Man skal ikke længere sydpå end til Split i Kroatien for at opleve middelhavssejlads af første karat.
Den kroatiske skærgård byder på indtagende middelhavssejlads. Adriaterhavet er blåt vand mellem grønne klippeøer strøet langs en kyst, som giver masser at kigge på. Dette sejlertogt gik ud fra den velbevarede middelalderby Trogir, som ligger lidt nord for Split ved Dalmatiens lange og klippefyldte Østkyst.
Det kan blæse temmelig voldsomt her i det kroatiske arkipelag. Vindene har alle navne og forskellige egenskaber. Der er tre fremherskende vinde at holde øje med. Boraen er en kold vind fra bjergene, som blæser fra nordøst.Adriaterhavet er, som kroaterne gerne fremhæver det, et sejlerparadisDen bringer klart vejr. Mistral kommer fra vest og giver en god halvvind, praktisk når man sejler op og ned langs Kroatiens kyster. Sciroccoen er en sydlig vind, som er varm og tør, fordi den efter sigende kommer helt nede fra Afrika.
På Dagmars fiskerestaurant ved Palmitzana Marina ud for Hvar udvælges den friskfangede fisk ved bordet, før den sendes på trækulsgrillen.
Adriaterhavet er, som kroaterne gerne fremhæver det, et sejlerparadis. Rigtig mange sejlere fra hele verden lejer både her.
Læs også:
Hot spots på Solkysten
Supersonisk selvforkælelse på Balkan
48 perfekte timer på Bornholm
Vores båd blev lejet på internettet, en Bavaria på 39 fod med tre dobbeltkahytter og to badeværelser, rigeligt med plads til vores besætning, som bestod af fire danske sejlere. Båden er normeret til otte.
Denne sejlbåd er fuldt tilstrækkeligt til at imødekomme behov for en større besætning, og pænt stor er den da også i danske sejleres optik, men når vi ligger ved kaj i kroatiske marinaer, så er den faktisk en af de små. År for år virker det som om, bådene i Middelhavet vokser sig større og større. Katamaranerne er blevet populære, de kan rumme en storfamilie, er lette at sejle, men de fylder godt om sig, da de er lige så brede, som de er lange.
Fra Trogir lagde vi straks ud til en lille vig, Setsula ved øen Solta, hvor vi kunne lægge til ved en udlagt bøje. Det affødte en noget højspændt diskussion med en repræsentant for den lokale restaurant i en robåd, som med en forbløffende høj grad af insisteren holdt på, at når man fortøjede ved hans personlige bøje, så skulle man sandelig også spise på hans etablissement.
Det var nu også den eneste gang, vi ikke mødte andet end stor venlighed og fremkommelighed. Dobrodan skal man huske at sige hele tiden på disse kanter. Det betyder goddag.Restauranterne er gennemgående gode og billige målt med danske alenFørste dagstur gik til øen Vis, som ligger længst ude fra den kroatiske kyst, en ø med en fin lille by, Komitza. En sejlads på omkring 25 sømil. Vis har været eftertragtet af flere sømagter, italienerne har været her, venetianerne, østrigerne og briterne.
Her findes en klippehule, som den jugoslaviske partisanleder Josef Tito beboede i det sidste krigsår i 1944. På en nærliggende ø findes en blå hule ved havet, som solen skaber et helt særligt lys i. Den sejlede vi ud til, men at sejle gummibåden derind anså vi for farligt, da der stod en del sø uden for hulen. Risikoen for at banke hovedet i klippen var for stor.
Hvar er en rigtig postkortby, som opsøges af horder af turister i højsæsonen. I juni er der dog god plads på cafeerne.
Nord om Vis sejlede vi ud i Viski Kanal (det hedder den faktisk) og gik for sejl til ACI Palmitzana Marina på en lille ø, St Klement, som hører til Pakleni otoci (helvedesøerne).
ACI står for Adriatic Croatia International Club og er en moderne kæde af marinaer med strøm, vand og badefaciliteter. I Kroatien bør sejlere være opmærksom på, at havnepenge snildt kan løbe op i en plovmand for et døgn. Til gengæld er restauranterne gennemgående gode og billige målt med danske alen.
Bag Palmitzana lige over en lille bakke midt i pinjeskoven ligger Dagmar’s, en berømt grill- og fiskerestaurant med fremragende udsigt og køkken. Restauranten er propfyldt med sejlere fra det meste af Europa.
Ikke så snart vi var ankommet til ACI Palmitzana, begyndte det at blæse op. Det var sciroccoen, som kom med ganske voldsomme vindstød. En enkelt sejler var uheldig under anløb og hamrede med et højt brag ind i en anden båd til stor opstandelse for alle i havnen.Vi så de delfiner, som alle sejlere drømmer om at mødeVi valgte en overliggerdag og tog en kort speedbåd taxatur til byen Hvar, som er relativt uspoleret, selv om byen er en turistmagnet med utallige restauranter og turistbutikker overalt, men med respekt for den enestående arkitektur.
