Der blev sat ny verdensrekord, da en baseball-trøje i foråret blev handlet for 26,4 mio. kroner i USA. Det er det dyreste stykke sports-memorabilia nogensinde solgt på auktion, og prisen er næppe et udtryk for genstandens kvalitet.
Trøjen er fra 1920, og køberen – et auktionshus – vil med al sandsynlighed ikke bruge den til at spille bold i. Det afgørende er, at legenden Babe Ruth havde den på i en periode, da han spillede sin første sæson for New York Yankees.Marilyn Monroe, Steve McQueen, John Wayne og alt, der har været i nærheden af Elvis Presley eller The Beatles, er et sikkert hit på auktionerBabe Ruth er alle tiders største amerikanske sportshelt, og den historie fik baseballentusiaster og samlere til at presse prisen så højt op, at den overgik den tidligere sportsrekord på 25,8 mio. kroner, som et hæfte med de første nedskrevne basketballregler indbragte på auktion i 2010.
Læs også:Jakkesæt på 5 min. fra kendis-skrædder
Priserne på denne form for minder er steget kraftigt de seneste år, og selv om det er sjældent, at priserne kommer så højt op, så interesserer samlere over hele verden sig i stigende grad for memorabilia og særligt mindeværdige ting. Det kan være genstande, som har tilhørt en kendt person, stammer fra en film eller kan knyttes til en bestemt begivenhed.
Inden for de seneste år er skuespilleren Elizabeth Taylors smykkesamling solgt af Christie's auktionshus for 700 mio. kroner. Den hvide plisserede kjole, som blæste op om ørerne på Marilyn Monroe i "Den søde kløe", gik for 27 mio. kroner til en anonym samler, og et par rubinrøde slippers lavet til filmen "Troldmanden fra Oz" med indskriften "#7 Judy Garland" kostede 12 mio. kroner i 2011.
Ejerskabet og historien har stor betydning for prisen, når man skal sælge et par gamle sko, forklarer Mette Rode Sundstrøm, adm. direktør for Lauritz.com.
"Folk køber memorabilia med følelserne. Normale markedsmekanismer ophører, og derfor kan et hammerslag ende uforudsigeligt højt. Når man køber memorabilia, tillægger man en genstand en ekstra værdi. Folk køber en del af en større historie," siger hun.
"Det at købe en effekt fra en kendt person er typisk et udtryk for respekt for den kendtes talent, holdninger eller livsstil. Man etablerer et tilhørsforhold, fordi man identificerer sig med det, personen står for. Men der er også et socialt element, fordi det er sjovt at eje memorabilia og vise tingene frem for andre."
Samlermarkedet for memorabilia består ikke kun af millionhandler. Meget drejer sig om småting. Det kanvære en signeret filmplakat eller en miniaturefigur af en popsanger.
Men der er smæk på kasseapparatet, når de rigtige genstande kommer til salg.
Filmserien "Star Wars" er et paradis for samlere, og den dyreste handel i det univers fandt sted i 2008. En miniatureudgave af et Starfighter-fly fra 1977 kostede en samler 2,4 mio. kroner – det er mere end selv Luke Skywalkers lyssværd, som er handlet for 1,4 mio. kroner.
James Bond er en anden samlerfavorit, og det koster dyrt at få fingre i f.eks. den Walther PPK-pistol, som Sean Connery holdt på plakaten til "From Russia With Love" i 1963. Den solgte Christie's i 2010 for 2,6 mio. kroner – 16 gange mere end vurderings-prisen.
Det er med andre ord legenderne, der trækker de højeste priser:
Marilyn Monroe, Steve McQueen, John Wayne og alt, der har været i nærheden af Elvis Presley eller The Beatles, er et sikkert hit på auktioner. Og det behøver ikke være en personlig guitar eller en bil. Det kan være hvad som helst.
Tidligere i år blev en af John Lennons gamle kindtænder sat til salg. Tanden sad i munden på Beatles-musikeren, indtil han i 1960'erne forærede den til sin husholderske. Hvorfor vides ikke, men i nyere tid har tanden været en del af pladeselskabsmanden Alan McGees memorabilia-samling.
Tanden viste sig at være et salgshit, og prisen endte på 180.000 kr., købt af den canadiske tandlæge Michael Zuk, der samler på den slags.
Det er i USA, at man finder de højeste priser for memorabilia. Amerikanerne har altid været glade for berømtheder og celebritykultur, og interessen holder ikke op, når en berømthed dør. Nærmest tværtimod.
Michael Jackson-genstande er efter popsangerens død i 2009 blevet endnu mere efterspurgte, og interessen toppede ved en nylig auktion, hvor hans røde læderjakke fra musikvideoen til "Thriller" blev handlet for 11 mio. kroner.
Jakken var specialsyet til videoen, og Michael Jackson forærede den efter indspilningen til designerne Dennis Timpkins og Michael Bush.
Køberen på auktionen var den velhavende forretningsmand Milton Verret fra Austin, der også opkøber bl.a. biler og guitarer. Han planlægger at bruge jakken til at samle penge ind til børnehospitaler.
Herhjemme kan vi slet ikke følge de amerikanske priser, men der findes et solidt dansk marked for memorabilia. Det handler typisk om habengut fra kendte danskeres garderobeskabe og effekter fra spillefilm og tv-serier.
Lauritz.com har f.eks. solgt Yvonnes kjole fra "Olsen-banden", Johnny Reimars tyrolerhat, et trommesæt fra "Drengene Fra Angora" og fiskekutteren fra julekalenderen "Jullerup Færgeby".
"I Danmark er den øvre prisgrænse mere behersket end i USA. Sikkert fordi danskerne ikke bliver helt så emotionelle som amerikanerne, og selvfølgelig fordi det amerikanske marked er større," forklarer Mette Rode Sundstrøm.
På ét område er der dog altid gevinst: Vi er tossede med alt, der har noget med tv-serien "Matador" at gøre.
En af Mauds kjoler indbragte imponerende 170.000 kroner, familie Varnæs' spisestue i birketræ kostede 52.000 kroner, og selv et menukort fra restauranten på Hotel Postgaarden fandt en køber for 2.400 kroner.
Også en nyere serie som "Forbrydelsen" er allerede interessant for samlere. Sarah Lunds sweater – med skudhul – kostede en fan 8.200 kroner, og det kan vise sig at være en god investering, efter at det færøske strik er blevet kendt i udlandet.
Mette Rose Sundstrøm forklarer, at langt det meste salg af memorabilia på Lauritz.com sker i forbindelse med velgørenhed og de store indsamlingsshows på tv.
"I 2011 indsamlede vi for 12 mio. kroner. Sammen med velgørenhedsorganisationerne kontakter vi firmaer, kunstnere og kendte for at høre, om de vil donere en effekt til auktionen. For de fleste sælgere føles det mere meningsfyldt at lade en effekt støtte en større sag end bare at sælge den selv."
Ved den slags lejligheder har racekøreren Tom Kristensens køredragt indbragt 90.000 kr., og en af Tina Dickows guitarer blev solgt for 24.000. kr. Selvfølgelig med signatur.
Læs også:
Frit slag på markedet for brugte luksusure
Rekord efter divaens diamant-dødsbo
Diamant-trend til 8,5 mio. kr. grammet

Folk køber med følelserne

Legenderne trækker læsset

"Matador" er et sikkert hit