Ny verdensrekord for Krøyer-maleri på auktion i New York
Tirsdag aften satte Skagensmaleren P.S. Krøyer ny verdensrekord for et af hans malerier. Det skete hos Phillips i New York og overgår et hammerslag hos Christie’s i London fra år 2000
20. maj 2026 KL. 18.05
Gem til senere
26 år tog det for P.S. Krøyer, før han for anden gang nogensinde fik et hammerslag på over 1 mio. dollar inkl. salærer. Og så blev det endda en ny verdensrekord med 1,290 mio. dollar, da hans “Selvportræt, siddende ved staffeliet på Skagen strand” fra 1902 blev solgt til ca. tre gange vurderingen tirsdag aften 19. maj hos Phillips i New York.
