Modellen Josephine Skriver: “Mit mål er at gøre mit ansigt mere kendt end de mærker, jeg arbejder for”

Josephine Skriver har været oppe siden klokken fire i nat. Det er jetlaggen, der driller. Normalt har den danske topmodel ellers ingen tidszone, som hun siger. Hun er vant til lange flyture og mange af dem, men takket være en global pandemi er der i år blevet færre og længere imellem dem. Hun træder ind i en brostensbelagt baggård på indre Nørrebro i afslappet hverdagstøj: Hvid hættetrøje, lyse jeans, sneakers og håret sat op i en hestehale. Den lange rejse fra Nashville, Tennessee, hvor hun bor, til København, Danmark, har kostet hende en halv nattesøvn, men det er ikke til at se på hendes ansigt, der er rent, ryddet for makeup og klar til stylisten og sminkøren, som venter inden for døren til fotostudiet.

Det er mandag formiddag, og Josephine Skriver landede i går med sin forlovede, den amerikanske musiker Alexander DeLeon. Han leger turist i København med en af Josephine Skrivers veninder som guide, mens hun møder op til den første aftale i en tætpakket kalender, som de næste 14 dage tæller photoshoots, radioen-interviews, en tur i “Go’ aften Live” på TV 2 og en række møder – bl.a. med de danske sundhedsmyndigheder, der vil have hende til at lave en selfievideo på Instagram, hvor hun minder danske unge om at bære maske og holde afstand. Det er første gang, Josephine Skriver er hjemme siden januar.

“Når jeg endelig er her, plejer min agent at udnytte det,” siger hun med et grin og sætter sig til rette foran spejlet.

Der er en god grund til, at Josephine Skriver sjældent er i Danmark: Hun er ikke bare den største model herhjemme lige nu, men også et internationalt topnavn og en af få danske modeller, der har formået at komme helt til tops. Hun har en fast kontrakt hos det verdensberømte amerikanske lingerimærke Victoria’s Secret – noget af det største, man kan opnå som kvindelig model. Hun har også skudt kampagner for mærker som Gucci, Dior og H&M, hun har været på magasinforsider i hele verden, og hun har gået mere end 300 modeshows i sin ti år lange karriere, som har skabt hende en formue på mange millioner.

45 minutter senere træder Josephine Skriver ud af makeuppen og ind i selve studiet, iklædt strik, sorte herrebukser i fløjl og lyserøde Crocs pyntet med små figurer. Sidstnævnte begyndte hendes kæreste at samle på hjemme i USA “i tredje karantænemåned, da vi ikke kunne finde på mere at bage”, og hun har nu fem par, fortæller hun, mens hun stiller sig op foran en lysegrå baggrund og fanger øjenkontakt med kameraet, der blitzer. Et lille gab slipper ud mellem læberne, da fotografen holder en pause, men ellers må jetlaggen vige og vente. Hun er på fra første sekund.

“

Da jeg var yngre, kunne jeg få dårlig samvittighed over at have opnået noget på grund af mit udseende.

Josephine Skriver

Det var i New York, under en tur med sit fodboldhold, at Josephine Skriver som 15-årig første gang blev spottet af en talentspejder. Holdet var på sightseeingtur, og hun stak ud, ikke kun fordi hun var et hoved højere end sine holdkammerater, men også på grund af hendes udseende. Allerede året forinden havde Unique Models, et af Danmarks største og mest kendte modelbureauer, fået øje på den 14-årige pige, da en af hendes mosters venner havde sendt et billede ind, husker Jesper Thomsen, der dengang var agent og i dag er direktør i virksomheden.

“Jeg kunne godt se, hun var en meget smuk ung kvinde, men dels var hun stadig for ung, og dels var hun en af mange piger i den alder, hvis udvikling vi fulgte,” fortæller han.

