På væggen i den belgiske fotograf Marc Lagranges spisestue hænger et forstørret polaroid af en sort kvinde med hvid, pjusket hat på set fra siden. Fotografiet viser kvindens profil, og man aner kun toppen af hendes ene bryst.
Men hun er selvfølgelig nøgen, for det er blevet Marc Lagranges signatur – og værket på væggen er af de første nøgenbilleder, han har taget. Og hans personlige yndling, til trods for at han i dag lever af at tage store maleriske fotografier af nøgne kvinder, som er placeret helt rigtigt og med stor præcision i de scenarier, han designer.
" I begyndelsen lignede mine billeder mere bedre Playboy-billeder, men nu forbereder jeg alt,” fortæller fotografen, der får op til 450.000 kr. for sine værker i dag"
Som en kunstner med sit lærred, oliemaling og pensler udvælger han sig de præcise omgivelser, farver og rekvisitter, ligesom han sætter lys, som var det en Hollywood-produktion.
“Jeg vil gerne skabe en bestemt stemning, der rører folk. I begyndelsen lignede mine billeder mere bedre Playboy-billeder, men nu forbereder jeg alt,” fortæller fotografen, der får op til 450.000 kr. for sine værker i dag.
“Min motivation er at tage tidløse billeder og skabe smukke ting. Ligesom malerier. Jeg vil kreere billeder, folk aldrig glemmer,” fortæller han med små pauser i en ikke alt for lind talestrøm fra sin side af det lange spisebord. “Det giver mig tilfredsstillelse.”
Marc Lagrange: “Jeg ser ikke modellerne som objekter eller kroppe. Jeg ser dem mere som personer, og jeg sætter pris på dem.”-PR-foto
Når Marc Lagrange arbejder med sine fotografier, har han det, som om han filmer. Han bygger billedet op og arbejder længe med at få det bedste ud af det, og det kræver nogle gange tålmodighed. “Jeg føler mig lidt ligesom en jæger,” fortæller han.
Soundtracket til hans storvildtsjagt skal være på plads, alt efter location kan det være musikken fra en Felini-film eller 70’er-pornomusik, og han skal ind i sit eget “trip”, hvor han gejler sig selv op ved at skifte mellem to-tre kameraer som opvarmning, mens han prøver forskellige ting til kompositionen af.
Måske falder sollyset på en særlig måde ind gennem gardinerne på det slot, han har valgt, eller måske skal planter og tapet omarrangeres i det forladte hus, han har fundet som ramme.
“Jeg bygger en indre energi op og sætter noget god musik på, som passer til stemningen, så jeg kan skabe et stærkt billede,” fortæller han.
Alt udenom skal hjælpe ham med det allervigtigste: at hvert foto fortæller en historie.
Hvorfor skal kvinderne være nøgne, for at du kan fortælle historien?
“Det ved jeg ikke!” griner han som det umiddelbare svar. “Når du klæder en kvinde af, mister hun al kontrol, og det bliver meget skrøbeligt. Det er det, jeg kan lide,” siger han og forklarer, at han arbejder med forskellige former for nøgenhed.
Hver rekvisit og hver en lysstråle skal være på plads inden en skydning.-PR-foto
Hvis kvinderne bærer overdådige smykker som Millionaire Woman, bliver nøgenheden til en form for dekadence, mens de helt nøgne kroppe handler mere om identitet.
“Det er sværere at lave et godt nøgenbillede, end hvis modellerne har tøj på, for de har ingenting at gemme sig bag. Du ser hver en detalje.”
Oprindeligt er fotografen uddannet el-ingeniør, men har siden 80’erne arbejdet som modefotograf. Mellem optagelserne har han i mere end tyve år brugt pauserne på at tage billeder af modellerne som sit eget lille projekt.
“Jeg vidste allerede i 80’erne, at det var det, jeg gerne ville, men jeg troede aldrig på det eller på, at det ville kunne blive på dette niveau,” siger han med en blanding af ydmyghed og stolthed.
En af hans egne forbilleder er Helmuth Newton, der især tog nøgenbilleder af 70’ernes store stjerner. I dag bliver Marc Lagrange kaldt vor tids Helmuth Newton, selvom han foretrækker ukendte modeller frem for store stjerner. For ham er det billedets ånd, der er afgørende.
"Marc Lagrange leger med grænsen for, hvad han kan tillade sig at fortælle historier om, men han insisterer på, at hans billeder aldrig er porno"
Store polaroider, glaspladenegativer og filmlys er gammeldags teknikker, der tilfører billederne en tekstur og et udtryk, som passer til den ånd, Marc Lagrange jagter.
"Jeg bruger gamle teknikker, fordi jeg elsker at skabe et billede, hvor man kan føle lyset. Det hele handler om stemningen i billedet," forklarer fotografen, der lige har fundet en gammel linse fra 1800-tallet på internettet, som han gerne vil prøve af om et par uger, når næste serie kunstværker skal i kassen.
"Det interesserer mig, fordi det skaber en følelse af noget håndlavet. Det er rent og originalt," siger han.
"Ligesom at lave rigtig mad i køkkenet. Det er no-nonsence uden digital indblanding."
