Med gårsdagens køb af aktiemajoriteten i Dansk Supermarked har næstformand i Salling-fonden, Karin Salling, manifesteret sig som Danmarks ubestridte supermarkeds-dronning. Det er dog uddelingen af penge til kunst mere end forretningerne, der er Karin Sallings store interesse.
Her følger et eksklusivt portræt af enken efter Herman Salling, grundlæggeren af Dansk Supermarked:
Klokken er kun halv fire om morgenen, da vækkeuret ringer. Et øjeblik er der helt stille. Men så svinger de begge to benene ud over sengekanten, rejser sig op og kommer i tøjet.
De ved godt, hvad der skal ske nu. Det er denne oplevelse, de har set frem til i så lang tid.
"Laksen indskriver sig simpelthen i vores historie. Han glemte det aldrig. Det pinte ham sådan, at jeg fangede den største laks,"
Nede ved vandkanten ligger robåden allerede klar. De hopper op i båden, tjekker grejet og ror så langsomt ud på elven.
Den totale stilhed omslutter dem. Kun fuglene i det fjerne kan høres. Det er næsten meditativt, tænker hun. Fuglefløjt og bølgeskvulp. Skuldrene sænker sig.
Da de når længere ud på vandet, tager de fat om fiskegrejet, lader linen glide ud og giver sig til at vente. Skønheden ude på elven er overvældende, og det er lige præcis en af grundene til, at de altid vender tilbage her til Namsen i Overhalla. År efter år.
Den norske natur har altid betaget dem, men det er specielt stilheden og oplevelsen af bare at være til stede, der tiltaler dem. Fuldstændig fred og ro. Ingen mennesker, telefoner eller beslutninger, der skal tages.
Men så sker det. En laks springer pludselig vildt rundt i vandet. Der er bid. Det er hendes line. Hun tager godt fat og forsøger at trække fisken ind.
Det føles som en evighed, men varer måske tre kvarter. Det er en hård kamp. Hun glemmer alt omkring sig og kan først slappe af, da fangsten er i hus.
Karin Salling elsker dyr og har ud over fem galopheste også to schæferhunde, der vogter omkring villaen Bella Vista syd for Aarhus, hvor Karin og Herman Salling levede sammen i 29 år.
Men hun ved det godt. Laksen må endelig ikke være alt for stor. Tænk, hvis det er den største fisk, de fanger.
Så kommer hun til at høre for det i mange år fremover. Sådan noget glemmer han aldrig. Selv på ferier er han 100 pct. konkurrencemenneske.
Men laksen er enorm – 20,4 kilo vejer den – og i flere år er det netop dén oplevelse, Karin Salling og hendes mand, købmand Herman Salling, igen og igen vender tilbage til.
Laksen indskriver sig simpelthen i vores historie, siger Karin Salling i dag.
“Han glemte det aldrig. Det pinte ham sådan, at jeg fangede den største laks,” siger hun.
Aldersforskel på 24 år
Hun er enke efter en af danmarkshistoriens største handelsmænd. Herman Salling var købmand med stort “K” og efterlod ved sin død i 2006 en større milliardformue.
Herman Salling var grundlægger af Dansk Supermarked – konglomeratet, der i dag omfatter kæderne Føtex, Netto og Bilka samt stormagasinet Salling i Aarhus og Aalborg. Tilsammen omsætter butikkerne for i omegnen af 56 mia. kr. om året.
“Køb og salg var Hermans hobby, og han var aktiv lige indtil seks uger, før han døde. Han var altid i gang – også selv om han de sidste par år sad i kørestol. For mig blev han aldrig gammel. Der skete jo noget hele tiden,” fortæller Karin Salling, der i forbindelse med sin forestående 70-års fødselsdag har accepteret et besøg i villaen Bella Vista i Højbjerg syd for Aarhus.
Det var her, hun den 19. december 1976 rykkede ind, 33 år gammel. Herman Salling var på daværende tidspunkt 57 år, men aldersforskellen mellem dem var aldrig noget, Karin Salling skænkede en tanke, siger hun i dag.
"Nej, egentlig ikke. Jeg bemærkede dog, at han allerede dengang havde lidt problemer med balancen, så jeg måtte spørge mig selv, om jeg en dag ude i fremtiden ville være i stand til at køre rundt med Herman i en kørestol? Det kunne jeg godt, og det kom jeg til," siger hun.
