Hvis Ole Paustian var en fugl, ville han samle små, glinsende biller og farvestrålende blomster for at gøre indtryk på sin udkårne. Nu nøjes han med at støvsuge og vaske gulv – to discipliner, der ikke tidligere lå lige for.
Han håber, det kan få Monika – hans kone gennem snart 50 år – til at synes, at det er så rart at være i huset ved Ermelunden nord for København, at hun vil blive boende i mange år.
"Selv om Monika og Ole Paustian har stor respekt for de værdier, huset er født med, forhindrer det ikke, at de samtidig er lykkedes med at forvandle det"
For han måtte lokke, da han impulsivt fandt på, at de skulle købe arkitekt Børge Mogensens hus. Og lokkemaden var en treårs horisont. En periode, da "Københavns bedste lejlighed" – som hun kalder deres tidligere hjem med udsigt til Østre Anlæg og Statens Museum for Kunst – blev lejet ud, så broen bag ikke blev brændt.
Faktisk havde det slet ikke været på tale at flytte, da den tidligere møbelhandler en dag hørte en radioudsendelse, hvori det blev nævnt, at hans gamle ven, Børge Mogensens, hus var sat til salg.
Huset var den ramme, hvori møbelarkitekten skabte en del af sine verdenskendte klassikere, og hvor hans enke, Alice Mogensen, havde boet til sin død i august 2011.
Arbejdsrummet er husets centrale rum. Børge Mogensen designede arbejdsbord og billedrammer specielt til stedet. Det runde spisebord er af det amerikanske designerægtepar Eames.
"Vi kom der en del, mens han levede, og jeg syntes, det kunne være spændende at se huset," siger Ole Paustian og fortæller, hvordan han fik overtalt sin kone til i første omgang at tage med på en kigger og siden til at købe huset.
Alting i det usædvanlige hus var forblevet uforandret gennem de 40 år, der var gået, siden Børge Mogensens død. Det var som at træde ind i historien, tilføjer han.
Monika og Ole Paustian på den nord-vestvendte terrasse.
I dag er de halvvejs i den aftalte treårs periode – uden at Monika Paustian vil antyde, hvilken vej vinden blæser.
Nej til museum
Ud over treårs perioden havde hun yderligere ét krav: At hun ikke kom til at bo i et museum.
"Naturligvis skal man have respekt for huset, som Børge Mogensen skabte det. Ellers skal man finde et andet," understreger hun.
Skalamodeller af både, Ole Paustian har haft og blandt andet sejlet jorden rundt i sammen med en af parrets to sønner.
Derfor er rammerne i dag akkurat, som de blev skabt – med talrige finurligheder, der på flere niveauer er med til at gøre hverdagen både bedre og smukkere.
Alt er til gengæld blevet renoveret og restaureret efter de mange årtiers slitage.
Efter en gennemgribende renovering står køkkenet fortsat præcis, som Børge Mogensen designede det.
Men der er også tilført moderne detaljer. For når gulvene i badeværelserne var så nedslidte, at de skulle skiftes, kunne de lige så godt blive udstyret med varme. Til gengæld er belægningen, som Børge Mogensen havde valgt det.
"Børge Mogensen var en mand, der levede livet. Derfor må det også være i hans ånd, at vi lader huset leve videre med de små tilføjelser, som en moderne tid kræver," siger Ole Paustian.
Ud over gulvvarmen på badeværelserne hentyder han til udskiftningen af komfur og emhætte i det delvis åbne køkken, som møbelarkitekten før alle andre forsynede sit hus med, og som efter renoveringen fortsat er i præcis den udformning, han ønskede.
Monika og Ole Paustians samling af Palle Nielsen-billeder pryder pejsestuens vægge. Børge Mogensens sofaer er tegnet til stuen. Skulpturen – en model af en ko – er af billedhuggeren Henrik Starcke.
Til gengæld er bagvæggen af træ i parrets soveværelse blevet malet rød – et indgreb, der formentlig også ville få Børge Mogensen til at nikke bifaldende.
Ligesom køkkenet blev også en række møbler – som skabe, reoler og arbejdsborde – skabt direkte til huset. De er der endnu sammen med de skræddersyede billedrammer i den centrale stue, hvor Mogensens Palle Nielsen-samling blot er skiftet ud med Monika og Ole Paustians familiebilleder.
Mens deres Palle Nielsen-samling har fået plads i pejsestuen under et loft med billedkunstneren Svend Wiig Hansens ufuldendte kunstværk af søm.
Huset var oprindelig bygget uden havestue. Den kom dog til få år efter opførelsen for 50 år siden. I dag er den blandt andet møbleret med nogle tidlige Eames møbler.
For pudsigt nok har der været mange parallelle indretningsdetaljer i Mogensens og Paustians liv.Ud over Palle Nielsen er det blandt andet Vibeke Klints tæpper.
Og Børge Mogensens medfølgende spisebord i havestuen er magen til det, Monika og Ole Paustian engang havde.
"Man kan sige, at ringen er ved at være sluttet," siger Ole Paustian.
Til gengæld er det runde bord i spisestuen et af de Eames-møbler, Monika Paustian er vild med.
Landskabsarkitekt Morten Klint indrettede haven, så den kan tiltrække et mylder af fugle. Den lille skulptur har parret haft med hjem fra USA, hvor den ene af sønnerne, Jeppe Paustian, bor og arbejder med 3d-animation.
Som indretningsarkitekt har hun sans for at føre netop møbler fra det amerikanske designerægtepar sammen med Børge Mogensens arbejder.
Levende fredning
Da Alice Mogensen døde i en alder af 95 år, og arvingerne satte barndomshjemmet til salg, blev der fra forskellig side arbejdet på at få huset fredet med indbo, hvoraf mange var prototyper af Børge Mogensens senere berømte møbler.
Bagest på den kuperede grund fungerer stueetagen som førstesal og kælderen som stueetage – begge udstyret med store terrasser, hvor man kan fange eftermiddags- og aftensolen.
Det mislykkedes, og mange af møblerne blev derefter solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner, før Monika og Ole Paustian overtog huset.
Lækre detaljer
Til gengæld glæder de sig dagligt over de mange detaljer, som deres gamle ven forsynede det med – som de mange håndtag af messing, spejlet, der kan lukkes sammen som en ikon og falde sammen med væggen og de brede, dobbelte tremmer, der kan skydes for og lukke helt af for indgangsdørens glas.
Sådan kan man blive ved.
Men selv om Monika og Ole Paustian har stor respekt for de værdier, huset er født med, forhindrer det ikke, at de samtidig er lykkedes med at forvandle det til deres personlige hjem.
