Det er ikke sikkert, du har bemærket den. Endnu. Men en ganske lille beklædningsdel, der længe har været sat i modens ubarmhjertige skammekrog, dømt ude somtacky, er ved at komme til syne igen: g-strengstrusserne.
De er nemlig ikke længere nødvendigvis skjult bag tøjet, men i fuld gang med at generobre deres markante rolle fra 1990’erne og starten af 00’erne.
Især unge kvinder bruger g-strengstrusser som del af deres look, hvor de kommer tydeligt til syne under en transparent underdel eller titter op over et par ofte løstsiddende bukser og markerer taljen og hofterne – stærkt inspireret af celebrities som Bella Hahid, Hailey Bieber og Kim Kardashian, der de seneste par år har eksponeret det spinkle stykke stof bagtil.
G-strengen ses ikke kun i gadebilledet og på sociale medier. Den er igen røget op i modehierarkiet, hvor den har fået plads på catwalken hos bl.a. Versace, der for nyligt har brugt dem som udskæring på nederdele. Og under den københavnske modeuge i august blev de brugt i stylingen af Designers Remix’ show.
“For mig er de udtryk for en hyldest til perioden slut 1990’erne og start 00’erne,” siger kreativ direktør hos Designers Remix Charlotte Eskildsen.
“De unge vil slet ikke have sættet, hvis der kun hører almindelige trusser og ikke g-streng til
Anne Sax, indehaver af lingeributikken Anne Sax
“Jeg tænker jo om nogen på Tom Ford, som tit har provokeret ved at rykke grænserne for, hvordan man kunne bruge sex i moden, og i 1997 viste en g-streng med Gucci-G’et bagpå under et show. Der er noget af silhuetten fra den tid, som er på vej tilbage nu. Det glamourøse, sorte og sexede, hvor vi viser mere hud, efter et årti hvor sex nærmest var forbudt i moden, der var oversize, androgyn og naturlig, næsten uden makeup. Tendensen til det mere eksplicit sexede er desuden blevet forstærket, da vi efter en periode med corona har behov for at komme ud og vise os mere frem,” siger Charlotte Eskildsen.
Den måde, der nu bruges g-strengstrusser synligt, er dog ikke helt den samme som 1990’erne og start 2000’erne, hvor de typisk stak frem bagtil under et par lavtaljede bukser.
“Jeg synes jo, at vores brug af dem er mere sofistikeret i dag. På showet stak de bl.a. frem over et par shorts, der var højtaljede. På den måde skaber de en form i looket ved at have samme effekt og vise et stykke hud, som hvis der var en udskæring i tøjet. Samtidig møder det feminine det maskuline, ved at bukserne er herreinspirerede og sidder løst,” siger Charlotte Eskildsen.
Hos lingeributikken Anne Sax i København fortæller indehaver Anne Sax da også, at der nu er stigende efterspørgsel på g-strengstrusser blandt unge kvinder.
“De unge vil slet ikke have sættet, hvis der kun hører almindelige trusser og ikke g-streng til,” siger Anne Sax.
“Vi har haft et stabilt salg af g-strengstrusser de seneste mange år. Så det kan godt være, at g-strengstrusserne imagemæssigt har været ude af billedet, men mange har gået med dem alligevel. De er jo praktiske, idet de ses mindre under tøjet end et par almindelige trusser, hvor selv dem med usynlig kant jo risikerer at rulle lidt,” siger Anne Sax.
Selvom man umiddelbart skulle tro, at g-strengstrusserne kalder på en såkaldt perfekt, slank krop, fordi der er tale om et så lille stykke stof, er de for Charlotte Eskildsen snarere en hyldest til kvindekroppen. Hun mener, at g-strengen kan ses i sammenhæng med den diversitet, der lige nu afspejler sig i modebilledet, hvor der bliver eksponeret flere kropsformer end dem med gængse modelmål.
“De kan bruges af kvinder i alle former. Trækker man dem op, kan de jo være med til markere hofterne, som er en stor del af modebilledet nu. Jeg mener i øvrigt heller ikke, at de kun kan bæres synligt af den yngre kvinde. Skal man til f.eks. bryllup, kan det se smukt ud, hvis man har en kjole på med dyb rygudskæring og lader blondekanten fra en g-streng i samme nuance titte frem, så den bliver en del af kjolen – men okay, de er måske lidt svære at bruge på en arbejdsplads… Så det handler måske om, hvilken anledning der er tale om, frem for hvilken krop og alder man har,” siger hun.
