At træde ind i huset ved havet er som at entrere en gigantisk hule, hvor alt, øjet rammer, er præget af en umiddelbar skødesløs skønhed. På det runde marmorbord i køkkenet ligner den gule buket én, der lige er plukket på marken, de lyse læderstole har patina, og det er ikke et af den slags hjem, hvor alle flader er ryddede – tværtimod ligger en grøn sav klar på gulvet i entréen til at beskære husets vedbend. Her bor ikke nogen, der venter på et boligmagasin, men snarere på middagsgæster, der drikker for meget prosecco af antikke krystalglas. Her i huset, der hedder Bagatel, bor Malene Malling.
Hun har siden årtusindskiftet været en markant stemme i den danske modebranche. Malene Malling har stået i spidsen for det nu lukkede magasin Cover, lancerede i 2002 modemagasinet Costume, og var inden da modeskribent på dagbladet Politiken. I dag står hun i spidsen for Malling Publications, der laver branding og kampagner for kunder som Pandora, Eva Trio og Bestseller.
Men bortset fra et par år som kreativ direktør hos Vero Moda, hvor hun indtil marts sidste år var med til at præge designretningen, har 46-årige Malene Malling altid været den, der formidlede moden til os andre. Ikke den, der selv skabte den. Det skal hun nu. I dag, 6. maj, lancerer hun sit eget tøjmærke, der er opkaldt efter huset, La Bagatelle.
“Idéen er, at alt fra La Bagatelle skal være noget, der kunne være her i huset,” siger Malene Malling og slår ud med armene mod stuen, hvor stofruller med printede tekstiler, bl.a. fundet på auktioner, står i hjørnerne.
“Jeg er startet med tøj, men siden skal det blive til et helt univers, så der kan komme accessories, skåle, fade, en bænk til. Alt, der kunne være her.”
Vi har for længst har vænnet os til, at tøj er noget, der masseproduceres på fabrikker på den anden side af jorden. Også fra dyre mærker og store modehuse. La Bagatelle skal være alt andet end dét, fortæller Malene Malling. Det skal være “kompromisløst”. Tøjet bliver syet hos en skrædder på hendes systue i Danmark, udformet efter Malene Mallings tanker, syet op i prøvematerialet staud for at sikre pasformen, og skabt af tekstiler, som Malene Malling forelsker sig i og køber hjem fra udlandet.
“Hvert stykke tøj vil være syet i et stykke stof med en særlig stoflighed, farve og følelse, som er alt andet end standard,” fortæller hun.
““Jeg vil gerne lave din yndlingsjakke. Den du har, til du slider den op, og måske ender med at lappe om mange år, fordi du holder så meget af den.”
Malene Malling
Som det papirstynde, hvide japanske bomuld, en skjortelignede jakke er syet i, der hænger på døren i stuen sammen med tre-fire af de første stykker tøj fra La Bagatelle. Her er bl.a. et par lyseblå og rosa bukser i silkevelour med elastik i taljen og en koralfarvet skjorte i blød, indisk bomuld med små rosa perlemorsknapper og læg ved skulderen. Nogle af tekstilerne er gamle, 100 år eller mere, som et broderet 1800-tals materiale, der ligger et par meter af, kun nok til en enkelt jakke. Andre materialer giver måske nok til ti eller 20. Men der vil under alle omstændigheder blot blive fremstillet få udgaver af hver ting.
“Jeg vil gerne lave din yndlingsjakke. Den du har, til du slider den op, og måske ender med at lappe om mange år, fordi du holder så meget af den. Så den bærer endnu mere historie med. Tøj, der er helt vildt særligt,” siger Malene Malling.
Det, der gør et stykke tøj til noget særligt, er bl.a., når det har flere lag, mener hun. Fordi det interessante i moden ifølge Malene Malling er at kende referencerne for derefter at blande dem. Som jakken i fransk workwear-snit, hun selv har på i dag, hvor det stribede mørkeblå bomuld er et gammelt tekstil fra Kina. Eller hendes bukser i sort silkevelour, der er et af de dyreste nye tekstiler, der findes, men hvor pasformen er som et par opgraderede pyjamasbukser.
“Man lægger måske umiddelbart ikke lige mærke til det, men der er ikke nogen ydre søm. Det gør dem væsentlig mere kompliceret at sy, men det gør også, at de falder helt rigtigt og meget smukkere. Og så sidder de godt på rumpen, hvilket jeg sætter stor pris på,” siger hun og smiler.
De mange tekstiler fundet i udlandet handler også om, at La Bagatelle gerne må bringe verden hjem i garderoben efter en tid, hvor man ikke har kunnet rejse. Tøjet skal give en fornemmelsen af at spise morgenmad ved Bosporus i Istanbul eller drikke predinner-drinks i en have i Sydfrankrig, siger Malene Malling.
“La Bagatelle må gerne være som den her dejlige ting, du finder i en lille butik og tager med hjem fra rejsen, som bærer minder med sig og har noget særligt over sig. Og samtidig være det, du pakker i din kuffert, fordi det er det, du holder allermest af.”
Det lyder umiddelbart nemmere sagt end gjort. Hvordan kan man rent faktisk skabe det?
