Hans Lorenzen er ikke kendt. Det er de færreste, der aner, hvem han er. Til daglig gør han ikke meget væsen af sig. Han passer sit og lader andre passe deres. Sådan har han det bedst.
"Jeg er aldrig blevet snydt, men har arbejdet sammen med folk, jeg har haft tillid til. Jeg har undgået alle de smarte typer"
Hvis han bliver tvunget til det, kan han godt sætte ord på, hvad det er, der driver ham. Formuleringen lyder nogenlunde sådan:
"Det hele går ud på at skabe et godt fundament, hvorfra man kan komme stille og roligt igennem livet. Vel og mærke uden at ligge nogen til last eller nasse på naboen."
Det er Hans Lorenzens livsfilosofi. Læg mærke til ordet "fundament." Det har fulgt ham, siden han som helt ung blev udlært murer. I dag er han fyldt 70 og kan se tilbage på et langt og slidsomt liv, hvor han har "gjort det hele selv," som han siger.
Bygget eget højhus
Hans Lorenzen er del af en uddøende race. Med et lidt smart, amerikansk udtryk kalder man dem "selfmade men." Men det er nok ikke en betegnelse, han selv vil bryde sig om. Han er jo bare Hans fra Ravsted i Sønderjylland.
Det tog Hans Lorenzen tre år at opføre Aarhus City Tower, og bygherren var selv på bygge pladsen hver eneste dag.
"Jeg er ikke nogen verdensmand. Jeg har aldrig været uden for Europa. Jo, jeg har besøgt Kanarieøerne, men det er en del af EU, så det gælder vel ikke?"
Måske er det nu, at du – kære læser – undrer dig over, hvorfor historien om Hans Lorenzen overhovedet har sneget sig ind i Børsen. Hvad laver han dog her? Forklaringen er enkel.
Hans Lorenzen har gjort noget, kun de færreste danskere kan prale af. Han har bygget et højhus. Ikke bare et par etager i vejret, men hele 25 etager højt.
Huset er med sine 92 meter det højeste uden for hovedstaden og står i dag i det centrale Aarhus og kaster sin skygge ned over Aarhus Rutebilstation og hele vejen ned til havnen.
Ingen kan undgå at bemærke det store, sorte tårn, der har været tre år undervejs og går under navnet City Tower. Højhuset rummer advokatvirksomheden Bech-Bruun, revisionsfirmaet Deloitte, et Comwell Hotel med 240 værelser samt Hans Lorenzens egen, private lejlighed, der ligger øverst oppe med udsigt over både land og hav.
I entréen i Hans Lorenzens penthouse på 24. etage svinger en syv ton tung vindeltrappe sig op til etagen ovenpå. Hver enkelt af de 37 trappetrin er belagt med blanke, hvide keramikfliser, mens gelænderet har fået en omgang guld.
"24 karat," siger Hans Lorenzen på vej op af trappen.
"Nej, det passer ikke, men hvem kan kende forskel? De lamper, du ser derovre er dog den ægte vare," siger han og peger på et par små væglamper, der næsten forsvinder i det enorme rum med ti meter til loftet.
Murersøn med succes
Her hænger også en af de gigantiske, guldbelagte PH-kogler, som Hans Lorenzen har en del af. De hænger rundt omkring i den 680 kvadratmeter store lejlighed, der er indrettet som et møde mellem det traditionelle og moderne.
Minder fra en svunden tid står side om side med de nyindkøbte designmøbler. Fra stue til køkken. Og det er hér, Hans Lorenzen nu sætter sig til rette for at fortælle sin historie.
Det er fortællingen om, hvordan murersønnen fra Sønderjylland arbejdede sig op til at blive en af landets mest succesrige ejendomsmatadorer med værdier for omkring 2 mia. kr.
"Jeg har stået og blandet beton, muret og knoklet fra fem morgen til sen aften. Og hver gang, der har været overskud, har jeg sat pengene i nye ejendomme"
"Jeg havde ingen anelse om, at det ville udvikle sig sådan, dengang jeg var dreng. Jeg hørte ikke til de kloge, så man måtte gøre det, man nu kunne finde ud af. Det gav sig selv, at jeg skulle være murer som min far," husker Hans Lorenzen, der startede som selvstændig murermester en måned før sin 21-års fødselsdag.
Han var kun en dreng, da han fik idéen til et højhus. I dag har Hans Lorenzen for egne penge opført Aarhus’ nye vartegn, City Tower, hvor han bor i en 680 m2 lejlighed fordelt over de to øverste etager.
I begyndelsen byggede han svinestalde. Rigtig mange af dem. Senere fik han som underentreprenør til opgave at bygge bilhuse i hele landet. Han rejste rundt og opførte lagerhaller.
