ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Noget så oldschool som viktualierum er på vej tilbage til vores hjem

Vi håndplukker og hamstrer – til svære tider og i selvforkælelsens navn. Samtidig er de gamle husmordyder tilbage. Fødevarer skal spises op og behandles rigtigt, så de holder længere, og i det perspektiv er spisekammeret det perfekte redskab

Foto: Steven Achiam
Foto: Steven Achiam

Stiletter og sylteklare rødbeder har umiddelbart ikke meget med hinanden at gøre. Og så alligevel. For hvor det længe har været klædeskabet, vi har yndet at udbygge og opruste, når vi skulle være gode mod os selv, er det i dag blevet cool at vende både blikket og pengepungen i en ganske anden retning; mod alt det, vi kan fylde på hylderne i køleskabet og rigtig gerne helt ind i det, mange kender som et godt, gammeldags viktualierum.

Lige nu søger vi tilbage til gamle husmordyder som nøjsomhed, holdbarhed, energibesparelse

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

Kald det et spisekammer, fadebur eller viktualierum, flere og flere vælger at indtænke et selvstændigt rum i deres bolig med plads til alt fra kartofler og krydderurter til ketchup og konserves. En tendens, der først og fremmest fortæller en hel del om vores forbrugsmønster, forklarer fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, Liselotte Lyngsø, som dagligt gransker morgendagens trends.

“Generelt ser vi et fald i forbruget af luksusvarer som tøj og makeup og et øget fokus på fødevarer. Vi går mere og mere op i, hvordan maden gavner os og vores helbred, og i, at råvarerne bevarer deres smag og vitaminindhold og har de bedste betingelser med de rette temperaturer og plads. Samtidig er der flere og flere, der bliver vegetarer eller flexitarer, og som ønsker at bringe frugt og grønt – naturen – ind i hjemmet. Og så dur det pludselig ikke, at vi bare smider kartoflerne ind i bunden af køleskabet,” lyder det.

Viktualierummets comeback er ikke kun med til at signalere en anden omtanke for både os selv og vores omgivelser, understreger hun. Det handler også om, at vi reagerer på en tid og en fremtid, der kan føles usikker.

“Lige nu søger vi tilbage til gamle husmordyder som nøjsomhed, holdbarhed, energibesparelse og kunsten at få ting til at strække. Og selvom det før i tiden, som tilbage i 1950'erne, i højere grad var konserves frem for levende krydderurter, man havde i viktualierummet, så man kunne klare den næste verdenskrig, ser vi i dag lidt af den samme tendens i konkrete bevægelser rundt omkring i verden; det med at vi skal lagre, til hvis det hele bryder sammen eller lukker ned,” fortæller eksperten.

Ikke alt fremme til udstilling

Læg dertil, at mange af os i højere grad er blevet “tidsejere”, som hun kalder det, med et nyt arbejdsliv, hvor vi arbejder mere hjemmefra og bruger mere tid i vores bolig, end vi har kunnet før.

“Så skal hjemmet pludselig kunne noget mere. Fordi vi skal kunne lave alle måltider hjemme og har mere tid til at kæle for vores frokost eller aftensmad,” forklarer Liselotte Lyngsø.

“Samtidig er det blevet vigtigere og vigtigere at funktionsinddele hjemmet, og når vi for eksempel skal være meget hjemme og arbejde og holde møder i køkkenet. Så dur det ikke, at alting vælter frem og kan ses, men da er det tværtimod luksus at have et sted, hvor man kan sætte alting hen. Fra at have haft de helt store samtalekøkkener, hvor alt er på display, vil vi nu hellere have, at tingene er gemt væk og først kommer frem, når vi skal bruge dem. Vi sidder på Zoom og Teams, og folk ser, hvordan vi bor, på en helt anden måde. Derfor giver det lige nu særlig stor mening, at vi kan holde rene flader i hjemmet, som ovenikøbet er nemme at renholde og afspritte,” siger hun og tilføjer, at det også medvirker til, at vi selv kan holde ud at være i vores bolig.

Vores digitale (møde)liv er i sig selv blevet en motor i forhold til at prioritere og pleje et spisekammer.

“I den slags trends ligger der ofte en længsel mod noget, vi savner eller føler, vi mangler i vores liv,” konstaterer hun, “og i takt med, at alt bliver digitalt og ryger op i “skyen”, higer vi efter ting, vi kan røre ved, lugte til, smage på og føle. Viktualierummet er et samlingssted for netop de ting.”


viktualierumchrisandersenstevenachiam_DSC9676.jpg
Chris Høiriis Andersen og hans kone havde længe ønsket sig et viktualierum, så da de byggede patriciervillaen om, indrettede de et i et tidligere toilet. Foto: Steven Achiam

“Der er noget ærligt ved, at havregrynene står fremme”

Chris Høiriis Andersen er stifter af og direktør i designvirksomheden Made By Hand. Her arbejder han med high-end-belysning og design.

