Hvis man har et billede i hovedet af, at ingen mandlig ansat går ind ad døren hos Maersk på Esplanaden uden at være iført habit – i hvert fald ikke hvis han også vil møde på arbejde dagen efter – tager man fejl. Selv på den arbejdsplads i Danmark, der har været mest kendt for at holde på formerne og jakkesættet, er reglerne for påklædning væk. Kun myterne om Mærsk Mc-Kinney Møllers personlige irettesættelser af mangelfuldt klædte medarbejdere på gangene står hårdnakket tilbage.
“Der er mange måder at vise, at man er professionel på. Så der er bestemt blevet løsnet på slipseknuden de seneste år,” fortæller Christian Kjærgaard Winther, der er senior pressechef hos Maersk.
“Reglen om, at ingen forlod deres kontor uden at iføre sig jakke over skjorten og slipset, har vi ikke haft siden 2012, hvor også reglen om, at mandlige medarbejdere skulle have slips på, blev fjernet. Og siden 2016, hvor vi lagde en ny strategi, har vi ikke længere haft en regel om, at mandlige medarbejdere mødte i jakkesæt,” siger Christian Kjærgaard-Winther.
“Man skal selvfølgelig ikke møde op til et kunde møde, uden at tænke sig om. Det handler om at klæde sig på, så det passer til situationen. Så man hverken ligner en, der er på vej til et bryllup eller en kanotur. Men i dag handler det om en stil, der er uformel og relationsskabende. Ikke en, der skaber afstand overfor den anden part, men som udstråler professionalitet og vores værdier. Grundtanken er, at man ikke skal være noget, man ikke er. For så kan man hurtigt komme til at virke utroværdig,” siger Christian Kjærgaard-Winther.
De nærmest blide og afslappede toner, der lyder herfra Maersk, er udtryk for en udvikling verden over. Her er arbejdsstilen – ikke mindst til mænd – understærk forandring i disse år. Væk fra en formel stil med habit, skjorte, slips og lædersko og mod stilen, der kun er et engelsk ord for, nemlig business casual.
Den kan oversættes til blazer, skjorte uden slips og et par bukser, der ikke nødvendigvis matcher jakken. Dertil gerne et par ruskindssko eller Chelseastøvler. Men hvor den vigtigste regel egentlig bare er, at der er langt færre regler. Man kan sige, at begrebet Casual Friday fra USA, hvor medarbejdere måtte komme på arbejde i det tøj, de havde lyst til om fredagen, nu har bredt sig til alle ugens dage. Den tendens ses ikke bare i Danmark, der altid har været kendt for at være blandt de mere afslappede, men også lande som Tyskland, England og USA. Udviklingen har man de seneste år tydeligt kunne mærke hos Hugo Boss, der om nogen er kendt som leverandør af suits til arbejdsgarderoben.
“Workwear og skrædderi er del af vores dna og arv, men vi har reageret på udviklingen og omstillet os, så vi har ændret vores tøj i en mere casual retning, og i vores kampagner og butikker er begyndt at kombinere det på nye måder, hvor vi f.eks. kan sætte t-shirt under en blazer,” fortæller Ingo Wilts, chiefbrand officer for menswear hos Hugo Boss over telefonen fra modehusets tyske hovedkontor.
“Inden coronakrisen ville jeg nok have sagt, at det klassiske herreskrædderi var ved at komme tilbage. Vi ser da også blandt unge meget mode bevidstemænd i bl.a. Danmark et fokus på den klassiske stil, på historien og håndværket bag. Men efter alt lukkede ned i foråret og flere begyndte at arbejde hjemme, ændrede det alt. Så vi ser en ny stil, hvor endda et eksklusivt joggingsæt kan kombineres med en blazer,” siger Ingo Wilts.
I Hugo Boss’ forår/sommerkollektion 2021, der netop er solgt til butikker verden over, er der kun meget lidt “formel konfektion”, som det hedder. Jakkesættene er der stadig, de ser bare anderledes ud. Her er blødere former, runde skuldre, bukser, der bindes i talken. Ligesom Hugo Boss for et år siden introducerede “The broken suit”, som er et par bukser med to jakker, en blazer og en bomberjakkke, så man kan skifte mellem det formelle og uformelle. Spørger man i herretøjsbutikker med speciale i den klassiske arbejdsgarderobe, kommer samme melding. Hos Hartung i København K, hvor der for fem år siden blev solgte omkring 600 slips om året, sælges i dag ca. 150 stk. Hos Bindesbøl på Kongens Nytorv er nye produktkategorier til arbejdsgarderoben ved at erstatte tidligere, som den korte vindjakke, da man ikke længere altid behøver en frakke, der kan dække en habitjakke.
Også når der rent faktisk skal trækkes i det pæne tøj, er noget anderledes: Den formelle arbejdsgarderobe er blevet langt mere komfortabel. Materialerne er lettere, pasformen er bedre, og så er der kommet stretch i tøjet, fortæller Hugo Boss’ Ingo Wilts.
Den tendens er det danske herretøjsmærke Shaping New Tomorrow beviset på.