Bonne the Face blev begyndelsen på et langvarigt kærlighed forhold til gamle teknikker som polaroid og glaspladenegativer.-PR-foto
Det er ikke, fordi han undsiger alt digitalt. Han var en af de første modefotografer, der eksperimenterede med den digitale teknologi, og han bruger sine digitalkameraer til at tage den første runde billeder, når han skal få modellerne til at slappe af og vise dem på displayet, hvad det er, han gerne vil have dem til.
Her forklarer Marc Lagrange om sit nye bogprojekt.
Det er nemlig ikke altid lige nemt at bede kvinder fra de store, franske modelbureauer om at smide tøjet foran et helt entourage af stylister og assistenter.
Men det hjælper, at det er en stor fasttømret familie, modellerne træder ind i og ofte selv bliver en del af.
Det er som regel Marc Lagranges kone, der styler pigerne, og makeup-folkene har været de samme de sidste ti år.
Belgieren bruger ikke topmodeller, "for de er svære at instruere", men han bruger gerne den samme model igen og igen.
Og hvis alt det ikke hjælper til at åbne pigernes sind og sjæl, får de et glas champagne.
"Det er en gammel opskrift, men den virker stadig," smiler Marc Lagrange, der dog efterhånden ikke behøver bruge lang tid på at forklare, hvad han laver.
Nedenunder sin private bolig i Belgiens diamantby Antwerpen ligger fotografens studie, hvor hans ældste søn arbejder og mange af hans andre børn, værkerne, ligger spredt ud på gulvet og står op ad væggene, hvor de venter på at blive udvalgt til en udstilling i Milano.
Lagrance på arbejde i sit fotostudie, som ligger i hans eget hjem.-PR-foto
På gulvet ligger det 150x220 centimeter store billede The Banquet, der er blevet rammet fint ind i mørkt træ og beskyttet af bobleplast. Billedet forestiller en kardinal, der sidder ved et dækket bord og netop har spist færdigt.
Han tørrer sig med servietten i mundvigen, mens hans blik er rettet direkte mod kameraet. Han ser ikke ud til at ænse de to nøgne skønheder, der sidder og smyger sig op ad ham.
Marc Lagrange leger med grænsen for, hvad han kan tillade sig at fortælle historier om, men han insisterer på, at hans billeder aldrig er porno.
"Men for mig er det stadig rent og smukt. Jeg laver ikke beskidte billeder, selvom indholdet kan være beskidt"
"Med kardinalen er det provokerende, men det er mere en fantasi. Det kunne være min fantasi," siger han.
"Jeg prøver at fange legen, der ligger før den seksuelle fantasi. Så må folk selv forestille sig, hvad der sker, for jeg giver ikke noget klart svar med billedet."
Han medgiver, at det hele tiden er en hårfin balance at finde grænsen mellem sensualitet og seksualitet.
"Men for mig er det stadig rent og smukt. Jeg laver ikke beskidte billeder, selvom indholdet kan være beskidt," slår han fast.
For Marc Lagrange er der en hårfin grænse mellem sensualitet og seksualitet. Men selvom indholdet i hans værker er beskidt, er billederne altid rene og smukke, mener han.-PR-foto
Marc Lagrange har været kendt i Belgien de sidste ti år, men hans værker har først bevæget sig uden for Belgiens grænser inden for de seneste to år, hvor blandt andet Paris og New York fik øjnene op for hans kunstværker.
Selv vil han helst ikke uden for sin dør i Antwerpen. Han boede i Kinshasa i Afrika med sin familie de første år af sit liv, fordi faren arbejdede som typograf for ambassaden. Familien flyttede derfra og direkte til Antwerpen, hvor fotografen siden er blevet og har indrettet sig med studie og bolig i ét.
Nøgenhed verden rundt
Hvis han selv kunne bestemme, ville han gemme sig bag sit kamera, observere og helst arbejde hele tiden.
Men han har indset, at hans agent har brug for, at han selv møder op for at hilse på potentielle eller kendte kunder til ferniseringer, eller for at signere sin ny bog, Diamonds & Pearls, som udkommer denne måned. For lige nu er han ved at opnå det, han drømte om tilbage i 80'erne.
"Berømtheden er et nyt kapitel, der begynder, og jeg elsker, at min værker kommer rundt i verden," siger han og håber på udstillinger på nogle af de store museer.
Hans første soloshow blev sat op i 2006, men det er først inden for de seneste to år, at hele verden er begyndt at efterspørge de sensuelle billeder. Og heldigvis er Marc Lagrange stadig vild med det, han laver.
"Jeg elsker at tage nøgenbilleder, og jeg har masser af idéer til nye serier."
For eksempel leger han med tanken om en serie af store kvinder i victoriansk stil. Eller en serie, der hedder "Forever 18" med modeller i 60'erne og 70'erne, der stadig ser godt ud og i deres hoved stadig er 18 år.
Hovedsagen er, at der findes en skønhed, fotografen kan cirkle omkring med sit kamera. Som en jæger på jagt efter en koncentreret indkapsling af menneskelig sanselighed.