"Jeg boede i en campingvogn, hvor arbejdet var. Det var jo andre tider. Min campingvogn var både praktisk og ikke mindst billig. Det var noget anderledes end her, hvor jeg holder til i dag," siger han med et grin.
Efter nogle år slog Hans Lorenzen sig sammen med en kammerat, og de fik den idé at bygge parcelhuse til de bolighungrende danskere. Det var der penge i. Men den unge murermester ødslede ikke med sin nyfundne formue. Han tænkte i stedet på den lange bane og investerede.
"Altid i fast ejendom. Kun erhvervslejemål, for ellers ville jeg have Fru Jensen stående hver eneste dag og klage over, at der var noget galt med komfuret."
Porteføljen af ejendomme voksede med årene stille og roligt, og Hans Lorenzen kunne for blot ti år siden bryste sig af at eje ikke færre end 40 bygninger fordelt over 11 byer i Danmark.
"Men det blev for meget arbejde i længden. Derfor valgte jeg for nogle år siden at skille mig af med dem, så jeg i dag kun har otte ejendomme tilbage. Til gengæld er de ret store og ligger godt placeret i København, Odense og Aarhus," fortæller Hans Lorenzen, der stadig har 120.000 kvadratmeter under tag.
Ud over det nye City Tower ejer han sammen med sine to døtre, Susanne, 36, og Anette, 39, bl.a. Regina-komplekset på Strøget i Aarhus, bygningen, der huser Hotel Scandic i Sydhavnen i København samt det ikoniske Europahus, der tidligere var Aarhus' højeste ejendom. Så hvad er det egentlig med ham Hans og de højhuse?
Hans Lorenzens penthouse-lejlighed er bl.a. indrettet med guldhaner i 24 karat.
"Det er en gammel fascination, der går helt tilbage til min barndom. Jeg husker, at jeg sad i biografen og så en film, der var optaget i Californien i USA. Da så jeg et højhus for første gang i mit liv, og jeg vidste straks, at sådan et ville jeg også have."
Jeg vil have et højhus
Så Hans Lorenzen slog til, da Europahuset for 19 år siden blev sat til salg.
"Jeg havde knap nok råd, men jeg købte ejendommen uden at spørge banken først."
På sønderjysk betyder det, at Hans Lorenzen købte huset uden at låne penge i banken.
"Ja, jeg har altid haft orden i sagerne. Ellers kan jeg ikke sove om natten," siger han.
"Det er i hvert fald ikke sådan, at pantefogeden en dag kommer og banker på min dør. Det må du gerne skrive," siger Hans Lorenzen, der ikke er så meget for at tale om penge, selvom han erkender, at netop økonomi har fyldt meget i hans liv.
"Det er da klart. Jeg har skabt det hele selv. Jeg har stået og blandet beton, muret og knoklet fra fem morgen til sen aften. Og hver gang, der har været overskud, har jeg sat pengene i nye ejendomme. Det er egentlig ikke nogen stor videnskab." Kan andre så bare gøre som dig?
"Ja, men ni ud af ti er for dovne."
Hvad med held. Har du oplevet det?
"Nej. Held findes ikke. Men man kan sige, at jeg har været heldig kun at møde ordentlige mennesker. Jeg er aldrig blevet snydt, men har arbejdet sammen med folk, jeg har haft tillid til. Jeg har undgået alle de smarte typer." Hvem er de smarte typer?
"Åhh, du får mig ikke til at nævne navne, men der er mange overfladiske mennesker i ejendomsbranchen."
Så hvad er forskellen på dig og dem?
"Der er dem, som bygger for andre folks penge, og dem, som bygger for egne penge. Jeg tilhører den sidste gruppe."
Selv PH’s kogler har fået en omgang guld.
Hvordan undgår man de smarte typer?
"Jeg tænker meget over, hvem jeg laver forretninger med. Jeg holder øje med dem og lægger mærke til, hvordan de taler, hvad de siger, og hvordan de bruger deres penge. Det er ikke så svært." Kommer der flere højhuse fra din hånd?
"Nej, nu gider jeg ikke mere. Men det er da lidt trist, at City Tower nu står færdigt. Det er tre år, jeg har brugt på at bygge det."
Kommer du til at kede dig?
"Overhovedet ikke. Der er stadig meget at se til, men mine døtre passer vores ejendomme i dag. Jeg er bare tilskuer."
Er du nervøs ved at overlade ansvaret til dem?
"Nej, de har begge fået en god opdragelse. Værdierne følger med hjemmefra, så de sætter ikke noget over styr." Så du er tilfreds?