Mette Byriel Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i køns- og kropshistorie, mener da også, at et ændret kropsideal er en af årsagerne til, at g-strengstrusserne kommer frem netop nu:
“Mens vi i 1990’erne og 00’erne dyrkede de voluminøse bryster som sexede – tænk bare pushup-bh’en, der næsten ikke kunne presse dem længere op, mens numsen typisk skulle være ret lille, og hofterne smalle – er der i dag mere mangfoldighed inden for skønhedsidealet. Her er bl.a. et ideal om, at man gerne må have stor numse og brede hofter, hvor man fremelsker og står ved begge dele, anført af bl.a. Kim Kardashian og Beyoncé. Det er også en måde at ose af sex på. Det handler i virkeligheden om at udtrykke kvindelighed – kulturhistorisk har de fødedygtige brede hofter altid signaleret det. Og g-strengen er i sagens natur ideel til at eksponere hofter og numse,” siger Mette Byriel Thygesen.
G-strengstrusserne dukkede op første gang i 1930’erne. På amerikanske stripklubber måtte man ikke være nøgen og løste problemet med de mindst tænkelige trusser. Noget af en kontrast til tidens langt mere tækkelige trusser med lange ben.
“Der verserer forskellige historier om, hvor g-strengen fik sit navn fra. Den ene går på, at danserne på klubberne blev kaldtgoodiesog deraf g’et. Den anden går på, at fordi det var ulovligt, står g’et forgovernment, men det er vist den første, der er mest valid,” fortæller Mette Byriel Thygesen.
G-strengstrusserne fandt dog ingen plads i knap så dansende kvinders skuffer.
“G-strengen blev først mainstream i 1980’erne. En modebølge bliver ofte modsvaret af en modsatrettet, og efter 1970’erne med kvindefrigørelse, hvor kvindernes undertøj næsten skulle ligne mænds, hvilket man bl.a. så i reklamer for undertøjsmærket JBS, hittede blondeundertøjet helt enormt i det årti,” fortæller Mette Byriel Thygesen.
“Da kvinderne kom på arbejdsmarkedet, tog de jo i høj grad mændenes måde at klæde sig på med brede skuldre i blazeren til sig for at blive taget alvorligt. Men inde bag ved var der en krop, der skulle gøres noget ud af, i en tid hvor fitnessbølgen slog igennem.”
Det var en tid med både g-streng og hofteholdere og lingeriet ude på tøjet i popkulturen – bare tænk på Madonnas gennembrud med “Like a Virgin” og Cher på scenen i g-streng bag netstrømperne i MTV-videoer.
G-strengstrusserne blev her årtiet efter. I 1990’erne så man bl.a. Britney Spears og Christina Aguilera bruge g-strengstrusser i musikvideoer for at skrue helt bevidst op for det seksuelle udtryk. Man kan nemlig godt mane idéen om, at g-strengen kun er til for andre, til jorden. Den kan i lige så høj grad sende et signal om, at den, der bærer den, er helt bevidst om sin seksualitet og har den på for sin egen skyld. Spice Girls, der talte for girl power over for sit teenagepublikum, hyldede g-strengstrusserne i 1999 med sangen “W.O.M.A.N.”: “We’re wearing G-strings, taking meetings, fitting music to beats.”
“Mens det i 1980’erne især var voksne kvinder, der brugte den, rykker det sig i 1990’erne og starten af 00’erne til, at g-strengen også bliver til folkeskolens ældste elever, og man så de meget lavtaljede Diesel-jeans og Punk Royal-bukser i den periode, hvor g-strengen stak op bagtil,” siger Mette Byriel Thygesen.
Men fra slutningen er 00’erne og i 2010’erne forsvandt g-strengen fra modebilledet, i takt med at det blev mere androgynt.
“Fra slutningen af 00’erne ser man en naturlighedsbølge og fokus på, at undertøj skal være behageligt, og f.eks. Calvin Klein laver trusser, der nærmest ligner boxershorts. Det skal gerne føles og se ud, som om du ikke har undertøj på, og tendensen til seamless undertøj og shapewear i hudtoner opstår,” siger Mette Byriel Thomsen.
Så siden har g-strengen været gemt under tøjet. Indtil nu.
