det for utålmodige skandinaver med stress i bagagen kan virke en smule provokerende. I hvert fald de første par dage.
Men man vænner sig overraskende hurtigt til attituden og tempoet. Og nyder det. Børn er velkomne overalt, og det er slående, så lidt turistet Tobago er, selvom alle ingredienserne er her i rigelige mængder.
At Tobago har bevaret denne uspolerede attitude, skyldes først og fremmest livsstilen hos den hjertelige og venlige lokalbefolkning. Men også det faktum at Tobago og Trinidad – som til sammen danner den lille ø-stat – ikke er tvunget til at leve af turisme, har stor betydning.
Luksus eller charter
Rige olie- og gasreserver i territoriet ud for Trinidad sikrer statsbudgettet. Takket været råstofferne er skatten lav, og samtidig er al lægehjælp, skolegang og infrastruktur gratis. En stor del af øens 50.000 indbyggere er offentlige ansatte, og turisme er derfor mere at betragte som et lukrativt bierhverv.
Her finder man også de bedste muligheder for alle former for vandskisport, snorkling og dykning
Ferien kan foregå på både luksus- og turistklasse. Der er god plads mellem turisthotellerne, men der er alligevel flere at vælge imellem. Det gælder især i øens sydvestlige hjørne, hvor man finder det store koralrev Boccoo Reef, der tiltrækker et utal af entusiastiske dykkere, samt Pigeon Point, som er indbegrebet af bountystrand med palmer, kokosnødder, kridhvidt sand, turkisblå hav.
Her finder man også de bedste muligheder for alle former for vandskisport, snorkling og dykning.
Trods et hav inden for rækkevidde er der pool på hotellet.
Også Turtle Beach er værd at nævne. Et feriested der ligger helt ud til Det Caribiske Hav, hvor de store læderskildpadder kommer og lægger deres æg fra april. Og hvor man senere kan se skildpaddeungerne grave sig fri af sandet og søge mod havet.
Hvis man vil opleve lidt luksus, så er det også muligt. Blot 20 minutters kørsel fra Tobagos lufthavn ligger en lille lukket enklave af luksushuse. Her er 14 villaer, som alle er i 1800-tallets kolonistil og tegnet af den svenske arkitekt Arne Hasselqvist, som er kendt for at tegne huse for nogle alverdens celebriteter. Her i blandt prinsesse Anne, rockstjernerne David Bowie og Mick Jagger og designeren Tommy Hilfiger. Man kan leje disse privatejede luksusvillaer med udsigt over Det Caribiske Gav og med regnskov og fuglereservat i haven.
Tobagos bedste strand hedder Piegeon Point
Helt i tråd med tidens trend om nedtonet luksus i form af nærvær, fællesskab og ro i sindet kan man i Stonehaven Villas krybe ind i sin egen lille luksusverden i smukke omgivelser med tre store soveværelser, udsøgt indrettet veranda, svømmepøl og privat hushjælp. Luksus man meget hurtigt vænner sig til. Især den private hushjælp er stærkt vanedannende for en husmor på ferie med tre børn.
Tag rundt på øen
Uanset hvilken form for indlogering man vælger, så er en rundtur på øen et absolut must. Med en guide fra et af de professionelle turistguider/chauffører kan man på en dag nå at se Tobagos vigtigste attraktioner. Man kan også vælge at køre selv, hvis man har mod på at lege højresides-turist.
Selvom kysten langs Det Caribiske Hav er det smukkeste, så er en tur til Atlanterhavssiden, hvor havet og naturen er mere råt, også en del af oplevelsen.
På kakaofarmen kan man få guidede ture og smage både chokolade og rom
Slaveriet var en del af Tobagos historie, og overalt på øen møder man Tobagos voldsomme historie i form af sigende stednavne som Bloody Bay, Pirate’s Bay og Englishman Bay. De mange små bugter og sandstrande ligner smukke postkort – og nogle af bugterne kan man kun komme til via båd.
Nordpå bør man tage en travetur til Argyle Waterfall og tage sig tid til et besøg på en af øens kakaofarme. Fem minutters kørsel fra Argyle ligger Tobago Cocoa Estate ejet af Duane Dove. Han er født på Tobago og har levet både her og i Stockholm, hvor han er professionel sommelier.
Solnedgang over Det Caribiske Hav.
På kakaofarmen kan man få guidede ture og smage både chokolade og rom.
Uanset hvilken kakaofarm man besøger, skal man huske at købe den ultimative souvenir: en rund kugle bestående af 100 procent ren chokolade. Duften får engle til at synge og på trods af de konstante 29 grader smelter kuglen ikke.
Inden den guidede tur er til ende, skal man selvfølgelig besøge de små hyggelige byer Charlotteville og Speyside – og spise hummer i restauranten Jemma’s Treehouse.
Et forunderligt sted med rødternede duge, der er placeret i et træ. Her kan man indtage dejlig caribisk mad mellem træernes blade og samtidig nyde den fabelagtige udsigt over Det Caribiske Hav..