Vi havde længe ønsket oset viktualierum, inden vi fik det. Da vi satte vores hus i stand, flyttede vi vores køkken fra den mørke del af huset til den lyse del ud mod haven, og i den ene ende af rummet var der et toilet, hvilket gav os idéen til at flytte toilettet og indrette et spisekammer i stedet. Vores hus er fra 1895, og da vi renoverede det, var det vigtigt for os at tale sammen med huset og bevare det oprindelige udtryk og de håndværksmæssige smukke finesser. Vi ville for eksempel gerne undgå en stor skabsvæg, hvor alt er integreret – sådan som vi kunne have gjort det i stedet for at lave et viktualierum. Køkkenet er et rum med meget høje paneler, så vi har flyttet væggen lidt ud, genskabt de høje paneler og lavet det, man kunne kalde en hemmelig dør, som gemmer sig bag panelerne, ind til viktualierummet.

Alle remedier til madlavning ståri viktualierummet. Det er kun vores glas, tallerkener og gryder, der står ude i køkkenet. Det har vi valgt, fordi det er vigtigt for os at have et hyggeligt køkken, som er let og luftigt og uden for meget opbevaring. Vores køleskab står også i spisekammeret – så alle høje elementer er kommet ud af køkkenet.

Det skal være rart at være idet lille opbevaringsrum, fordi vi bruger det så meget. Derfor har vi også tænkt over, at det ikke måtte være for stort, og vi har givet det sit eget interiør og sin egen indretning. Snedkererede løsninger, som passer til rummet, og hylder, der er malet i en farve, som hænger sammen med farverne i køkkenet. På den måde bliver vi også i det samme univers, når vi går fra det ene rum til det andet. Samtidig synes jeg, der er noget ærligt over, at havregrynene står fremme på en hylde. Det er med til at skabe noget liv og en naturlighed, som er hyggelig i et køkken.

Viktualierummet tvinger ostil at have orden og struktur i tingene. Skabe og skuffer er normalt en invitation til at kaste tingene ind og gemme dem væk, men det gør man ikke på samme måde i et spisekammer. Vi forholder os derimod til de ting, der står derinde, fordi vi hele tiden bruger dem – og kan se dem. Og hvis der er noget, der ikke bliver brugt, ryger det ud.

Mit bedste råd, hvis du vil laveet viktualierum, er at tænke over, at rummet ikke bliver for stort. At få sammenhæng og intimitet mellem køkken og viktualierum, så det ikke føles, som om du går fra køkkenet og ind i et helt andet rum. Tænk også over, hvordan det lille rum taler sammen med resten af huset og husets ånd. Det kan betale sig at kigge på gamle skabe og fadebure, som de så ud engang. Ligesom det kan være en god idé at gøre sig klart, hvad man ikke synes om – for eksempel ved at kigge rundt hos forskellige køkkenfirmaer.



viktualierumandersbarslund_stevenachiam_DSC8614.jpg
Arkitekten Anders Barslund bor i Virum, hvor han har tegnet familiens nye køkken med tilhørende viktualierum. Foto: Steven Achiam

“Det er et rum, der tilfører huset liv”

Anders Barslund er selvstændig arkitekt og arbejder primært med rådgivning omkring ombygning af private hjem.



Vores viktualierum er ikke særlig stort, små 3 kvm. I dag er det et gennemgangsrum, som forbinder vores køkken med vores bryggers, men da vi købte huset, var det et lille gæstetoilet med en enkelt dør. Vi har holdt fast i vinduet fra det gamle toilet, som er med matteret glas, og fluenet og det perfekte viktualierumsvindue.

Jeg tegnede køkkenet i sin tid, og vi fik en snedker til at bygge det. Det gav en helt særlig frihed i forhold til at indrette køkkenet og beslutte, at funktion var vigtigere end udtrykket. Derfor har vi inddelt det i “stationer”, hvor vi kan bage, hakke-snitte, spise morgenmad osv. Viktualierummet blev en aflægger af det, så vi i stedet for at stå og rode i bunden af en skuffe eller bagerst i et skab kan gå målrettet efter det, vi skal bruge på de forskellige “stationer”. På den måde er viktualierummet en understøttelse af de arbejdsgange, der er i køkkenet.

Vi bruger viktualierummetrigtig mange gange om dagen og har alle fornødenheder der. Alt det, vi bruger i dagligdagen. Nødder, rosiner og frugtstænger til madpakken, surdej og ingredienser til bagning, som er min hustrus helt store passion, en lerkrukke med løg og hvidløg og et stort fad med frugt. Alt muligt. Det er også der, vores bagemaskine, sodastreamer og kaffekværn står, så der er også lidt maskingarage over det. Det er et rum, der tilfører huset liv. Fordi alle de ting, der står derude, ellers bare skulle stå gemt væk i nogle skuffer og skabe. Og fordi de mange ting er en slags krystallisering af den bevægelse og det liv, der er i huset.