Da Josephine Skriver blev færdig med folkeskolen, skrev hun under på sin første kontrakt med Unique Models, der stadig er hendes danske bureau i dag, mens bureauet The Society Management repræsenterer hende i USA. Allerede i hendes første internationale sæson i 2011, gik hun på catwalken ved verdens største modeuger i New York, Milano og Paris for mærker som Balenciaga, Dior, Gucci og Prada. I starten havde hun altid sin mor med ved sin side. Det var også moren, der efter et afslag fra en kunde, som ikke kunne bruge Josephine Skriver på grund af hendes udseende, lærte hende at adskille person og produkt, når hun gik til castings eller til fotoskydninger.

“Hun sagde: Tænk på det, som om du

var en shampoo. Det er et produkt, du tager ned fra hylden, fordi det dufter godt, skummer rigtigt eller passer til dit hår, men det betyder ikke, at der er noget galt med alle de andre shampooer, der står på hylden ved siden af. Når jeg efterfølgende gik ind til en casting, sagde jeg til mig selv, at jeg var et produkt, og hvis jeg fik afslag, var det ikke, fordi de ikke kunne lide mig som person, men fordi de ledte efter noget andet. Den tilgang har sparet mig så mange op- og nedture, for du kan ikke undgå at få afslag i den her branche, og hvis du tager dem personligt, holder du ikke,” siger Josephine Skriver, da hun efter fotoseancen er skiftet tilbage til hættetrøje og jeans og sidder med en kop kaffe i fotostudiets køkken.

De første år tog Josephine Skriver modelkarrieren én sæson – et halvt år – ad gangen. Men når hun gik til castings med 200 andre piger med lange ben og flotte ansigtstræk som hende selv, var det ofte hende, der blev valgt, og hun oplevede, at hendes kunder blev ved med at vende tilbage og booke hende. Som 19-årig, da hun kunne se, at de store internationale job, som hendes agenter havde sat hende for øje, men som hun ikke helt havde turde tro på, da hun skrev under på sin modelkontrakt, begyndte at komme, besluttede hun sig for at gå all-in. Sammen med sine agenter lavede hun en femårsplan, hun greb sit job an som en forretningskvinde, der skulle planlægge enhver anden karriere, og satte sig mål, først de store langsigtede og så de små mindre trin, der skulle lede hende derhen.

“Da jeg var yngre, kunne jeg få dårlig samvittighed over at have opnået noget på grund af mit udseende. Hvad havde jeg gjort for at fortjene det? Det tog et stykke tid, før jeg fik selvtillid til at sige, at når bookerne endte med at vælge mig, måtte der være en grund til det.”

Josephine Skriver fremhæver selv sin arbejdsmoral. Hun så med egne ord ikke sig selv som bedre end de andre unge modeller, men hun ville det mere, arbejdede hårdere og længere end de fleste, og hun holdt sig fra festerne og mange af de andre fristelser, som branchen har at byde på. Det samme fortæller Jesper Thomsen fra Unique Models:

“Der er ingen modeller, jeg kender, der har arbejdet hårdere for dét, de har opnået, end Josephine,” siger han.”

“Hun har det hårdeste træningsregime, jeg nogensinde har set, og hun fraviger det aldrig. Hun har et konkurrencegen, som gør, at når hun opnår et mål, sætter hun med det samme et nyt, fordi hun vil være den bedste. Det drive har bragt hende langt. Når man ser hende i dag, kan man nemt komme til at tro, at hun altid har fløjet jorden rundt og skudt store eksklusive kampagner, men hun har taget den hårde vej, job for job, og jeg har ikke tal på, hvor mange rent ud sagt røvsyge lookbooks (ens billeder af et tøjmærkes kollektion, red.) på hvid baggrund, hun har lavet for at nå hertil.”

I femårsplanen var der ét altoverskyggende mål: En fast kontrakt med Victoria’sSecret. Listen over de såkaldte “Angels”, som mærkets faste modeller kaldes, tæller bl.a. Tyra Banks, Heidi Klum, Gisele Bünchen og Helena Christensen, og har man først fået den anerkendelse, er man som model ikke bare sikret en høj fast hyre, men også et navn og en platform, der varer ved – “når du én gang har været en engel, vil du altid være en engel,” som Josephine Skriver siger.