"Lægerne fandt aldrig helt ud af, hvad det præcis var, han fejlede, men det var en slags medfødt muskelsygdom. Men det slog ham ikke ud. Han motionerede hver eneste dag. I starten af vores ægteskab løb vi ture sammen hver morgen, men selv da han var allermest svækket, løftede han stadig håndvægte og lavede øvelser. Jeg føler jo, at jeg er doven i forhold til ham."
Det er måske nok en underdrivelse, for hvis der er noget, der har kendetegnet Karin Sallings liv de seneste par år, er det, at hun har været mere aktiv og udadvendt end nogensinde før.
Hun er for alvor trådt ind på scenen og har udfyldt den plads, som Herman Salling efterlod til hende, da han døde.
Karin Salling trådte for alvor i karakter, da hun forrige år stod i spidsen for den 171 mio. kr. store donation til kulturlivet i Aarhus.
Karin Salling er trådt i karakter som næstformand i bestyrelsen for Købmand Herman Sallings Fond. Det er en post, hun har taget til sig og "lige så stille er begyndt at holde meget af," siger hun.
"Det var svært i starten, hvor jeg var bange for, at jeg ikke kunne gøre det godt nok. Men jeg fik god hjælp fra de andre i fondsbestyrelsen og øvede mig meget på, hvad jeg ville sige, så det gik faktisk fint," siger Karin Salling om den novemberdag i 2012, hvor hun præsenterede en 171 mio. kr. stor donation til kulturlivet i Aarhus – den største uddeling af donationer nogensinde i fondens historie.
Og så gjorde hun det i øvrigt igen i april i år. Da blev det til 68 mio. kr., der bl.a. tilfaldt Teatret Svalegangen, Kunstmuseet Aros, Musikhuset Aarhus samt Aarhus Teater.
"Jeg synes virkelig, det er så dejligt, når jeg tænker på alle de mennesker, der får gavn af vores donationer. Det er bestemt et privilegium, som jeg nyder, men det er også vigtigt for mig, at pengene bliver brugt til at promovere min mand, så vi ikke glemmer ham," siger Karin Salling og rykker et stykke frem i sofaen.
"Tag nu noget af den kage. Det er min yndlingskage. Makronsnitter," siger hun og skænker en kop kaffe.
Bella Vista er sådan en villa, man ofte ser i engelske film. Den røde murstensejendom fra 1931 er vel, hvad man vil kalde et pragtpalæ omgivet af en parklignende have og et jerngitter, der holder uvedkommende ude.
Karin Salling føler sig tryg her, og det er, som om "huset omfavner mig, når jeg kommer hjem," siger hun, da vi efter lidt kaffe og kage genoptager snakken.
"Jeg synes virkelig, det er så dejligt, når jeg tænker på alle de mennesker, der får gavn af vores donationer"
Hun bor omgivet af antikviteter, ægte tæpper, masser af Cobra-kunst på væggene og utallige bøger, der emnemæssigt spænder vidt. Fra populære forfattere som Dan Brown over danskeren Christian Mørk til englænderen Monica Ali. Selv en biografi om formand Mao er det blevet til.
Netop nu er hun i gang med en erindringsbog skrevet af den tidligere hudspecialist på Marselisborg Hospital, Hugh Zachariae, samt en fantasyroman af forfatteren Erik Juul Clausen, som hun i øvrigt også sidder ved siden af på sit ugentlige engelskhold, fortæller hun.
"Jeg læser engelsk for at holde sproget ved lige. Man ved jo aldrig, hvem man får til bords," forklarer hun.
Det er dog sket op til flere gange, at hun har siddet ved siden af Michael Pram Rasmussen, der som bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk, der indtil i går, sad på størstedelen af Herman Sallings livsværk, Dansk Supermarked, med en ejerandel på 83,2 pct.
Hun lever et aktivt liv og går både til gymnastik og badminton samt har en personlig træner, som hun mødes med to gange hver uge. “Jeg keder mig bestemt ikke, og jeg elsker, når jeg har folk omkring mig,” siger Karin Salling.
"Jeg er meget glad for Michael Pram Rasmussen," siger Karin Salling og beskriver erhvervslederen som "meget charmerende, behagelig og med en virkelig god humor."
"Jeg har også netop læst en bog om ham. Så ja, jeg kommer vidt omkring," siger hun og beskriver Salling-fondene som "en lille bolsjebutik ved siden af A.P. Møller Fonden."
Egentlig er hun slet ikke så meget for at tale om virksomhederne eller fondens formue, men siger blot, at der er tale om "nogle millioner", mens der er "professionelle folk, der tager sig af driften."
"Vi er også fem personer i fondsbestyrelsen, som sammen udpeger, hvem der skal modtage donationer. Vi drøfter alle de indkomne ansøgninger og stemmer så om afgørelsen. Heldigvis har vi aldrig været uenige," forklarer Karin Salling.