Det er også der, vores bagemaskine, sodastreamer og kaffekværn står, så der er også lidt maskingarage over det

Anders Barslund, arkitekt

Vi har arbejdet rigtig meget med farvernei rummet, og den blå farve på væggene er lidt et trick. Fordi insekter og fluer typisk går efter gule (varme) overflader, men undgår blå (kolde) overflader. Det er noget, de fleste af os har glemt – men der er en grund til, at Madam Blå hedder Madam Blå. Hvis vi skulle gå all-in, fik vi væggene kalket i en blå tone. For er der noget, bakterier overhovedet ikke kan leve i, så er det læsket kalk.

Mit bedste råd, hvis du vil lave et viktualierum, er at begynde med dit eget moodboard på Pinterest, hvor du kan samle inspiration og finde frem til den stil, du bedst kan lide. Og så er det en god idé at placere viktualierummet få skridt fra køkkenet. Tænk også rigtig meget over, hvad der skal stå på hylderne i rummet, så det bliver overskueligt, og du kun har de ting, du bruger, derinde. Så kan du også nøjes med et lille rum og smalle hylder. Endeligt kan det være en god idé at skæve til nogle af de gamle viktualierumskendetegn; lav temperatur, blå farver og kalk på væggene.

“Jeg har drømt om et viktualierum hele mit liv”

Pernille Rahbek er forfatter og selvstændig producent af film og SoMe-indhold om bl.a. indretning. På sin Instagram-profil @pernillesdaily viser hun bl.a., hvordan hun indretter og styler boligens forskellige rum.

viktualierumpernillerahbekstevenachiam_DSC9397.jpg
SoMe-producenten Pernille Rahbek er ved at renovere en gammel lejlighed på Frederiksberg og har som noget af det første taget sig kærligt af viktualierummet. Foto: Steven Achiam


Jeg er for nyligt flyttet indi en lejlighed, som trænger til en hær af kærlige hænder, og lige nu er jeg i gang med at renovere køkkenet. Ved siden af køkkenet ligger mit viktualierum, som var noget af det første, jeg indrettede, og alle har spurgt mig, hvorfor jeg ikke bare vælter væggene og lader det blive en del af køkkenet. Men jeg har drømt om et viktualierum hele mit liv; lige siden jeg som lille pige blev passet af en dame, der havde et viktualierum med hjemmelavet blommesaft. Så det kunne jeg aldrig finde på.

Viktualierummet er virkelig fint placeret, for enden af køkkenet, med et lille vindue og en magisk udsigt til en have, et baghus og en masse grønt, og det ser ud, som om man er et helt andet sted end midt i byen. Det er et utroligt roligt rum, og døren står næsten altid åben ind til det.

Jeg overtog lejligheden midt under coronaog flyttede rigtig mange ting i min ladcykel, fordi det var nærmest umuligt at finde flyttefolk. Det gav mig en slags opvågning, fordi jeg pludselig fik tid til at tænke over, hvad det var jeg kørte af sted med, og fordi det gik op for mig, hvor mange ting jeg i virkeligheden har. Før corona ville mit viktualierum lynhurtigt have lignet Pinterest fra helvede, hvor man gik direkte ind i de sociale medier, når man kiggede derind. Men jeg fik pludselig lyst til at “nøjes” med at bruge de ting, jeg havde – i stedet for at skynde mig ud og købe nyt. Så jeg besluttede mig for at bruge nogle gamle hylder, bogkasser, en Ikea-konstruktion, der viste sig at passe perfekt, og noget maling, som min kæreste havde i kælderen. Der var noget virkelig fedt i at erkende, at man ikke behøver at røve en bank for at lave noget, der er ret hyggeligt.

Min ultimative drøm er at kunne fyldeviktualierummet op, også med hjemmelavede ting – sådan som jeg oplevede det i min barndom. Fordi det føles familiært på en eller anden måde. Jeg bor alene med mine børn og har gjort det i mange år, og med fare for at få hele kvindesagen på nakken, er der for mig et eller andet særligt dybereliggende pres forbundet med at være kvinde og enlig forsørger. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg altid har rigeligt med mad på lager, og det handler nok om at se en slags urtilfredsstillelse i, at jeg altid kan forsørge min familie. Lige nu står der en masse ris og gryn og andre tørvarer i mit viktualierum – og jeg er nok typen, der også kunne finde på at have et kæmpe lager af Faxe Kondi Free derinde.

Mit bedste råd, hvis du vil lave et viktualierum, er at gå på Pinterest (billedbåren app, red.). Du finder ikke bedre inspiration end derinde. Tænk også over at sætte nogle ens beholdere ind i rummet, så det er roligt og rart for øjet. Jeg har for eksempel gemt en masse fine glas, der har været tomatsovs i, og tænkt mig at bruge dem til opbevaring. Det kan også være en god idé at lave plads til køkkenredskaber- og maskiner, så du ser dem og på den måde bliver inspireret til at bruge dem oftere end ellers. I det hele taget giver et viktualierum mulighed for at få et godt overblik over både madvarer og køkkenting.







Andre læser dette lige nu