Jeg har kun haft gedigne tømmermænd to gange i mit voksne liv. Den seneste var efter Tour de France i 2016, men den slemmeste må være tilbage i 2011. Det var mit første Tour de France, og bare det at komme med var kæmpestort, noget, jeg havde kæmpet for i mange år. Jeg var jo 31 år, og var begyndt at tænke, om det overhovedet ville ske. Jeg kørte for HTC-Highroad, og vi havde et vanvittigt stærkt hold, hvor Mark Cavendish vandt fem etaper og den grønne trøje. I alt vandt vi seks etaper, så det var jo næsten hver tredje dag, at vi havde noget at fejre.
Det kulminerede, da vi kørte ind på Champs-Élysées, og der bare stod mennesker overalt. Min hustru, dengang kæreste, Elisabeth, var også kommet derned, vi havde fået tvillinger, Oscar og Liva, i marts samme år – det var faktisk første gang, hun var væk fra dem.