Hvar er en smuk by med en stor velbevaret borg, som troner oppe på toppen af et bjerg. Orker man at mose derop, er belønningen en mageløs udsigt over byen. Byen er for det meste genopført i lys marmor fra den nærliggende ø Bratc i 1600-tallet, efter at ottomanerne under ledelse af den algeriske Bey Uluz Ali ruinerede hele byen i 1571. I dag er byen fashionabel og i sommerperioden angivelig ufremkommelig på grund af horder af turister.
Havnebyen på øen Vis hedder Komitza. Om eftermiddagen fyldes havnebassinet på et øjeblik.
Også Trogir, som var middelhavtogets udgangspunkt og destination, er indtagende. Her anbefales gårdhaverestauranten Monika’s, hvor hele menukortet grilles på trækul under åben himmel. Kroaterne er kendt for med stor entusiasme at grille alt spiseligt, oksekød, lam, gris, grønsager, fisk, skaldyr og blæksprutter.
En strøtanke om at stikke tværs over Adriaterhavet for at besøge Italien blev ved snakken. Klogt sagde de lokale marinafolk, der er nemlig langt, og så skal man tværs gennem en hærskare af olietankere. Men der er også masser af udfordringer ved at blive indenskærs mellem de kroatiske øer med deres utal af bugter og vige, man kan søge ind i for at bade og spise frokost eller blive for natten.
Her er masser af vind, og det er ikke altid, det lykkes at finde en rolig bugt i første hug, ligesom det heller ikke lykkedes os at få ankret stukket ordentligt i første gang.
Vejret er omskifteligt i juni, og det er før sejlersæsonen for alvor går i gang hernede næsten som en lun dansk sommer. Solen skinner hver dag og her er ikke mange skyer. Vindretningen skifter, men den falder som regel til ro, når solen er gået ned.
Et enkelt voldsomt tordenvejr blev det til i det fjerne. En norsk sejlerfamilie oplevede hagl så store som barnehænder. Det gjorde vi ikke under vores ugelange togt. Til gengæld så vi en kort stund de delfiner, som alle sejlere drømmer om at møde.
Læs også:
24 timer i Schweiz’ kulturelle højborg
Eilat - Et eldorado i Israel
Femretters menu i et kinky univers
.
Den kroatiske skærgård byder på indtagende middelhavssejlads. Adriaterhavet er blåt vand mellem grønne klippeøer strøet langs en kyst, som giver masser at kigge på. Dette sejlertogt gik ud fra den velbevarede middelalderby Trogir, som ligger lidt nord for Split ved Dalmatiens lange og klippefyldte Østkyst.
Det kan blæse temmelig voldsomt her i det kroatiske arkipelag. Vindene har alle navne og forskellige egenskaber. Der er tre fremherskende vinde at holde øje med. Boraen er en kold vind fra bjergene, som blæser fra nordøst.Adriaterhavet er, som kroaterne gerne fremhæver det, et sejlerparadisDen bringer klart vejr. Mistral kommer fra vest og giver en god halvvind, praktisk når man sejler op og ned langs Kroatiens kyster. Sciroccoen er en sydlig vind, som er varm og tør, fordi den efter sigende kommer helt nede fra Afrika.
På Dagmars fiskerestaurant ved Palmitzana Marina ud for Hvar udvælges den friskfangede fisk ved bordet, før den sendes på trækulsgrillen.
Adriaterhavet er, som kroaterne gerne fremhæver det, et sejlerparadis. Rigtig mange sejlere fra hele verden lejer både her.
Læs også:
Hot spots på Solkysten
Supersonisk selvforkælelse på Balkan
48 perfekte timer på Bornholm
Vores båd blev lejet på internettet, en Bavaria på 39 fod med tre dobbeltkahytter og to badeværelser, rigeligt med plads til vores besætning, som bestod af fire danske sejlere. Båden er normeret til otte.
Denne sejlbåd er fuldt tilstrækkeligt til at imødekomme behov for en større besætning, og pænt stor er den da også i danske sejleres optik, men når vi ligger ved kaj i kroatiske marinaer, så er den faktisk en af de små. År for år virker det som om, bådene i Middelhavet vokser sig større og større. Katamaranerne er blevet populære, de kan rumme en storfamilie, er lette at sejle, men de fylder godt om sig, da de er lige så brede, som de er lange.
En lille vig
Fra Trogir lagde vi straks ud til en lille vig, Setsula ved øen Solta, hvor vi kunne lægge til ved en udlagt bøje. Det affødte en noget højspændt diskussion med en repræsentant for den lokale restaurant i en robåd, som med en forbløffende høj grad af insisteren holdt på, at når man fortøjede ved hans personlige bøje, så skulle man sandelig også spise på hans etablissement.