Dernæst spurgte den dengang 19-årige model sig selv: Hvordan bliver jeg opdaget af Victoria’s Secret? De næste par år gik hun utallige modeshows – 113 alene i 2012 ifølge modeldatabasen Fashion Model Directory – og skød adskillige magasinforsider for at slå sit navn fast. Hun lærte at gå i hæle (hun havde altid tænkt, at hun var høj nok i forvejen) og begyndte sågar at gøre rent i stiletter. Hun var heldig, at hendes kropsbygning og figur passede til den kommercielle sexede stil, som lingerimærket efterspørger, men det var ikke nok i sig selv. Hun ville sikre sig, at hvis hun først fik en fod inden for døren, måtte intet andet stå i vejen for hendes chancer. Hvert år, når Victoria’s Secret afholdt casting, mødte hun op, bare for at sige hej og vise sit ansigt. Som 21-årig, i 2013, blev hun booket til sit første Victoria’s Secret-show, de to følgende år blev hun hyret igen, og i 2016 blev hun endelig tilbudt en fast kontrakt.

Hendes status som “Angel” har været med til at bringe Josephine Skriver heltop i toppen af modelbranchen og givet hende en platform, bl.a. på Instagram, som hun har brugt til at være meget verbal omkring homoseksuelles rettigheder. Josephine Skriver er regnbuebarn, og hendes mor er til kvinder og var single, men ville have børn. Derfor indrykkede hun en annonce i LGBT-magasinet Panbladet, hvor hun skrev, at hun søgte en homoseksuel fyr, som ønskede at være far.

“Da jeg var barn, var det ikke så normalt at have homoseksuelle forældre, som det måske i højere grad er blevet i dag,” siger Josephine Skriver.”

“Min mor lærte mig at være stolt af mig selv og min familie. Men siden jeg opdagede, at ikke alle mennesker synes, det er okay, har det været min mission at vise det modsatte. Det er vel ca. tre år siden, det gik op for mig, at mit navn var blevet stort nok til, at andre begyndte at lytte til, hvad jeg havde at sige – i stedet for bare at kigge på mit udseende. Jeg synes, det er fantastisk, at jeg forhåbentlig kan gøre en forskel for nogle andre regnbuebørn derude. Med over 6 millioner følgere fra hele verden, har jeg en bred berøringsflade og kan derved når ud til rigtig mange mennesker med mit budskab.”

For Josephine Skriver har LGBTQ+-rettigheder altid været en vigtig sag, ikke branding. Men ifølge hendes agent betyder det ikke, at det ikke samtidig kan være en vigtig del af hendes image.

“Det lyder måske lidt groft, men hvis du vil til tops som model, er det nødvendigt, at folk husker dig for andet end dit flotte smil og dine former,” siger Jesper Thomsen.

“Da Josephines karriere havde nået et vist niveau, begyndte vi at tale om, hvordan vi kunne bygge en fortælling op omkring hende. Hun er regnbuebarn, og det var oplagt at bruge det til at brande hende. Dels er det (homoseksuelles rettigheder, red.) en vigtig sag, dels har det altid betydet enormt meget for hende, så det er på ingen måde noget, vi har trukket ned over hovedet på hende.”

To dage senere sidder Josephine Skriver på en stol i et skarpt oplyst fotostudie på ydre Nørrebro. Hun venter på en stylist, der for fjerde gang på ti minutter er ved at rette et hårstrå, som kaster en uheldig skygge på den brille, modellen er iført. Bevæbnet med hårspray går han i krig, og efter yderligere et par forsøg retter håret ind. Men så spørger en af de andre på settet, om det egentlig ikke så bedre ud, da håret var mere naturligt? Stylisten retter lidt på håret igen. Man når næsten at miste tålmodigheden på hendes vegne, men Josephine Skriver forholder sig roligt og professionelt, mens hun sidder og svinger let med armene.

