Mykonos er blevet synonym med fest. Men nordpå findes en fredelig perle
Et boutique-hotel har genskabt den vibe, kunstnere og bohemer forelskede sig i, før Mykonos blev festlig
28. feb. 2026 KL. 18.15
Gem til senere
Det er Jackie Kennedys skyld, påstår taxichaufføren. Indtil midten af 60’erne var Mykonos en ret anonym græsk ø, hvor nogle bohemer og kunstnere, fortryllet af stilheden, skønheden og nede på jorden-atmosfæren, slog sig ned. Men en dag kom Jackie Kennedy forbi, med paparazzier i hælene, og så var freden forbi. Mykonos blev opdaget – og siden har jetset, partytyper og legioner af andre glade turister i skøn forening avlet en græsk fætter til Ibiza. Taxichaufføren klager ikke, siger han. “Jeg lever også af turismen. Men her er for mange om sommeren.”