Det var faktisk sværere, da hendes mand endnu levede, for hvis der var noget, Herman Salling ikke brød sig om, så var det at bruge penge, fortæller hun.
"Pengene var der jo også, da Herman levede, men han var meget påpasselig med dem. Da han engang fik henvendelser fra Civilstyrelsen om, at han med sin fond ikke udbetalte nok til godgørende formål, da var han altså ikke glad."
Romantikeren Herman Salling
Karin Salling er oprindelig uddannet tandtekniker og voksede op i Randers. Hun var egentlig godt i gang med livet og allerede gift, da hun mødte den noget ældre Herman Salling til et middagsselskab nytåraften 1976 på Hotel Hvide Hus i Ebeltoft.
Han var på daværende tidspunkt kendt som en af landets mest eftertragtede ungkarle, men Karin Salling afviste i første omgang hans tilnærmelser. Et år senere var brylluppet dog en realitet, og parret gav hinanden deres ja den 21. januar 1976. Dengang var der ingen, der troede, at deres forhold ville holde, husker Karin Salling.
"Pengene var der jo også, da Herman levede, men han var meget påpasselig med dem"
"Det var nok mest i Hermans omgangskreds, at de tvivlede på os. Og så var der spørgsmålet om børn. Herman var egentlig ikke så meget til børn, og han sagde i hvert fald, at det var op til mig, om vi skulle have nogle sammen, så den beslutning traf jeg. Det skulle vi ikke. Det ville jo heller ikke være fair over for de børn, der skulle vokse op med en bedstefar som far. Tænk på, at Herman på det tidspunkt var 57 år."
Respektere forskelligheder
I stedet hyggede parret sig sammen, de tog på rejser og nød hinandens selskab, fortæller Karin Salling, der beskriver sin mand som "et meget romantisk menneske."
"Det er nok ikke det billede, de fleste har af ham. Men Herman var nok én person på arbejdet og en anden herhjemme," siger hun og tager fat i en ring, hun bærer på sin ringfinger.
"Kan du se denne her? Den fik jeg af Herman den aften i 1976, da jeg flyttede ind. Den har aldrig været af siden," siger hun.
"Vi havde et pragtfuldt ægteskab"
Et øjeblik sidder Karin Salling og kigger på ringen, drejer den rundt om fingeren og siger ingenting. Men så ser hun op og fanger mit blik.
"Vi havde et pragtfuldt ægteskab," siger hun.
"Men man skulle sætte sig i respekt hos ham, for Herman havde en stærk personlighed. Du måtte give ham modstand, og det gjorde jeg. Men kærligheden var der altid. Jeg tror på, at det handler om at respektere hinandens forskelligheder og bibeholde dem. Man skal ikke prøve at lave om på dem, man elsker, og da slet ikke en mand på 57," siger Karin Salling og smiler lidt forsigtigt.
I dag stortrives Karen Salling i rollen som næstformand i fonden oprettet af hendes afdøde mand, købmand Herman Salling.
Hun erkender, at livet uden Herman Salling har forandret meget for hende, men at hun i dag trives som enkefrue og nu har en stor og bred vennekreds, som hun altid kan ty til.
"Jeg føler mig i hvert fald ikke alene. Jeg rejser meget sammen med mine veninder og var forrige år i det sydlige Afrika, hvor vi bl.a. sejlede på Zambezi-floden og så Victoria Falls. Jeg elsker at rejse og få nye indtryk, men det er bestemt også dejligt at komme hjem igen og bearbejde oplevelserne," siger hun.
Om der igen bliver plads til en mand i hendes liv, tvivler hun på. Men hun har netop læst bogen "The Great Gatsby" og husker stadig filmen med Robert Redford i hovedrollen.
"Wow, Robert Redford," siger hun blot.
Så hvis det nu var ham, der kom forbi og bankede på hendes dør?
"Nej, han er alt for lille. Men nu skal du lige se," siger hun og svinger straks det ene ben højt op i vejret, så jeg kan se de lange, mørkeblå stilletter.
"Det er lidt snyd, men jeg elsker stiletter," siger hun.
Det sker også, at hun hopper i et par flade sko, men hvorfor skal det hele være så kedeligt?
"Måske er jeg blevet for underlig af at være alene eller har tillagt mig nogle mærkelige vaner. Jeg ved det ikke. Men hvis der nu kom den der store forelskelse, så tror jeg måske nok, at jeg kunne ændre mig, hvis det var det, der skulle til."
