Vi har set på bjælkehytter med indendørs pool, importerede, norske træsommerhuse med 100 år på bagen og svælget os i penthouselejligheder til tocifrede millionbeløb med den bedste placering i København K.
Men trods de mange overdådige boliger på mæglernes hylder, har det været svære år i mæglerbranchens øverste segment.Har du brug for at hente over 20 mio. kr. på et salg, har du et problem i dagens marked.Og dog. For er produktet i orden, vil der næsten altid komme købedygtige kræfter til fadet. Læs:Søudsigt for 90.000 kr. per kvadratmeter
Efter påskeugens noget skuffende hussalg (mæglerne klagede over for megen sol) er det blevet tid til et tilbageblik over de mange Ugens Bolig-artikler, som vi har bragt i 2010 og 2009. Kun én ud af fem liebhaver-boliger på Ugens Bolig-listen er blevet solgt.
Ser vi på listen over solgte liebhaverboliger blandt Ugens Boliger fra ultimo 2009 og 2010, er det ægte klassikere såsom to strandvejsvillaer, to Frederiksberg-villaer samt lejligehder i det trendy havnemiljø i Nyhavn og Islands Brygge, der er blevet taget ned fra mæglernes hylder.
1.Det største procentvise nedslag faldt i handlen med musikmager Remees klassiske Frederiksbergvilla, som ligger med Frederiksberg Have som nærmeste nabo.
Udbudsprisen på 13.750.000 kr. endte efter mange skriverier i pressen om Remees trængte privatøkonomi med et nedslag på 2.350.000 kr., svarende til hele 17 pct. og en endelig salgspris på »blot« 11,4 mio. kr.
Angiveligt nok til at sætte en prop i pop-producerens privatøkonomi, men også et nedslag, der udhuler tesen om, at kendis-boliger går som varmt brød.
2.På Lindevej 6, en stille stikvej til Gl. Kongevej blot 1000 meter fra Rådhuspladsen, blev det gamle grosserer-palæ med opvarmet pool solgt med et nedslag på blot 200.000 kr., svarende til 2 pct.
Det tyder på, at prisfastsættelsen på de oprindelige 9,8 mio. kr. har været god for både køber og sælger kardinalpunktet for enhver liebhavermægler. I dette tilfælde EDC på Gammel Kongevej, som da også anså denne bolig for perlen i deres portefølje.
3.Samme fornemmelse for »den rigtige pris« var længere under vejs i handlen med funkisvillaen med flot pool-område på Strandvejen 188G, som blev udbudt til 16,5 mio. kr. og handlet til 16,4 mio. kr. i marts 2010. Umiddelbart en god prissætning.
Men i sommeren 2009 stod denne villa hos en anden mægler til hele 19.900.000 kr. taktisk placeret under det skarpe hjørne på 20 mio. kr., men altså omkring 3,5 mio. kr. for dyr ift. den endelige salgspris.
At villaen så i februar 2011 er handlet igen til blot 14 mio. kr. fortæller noget om liebhavermarkedets hidsige op- og nedture og om mæglernes udfordring med at tøjle sælgers ofte alt for høje pris-ambitioner.
4.At ægte liebhaveri ikke behøver at koste en herregård, er salget af lejligheden i Nyhavn 45, 1. sal et bevis på. Købers underskrift faldt på prisen 5,7 mio. kroner et nedslag på 800.000 kr. Og for de penge fik den nyslåede liebhaver en stor, central og historisk bolig.
Med skæve vinduespartier på grund af tidens charmerende tand, en lige så charmerende tagterrasse bygget i træ og sin egen brændestabel i gården som forsyner lejlighedens imponerende porcelænsbrændeovn, som har varmet mennesker og mursten op gennem generationer.
5.Også i Århus lokker den lokale Strandvej købedygtige liebhavere. I tilfældet med det unikke palæ »Lille Marselisborg« på Strandvejen 126 klods op af Mindeparken og det rigtige Marselisborg.
Et i Århus legendarisk palæ som i 2000 blev handlet til 9 mio. kr., i 2005 købt af en lokal ejendomsmatador for 24 mio. kr., og ifølge lokale medier overbelånt for i alt 25 mio. kr.
Trods overbelåningen blev palæet udbudt til 19,4 mio kr. i sommeren 2009 og endelig solgt et år efter i juni 2010 for 18,7 mio. kr.
Lyst og råd til ægte liebhaveri? Tjek de (stadigt usolgte) Ugens Bolig fra i år ud:
Toptunet 'herregård' til 9 mio. kr.
Arne Jacobsens mesterværk til salg
Snedkermesteren sælger sit private paradis
.