“De har specialiseret sig i klassiske komponenter til herrearbejdsgarderoben – men i komfortable udgaver. Først med et par klassiske herrebukser, der bare var blødere at have på og nemmere at bevæge sig i, siden bl.a. skjorter med samme koncept.“Men jeg havde helt ærligt ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville ramme en tidsånd så rent i røven, som vi gjorde. Det er kommet bag på mig”
Jesper Buch, iværksætter.
“Jeg købte den her med, at man føler, at man har joggingbukser på, selvom det ligner et par formelle bukser,” siger Jesper Buch, om baggrunden for, at han i 2018 valgte at investere i firmaet, da de med-virkede i tv-programmet “Løvens Hule”.
“Det er ikke, fordi de er de første eller eneste, der har lavet den type bukser, men efter min mening er der ingen, som har et produkt af denne kvalitet og samtidig har markedsført det ekstremt godt og indlevende. Og vi kan se, at når først en kunde køber et par, køber de flere.” Fra 2018-19 steg omsætningen hos Shaping New Tomorrow steget med 225 pct.
“Men jeg havde helt ærligt ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville ramme en tidsånd så rent i røven, som vi gjorde. Det er kommet bag på mig,” siger Jesper Buch.
At tidsånden har ændret sig, så komforten har indfundet sig på bekostning af den stive formalitet, er dog ikke underligt. Faktisk er det snarere mærkværdigt, at det ikke er sket tidligere. Det mener Bjørn Schiermer Andersen, professor på Sociologi and Human Geography ved Oslo Universitet, der har forsket i mode og kultur.
“Spørgsmålet er egentlig, hvorfor vi så længe har efterlevet en bestemt dresscode, der egentlig ikke er særlige mange rationelle eller funktionelle argumenter for,” siger han.
“Vi har jo længe set en udvikling, hvor man dyrker en frihed til at være den, man er, forme sit eget liv og dermed også vælge det tøj, man gerne vil. Den udvikling har været på vej i mere end 200 år og tog for alvor fart efter ungdomsoprøret i 1968.”
Under ungdomsoprøret blev der taget kraftigt afstand fra jakkesættet, som siden industrialiseringen fra midten af 1800-tallet havde været symbol på den arbejdende, seriøse mand og det patriarkat, som ungdomsoprøret ville gøre op med.
I en del brancher overlevede den formelle arbejdsgarderobe dog både ungdomsoprør, kvindefrigørelse, mere flydende hierarkier og individualisering.
“Der har været grænser for afformaliseringen i f.eks. finansverdenen. Her er jakkesættet stadig forbundet med en form for prestige, ikke mindst den prestige der ligger i at tjene penge, som det fortsat signalerer. Ligesom jakkesættet også fortsat signalerer, at “her træffes vigtige beslutninger”, så vi ser, at politikere også har tradition for at gå klædt på den måde,” siger Bjørn Schiermer Andersen.
Har man opholdt sig to minutter i internationale finansdistrikter som Canary Wharf i London, ved man, at både mænd og kvinder bevæger sig ud fra kontorhøjhusene i sort suit med hvid skjorte, når frokosten skal hentes i Pret a Manger. Og selvom det strider imod vores individualitet, er der et ganske rationelt argument for den type tøj: At man ikke behøver at forholde sig til, hvad man skal have på. Det er i bund og grund er en uniform, som alle inden for sammen profession ifører sig.
“Det opretholder en sondring mellem det professionelle på den ene side og det private på den anden side. Når jeg støder på jakkesæt i f.eks. finansverdenen udstråler det både en form for anonymisering og en form for coolness, som signalerer, at det her er “strictly business”, så man understreger det upersonlige frem for det personlige,” siger Bjørn Schiermer Andersen.
Men i mange moderne virksomheder må man i dag også gerne være et menneske. Og vise det. Det leder os tilbage til Mærsk.
“Moderne ledelse handler om tillid og ansvar overfor den enkelte samtidig med at være åben og inkluderende overfor alle. Og vi oplever, at vores medarbejdere har sans for detaljerne. Uanset om man er lidt afslappet, har man gjort noget ud af sin påklædning,” siger Christian Kjærgaard-Winther fra Maersk.
Han understreger, at han ikke mener, der er grund til at dæmonisere fortiden.
“Den uniform, som man kan kalde det, havde sin berettigelse, dengang var folk mere ens. I dag er vi meget opmærksomme på, at for at lykkes i den globale konkurrence, skal vi have mange forskellige mennesker ansat, og de må gerne vise deres forskellighed. Vi er i daglig kontakt med alle mulige forskellige nationaliteter. Alene her på hovedkontoret på Esplanaden har vi 80 forskellige, hvilket præger måden, vi taler til hinanden på – på en respektfuld måde, hvor vi udviser kulturel forståelse. Der er ikke én enkelt måde at gøre tingene på, men mange, og vi vil gerne vise diversitet,” siger han.
“Der er desuden i dag en skærpet konkurrence om talenter, og for at få den rigtige talentmasse handler det også om, at man er imødekommende som virksomhed,” siger Christian Kjærgaard-Winther og slutter af med den afgørende argumentation for en mere afslappet og personlig stil: “Det er mennesket bag, vi har brug for.”
