Multimillionærs badehotel vinder prestigefyldt michelinnøgle
Han blev rig på at få mennesker til at bruge mest mulig tid foran skærmen. I 2019 ignorerede tech-iværksætter Christian Rasmussen sin bankrådgivers advarsel, da han købte et falmet badehotel på Bornholm. Onsdag vandt hans hjerteprojekt en prestigefyldt michelinnøgle
09. okt. 2025 KL. 08.00
Gem til senere
Christian Rasmussen skammer sig over sin bogsamling. Ikke fordi den er lille eller fuld af ulæste værker. Tværtimod kender han hver eneste titel indgående. Og netop dér ligger problemet. Bøgerne handler nemlig om én ting: Hvordan man lokker den menneskelige hjerne til at blive længst muligt på en digital platform. Hans platform.