Det var nu også den eneste gang, vi ikke mødte andet end stor venlighed og fremkommelighed. Dobrodan skal man huske at sige hele tiden på disse kanter. Det betyder goddag.Restauranterne er gennemgående gode og billige målt med danske alenFørste dagstur gik til øen Vis, som ligger længst ude fra den kroatiske kyst, en ø med en fin lille by, Komitza. En sejlads på omkring 25 sømil. Vis har været eftertragtet af flere sømagter, italienerne har været her, venetianerne, østrigerne og briterne.
Her findes en klippehule, som den jugoslaviske partisanleder Josef Tito beboede i det sidste krigsår i 1944. På en nærliggende ø findes en blå hule ved havet, som solen skaber et helt særligt lys i. Den sejlede vi ud til, men at sejle gummibåden derind anså vi for farligt, da der stod en del sø uden for hulen. Risikoen for at banke hovedet i klippen var for stor.
Hvar er en rigtig postkortby, som opsøges af horder af turister i højsæsonen. I juni er der dog god plads på cafeerne.
Nord om Vis sejlede vi ud i Viski Kanal (det hedder den faktisk) og gik for sejl til ACI Palmitzana Marina på en lille ø, St Klement, som hører til Pakleni otoci (helvedesøerne).
ACI står for Adriatic Croatia International Club og er en moderne kæde af marinaer med strøm, vand og badefaciliteter. I Kroatien bør sejlere være opmærksom på, at havnepenge snildt kan løbe op i en plovmand for et døgn. Til gengæld er restauranterne gennemgående gode og billige målt med danske alen.
Sejlere fra hele Europa
Bag Palmitzana lige over en lille bakke midt i pinjeskoven ligger Dagmar’s, en berømt grill- og fiskerestaurant med fremragende udsigt og køkken. Restauranten er propfyldt med sejlere fra det meste af Europa.
Ikke så snart vi var ankommet til ACI Palmitzana, begyndte det at blæse op. Det var sciroccoen, som kom med ganske voldsomme vindstød. En enkelt sejler var uheldig under anløb og hamrede med et højt brag ind i en anden båd til stor opstandelse for alle i havnen.Vi så de delfiner, som alle sejlere drømmer om at mødeVi valgte en overliggerdag og tog en kort speedbåd taxatur til byen Hvar, som er relativt uspoleret, selv om byen er en turistmagnet med utallige restauranter og turistbutikker overalt, men med respekt for den enestående arkitektur.
Hvar er en smuk by med en stor velbevaret borg, som troner oppe på toppen af et bjerg. Orker man at mose derop, er belønningen en mageløs udsigt over byen. Byen er for det meste genopført i lys marmor fra den nærliggende ø Bratc i 1600-tallet, efter at ottomanerne under ledelse af den algeriske Bey Uluz Ali ruinerede hele byen i 1571. I dag er byen fashionabel og i sommerperioden angivelig ufremkommelig på grund af horder af turister.
Havnebyen på øen Vis hedder Komitza. Om eftermiddagen fyldes havnebassinet på et øjeblik.
Også Trogir, som var middelhavtogets udgangspunkt og destination, er indtagende. Her anbefales gårdhaverestauranten Monika’s, hvor hele menukortet grilles på trækul under åben himmel. Kroaterne er kendt for med stor entusiasme at grille alt spiseligt, oksekød, lam, gris, grønsager, fisk, skaldyr og blæksprutter.
En strøtanke om at stikke tværs over Adriaterhavet for at besøge Italien blev ved snakken. Klogt sagde de lokale marinafolk, der er nemlig langt, og så skal man tværs gennem en hærskare af olietankere. Men der er også masser af udfordringer ved at blive indenskærs mellem de kroatiske øer med deres utal af bugter og vige, man kan søge ind i for at bade og spise frokost eller blive for natten.
Her er masser af vind, og det er ikke altid, det lykkes at finde en rolig bugt i første hug, ligesom det heller ikke lykkedes os at få ankret stukket ordentligt i første gang.
Delfiner i vandet
Vejret er omskifteligt i juni, og det er før sejlersæsonen for alvor går i gang hernede næsten som en lun dansk sommer. Solen skinner hver dag og her er ikke mange skyer. Vindretningen skifter, men den falder som regel til ro, når solen er gået ned.
Et enkelt voldsomt tordenvejr blev det til i det fjerne. En norsk sejlerfamilie oplevede hagl så store som barnehænder. Det gjorde vi ikke under vores ugelange togt. Til gengæld så vi en kort stund de delfiner, som alle sejlere drømmer om at møde.
Læs også:
24 timer i Schweiz’ kulturelle højborg
Eilat - Et eldorado i Israel
Femretters menu i et kinky univers
.