“Det kan man, når man kombinerer et godt øje med et særligt tekstil og en dygtig skrædder. Der er en præcision i snittet, når det er syet hos en skrædder, som giver en helt anden fornemmelse, end når tøj er masseproduceret. Det sidder bare. Der er ikke noget, der er tilfældigt eller nogle short cuts. Ned til hver syning. Her kan laves detaljer, der slet ikke laves længere, fordi det ikke kan betale sig. En rynke på et ærme eller flere læg foran på en skjorte, der tager en krig at lave.”
Det lyder dyrt. Det er det også. I hvert fald delvist. Prisspændet bliver bredt, siger Malene Malling. Et par bukser vil koste fra 2500 kr., en skjorte fra 3200 kr., mens en jakke koster fra 5600 kr. Prisen afhænger af, hvad materialet koster, og hvor lang tid det tager at lave. Men der vil også være langt mere kostbare one offs, når det helt særlige stof byder sig. Til gengæld uden et fordyrende mellemled, så det kan ikke fås andre steder end online hos La Bagatelle selv og på Instagram.
Den konventionelle måde at producere tøj på møder ikke kun sin modsætning i, at La Bagatelles kommercielle liv bliver online. Men også i at der kan rykkes hurtigt og laves f.eks. en række sommerskjorter på kort tid, hvis der er et materiale, som Malene Malling falder over, eller der opstår en særlig efterspørgsel. For der er ikke tale om deciderede kollektioner, men i stedet vil der komme nyt løbende, nærmest hver uge.
Som det gælder for mange små nye mærker, ville La Bagatelle desuden næppe kunne finde sit publikum uden sociale medier som Instagram. Ironisk nok, egentlig. For la Bagatelle udspringer – også – af Malene Mallings kritiske blik på modebranchen og den konsekvens, som mange mærkers jagt på opmærksomhed på sociale medier har betydet for den mode, der skabes.
“Der er mange gode ting ved Instagram. Det er et demokratisk medie, hvor alle har en chance for at komme frem. Men inden corona var vi havnet et sted, hvor modebranchen halsede efter et socialt medie. Jeg tror, designerne har følt, at de var nødt til at designe tøj, som gav en masse likes. Og hvordan får de likes? Ved at lave farver, mønstre og aparte snit. Det jo helt naturligt, problemet er bare, at moden i stigende grad har rykket sig længere væk fra de liv, vi rent faktisk lever.”
Under modeuger verden over, hvor fotografier af publikums tøj efterhånden er blevet en mindst lige så eksponeret del som tøjet på catwalken, har det tit været dem i de mest outrerede looks, der fik opmærksomhed – hvilket har ført til endnu mere outrerede looks, mener Malene Malling.
“Vi har samtidig haft en lang periode, hvor vi har talt enormt meget om stærke kvinder – jeg har selv skrevet stolper op og stolper ned om stærke kvinder – og om “empowerment” af kvinder. Men jeg synes, at det her fokus på magt begynder at virke lidt forældet. Jeg mener egentlig, at det er en forudsætning at være stærk, hvis du skal klare dig i dag. Det, der optager mig mere nu, er skrøbelighed. Og det er blevet lidt trættende med unge piger på sociale medier i blazere med meget store skuldre, der ser ud som om, de er på vej til et meget vigtigt job. Så bliver det igen lidt som om, man er klædt ud frem for at være klædt på. Det er blevet et billede på tiden før corona,” siger hun.
Men med epidemien kom det grå joggingsæt pludselig over det hele.
“Og jeg er ikke interesseret i nogen af delene. Hverken klæd-ud-moden eller joggingsættet. Jo, et joggingsæt kan da se sejt ud på unge piger, men jeg kan simpelthen ikke forstå det med, at man lader stå til. Jeg har i hele den her periode stået op, vasket hår og taget makeup på hver dag. ”
Og klædt sig på. Hvilket hun er god til. Uanset i hvilket selskab, man befinder sig, kan man være sikker på, at Malene Malling er den mest stilsikre i rummet. Selvom – eller måske fordi – hun aldrig er den, der er klædt i de nyeste tendenser. La Bagatelle er derfor heller ikke baseret på trends, men på hendes smag. På spørgsmålet om, hvorvidt hun aldrig er i tvivl om, hvad hun kan lide, er svaret et kort: “Nej”.
Malene Malling har altid instinktivt vidst, om hun synes, at noget fungerede, og dét karaktertræk er kun blevet mere udtalt med alderen.
“Jeg har da spurgt mig selv i den her proces, om jeg har haft min udløbsdato – om det var passeret for mig at lave et nyt brand, som er noget, man normalt gør, når man er midt i 20’erne. Der kan være noget skønt i at gå naivt ind i noget, særligt når man er helt ung. Men det her bygger på alt det, jeg har lært af 20 år i modebranchen. De mange shows, jeg har set, de mennesker, jeg har mødt – om det er Ann Demeulemeester i hendes hjem udenfor Antwerpen, Miuccia Prada i Milano, de mange interessante danske designere eller pengemændene bag,” siger hun.
Nu er det så for første gang ikke Malene Malling, der bedømmer andres bud på moden, men hendes mærke, der skal bedømmes.
“Det tager jeg overraskende roligt. Jeg ved, det kan bære. Og jeg ved også, at selvom vi alle tror, at vi er unikke, har det historisk vist sig, at det, jeg kan lide, kan andre også lide,” siger hun og tilføjer så alligevel:
“Men nu får vi at se, når La Bagatelle går online. Bliver det sådan, at der skal ringes med en klokke, fordi vi kun sælger noget en gang om ugen, får jeg bare verdens smukkeste garderobe.”