Det er brillemærket Lindberg, der skal skyde en af sine fire årlige kampagner. To fotografer skal lave henholdsvis video og stillbilleder, og da alt endelig er klar, træder Josephine Skriver ind på det grønne kryds, der er markeret på gulvet og poserer, mens et anlæg i baggrunden spiller hiphophits.

15 minutter senere træder hun væk igen, ud i garderoben hvor stativ efter stativ bugner med tøj fra eksklusive, fortrinsvis italienske modemærker, og skifter til en grøn bomberjakke med matchende bukser i garderoben. Josephine Skriver har ikke styr på, hvor mange outfits, hun har været igennem, siden fotoskydningen begyndte i morges, nu er klokken snart 17, og der er fortsat et par timer til, hun kan holde fri. Men for en model, der i USA er vant til at arbejde helt op til 18 timer i streg, er dagens job ikke noget særligt.

Mens en mandlig model, som også er hyret til kampagnen, går med fotograferne udenfor for at tage billeder i en orange amerikanerbil udlånt til lejligheden af lakridskongen Johan Bülow, har hun lige tid til at få lidt vand og tjekke sit “Fantasy Football”-hold (et populært amerikansk sportsspil) på sin Iphone – Josephine Skriver er stor fan af NFL-holdet Las Vegas Raiders, som også hendes kæreste og hans familie holder med. Lindberg er en af Josephine Skrivers eneste danske kunder, som hun har arbejdet fast sammen med gennem næsten hele sin karriere. Det er også hendes mors yndlingskunde, fortæller hun, for så får hun lov til at se sin datter, der har boet og arbejdet i USA, siden hun var 19. Hun er hjemme hvert år til jul, men ellers har Josephine Skriver ofte måtte prioritere sin karriere over familie og venner for at nå dertil, hvor hun er i dag. Det har indimellem skabt store afsavn, når hun har siddet alene i en lejlighed i New York og er gået glip af mange af de højdepunkter, som andre tager for givet.

“Jeg har måtte droppe venners bryllupper, jeg var ikke hjemme til lillebrors konfirmation, og da jeg fyldte 18, sad jeg i en park i USA for mig selv. Jeg har haft samtalen med både min kæreste og min familie, hvor jeg har sagt, at selvfølgelig betyder de alt for mig, men samtidig ved jeg ikke, hvor længe den her karriere varer. Og hvis jeg arbejder rigtig hårdt nu, giver det mig forhåbentlig en anden frihed længere henne ad vejen,” siger Josephine Skriver og fortæller, at når hun om nogle år har planer om at få børn, vil hun gerne være et sted, hvor hun selv kan diktere sin karriere, bl.a. for at få bedre tid til sin familie.

“Når jeg er 30, vil jeg gerne kunne bestemme, hvornår jeg vil ind i branchen – og ikke være et produkt, der står på en hylde og venter på, at branchen kalder på mig. Det at være model er en livsstil, som er rigtig sjov, når man er ung, men jeg tror, det er hårdt at leve sådan, når man har børn.”

Hun vil ikke kalde det en exitstrategi, men allerede for to år siden satte hun sig ned med sin agent og lagde en ny femårsplan, der bl.a. handlede om, hvordan hendes liv skulle se ud efter modelkarrieren. For at nå derhen har hun sammen med veninden Jasmine Tookes for nylig lanceret den sociale platform JoJa på Instagram og Youtube, hvor man kan følge bl.a. deres benhårde træningsregimer og tage med dem verden rundt på deres mange rejser, som skal hjælpe de tomodeller med at blive brands i sig selv og på sigt gøre det muligt at lancere produkter og kommercielle samarbejder i eget navn.

“Mit mål er at gøre mit ansigt mere kendt end de mærker, jeg arbejder for. Tyra Banks og Heidi Klum har formået at overleve en modelkarriere, der ofte ender omkring de 30, fordi de blev et brand i sig selv, som andre brands bruger til at sælge deres produkter. Det er dér, jeg gerne vil hen.”