Algarve i det sydvestligste hjørne af Europa er en oplevelse værd – også uden for strandene, som er de bedste og flotteste på kontinentet. Byerne, både store og små, er fortryllende. Og så spiser man fortrinligt – især fisk, naturligvis.
Duften af trækulgrillede sardiner er ganske overvældende her i et af de smalle stræder ved Albufeiras marina.Det herlige her er den uforestillede ægthed, som Algarves opland er indbegrebet afRestauranterne ligger tætte, og klokken nærmer sig 12, så der er travlhed i køkkenerne med at være klar, når gæsterne slår sig ned ved bordene for at spise dagens frokost.
Og tilsyneladende er det de små grillede fisk med den obligatoriske skive citron, som står øverst på de flestes bestillinger.
Alvor, en køn lille fiskerby, har masser af kønne små detaljer ved havnen.
Den portugisiske nationalspise er populær blandt hovedparten af turisterne, og såmænd også blandt portugiserne selv. Men der er ingen tvivl om, at i denne egn af byen, er det gæsterne udefra, som er i overtal.
Læs også:Eksklusive hide-aways i Portugal
Albufeira er den mest besøgte af byerne på Sydportugals Algarve-kyst. En køn og indtagende by med sine hvidkalkede huse, den fine strand og sympatiske atmosfære. Men den er langt fra den eneste, som er et besøg værd.
En af de mange fordele ved et besøg på Algarve-kysten er netop dens mangfoldighed af spændende byer, nogle større, andre væsentligt mindre, de vildt smukke sandstrande, den ødsle natur og en afslappet og venlig befolkning.
Sardiner – gerne og helst saltede – jo, det er der masser af på Loulés livlige marked.
Vi befinder os i det kontinentale Europas sydvestligste krog. For ikke så mange årtier siden en fattig og tilbagestående egn, hvis kvaliteter kun portugiserne selv og enkelte englændere kendte til.
De to indiskutable fortrin, nemlig klimaet og strandene, har selvfølgelig altid været her, men militærjuntaens stramme greb om Portugal, lagde et snærende bånd på de frie markedskræfter.
Efter Nellikerevolutionen i 1974 begyndte udviklingen så småt at tage fart, og selvom Algarve aldrig helt er blevet et mål for masseturismen som i Spanien, så har det de seneste godt tyve år været et af de populære feriesteder i Europa, som de fleste rejseselskaber har på programmet.
Kirker i manuelinsk byggestil, en særlig portugisisk udgave af barok, findes i overflod overalt i Portugal. Her Matrizkirken i byen Alvor.
Med et mildt og solrigt klima, som mange – også uden for Portugal – betragter som det bedste i Europa og vanvittigt flotte strande, som måler sig med caribiske, er kriterierne for et efterstræbt turistmål til stede.
Algarve er muligvis det luneste sted på vort kontinent i januar og februar, hvor kviksølvet tit og ofte byder på over 20 grader og en lunende sol. Netop i disse måneder har naturen hastværk med at folde sig ud.
Mandeltræerne blomstrer, og de mange vilde vækster på marker og i grøftekanter står nyudsprungne i deres friskeste farver. Algarve er til at overskue med en udstrækning fra den spanske grænse til dér, hvor Portugal drejer skarpt mod nord ved byen Sagres – kun omtrent 150 kilometer og 40 kilometer nord-syd. I en lejet bil giver det rig mulighed for at udforske provinsens herligheder.
Strandene er dog nok områdets største trækplaster. Her på en høj pynt ved Praia de Dona Ana-stranden i udkanten af byen Lagos er der et vidunderligt udsyn til gyldne sokler af sandstensklipper.
Nogle er forvitrede og står som sære monolitter ude i vandet. Andre har ikke løsnet båndene til de høje skrænter inde på land, og her ligger den ene bitte sandstrand efter den anden, gemt inde bag de beskyttende lodrette sandstenvægge.
Sigøjnerfamilier med alle deres ejendele om bord på hestevognene på landevejen mod Mertola. Et ejendommeligt syn, som der næppe findes mange tilbage af i det vestlige Europa.
I det rolige smaragdgrønne vand plasker børnene, mens de forelskede unge par slænger sig hånd i hånd inde på stranden. Et par voksne mænd er steget om bord i en båd med dykkerudstyr.
En votering om Algarves flotteste strand er en umulig opgave. Men Dona Ana-stranden er i hvert fald en kvalificeret kandidat på en top-ti.
Sardinerne og klipfiskene i karrene bliver kritisk vurderet af husmoderen. Hun tager et par sardiner op i hånden, vender og drejer dem og beder så om et kilo. Det store marked i Loulé, lidt inde i landet, er et besøg værd.
Her kommer sanserne på overarbejde. Farverige modne frugter, grønsager, kød, fisk, røde chilipebre, søde figner, marcipankager, gylden honning, et væld af urter og krydderier, fanger blikket. Tillige er her også et væld af blomster og spændende kunsthåndværk.
Loulé er et vigtigt center for netop kunsthåndværk med 800 år gamle traditioner bag sig. Mange af de teknikker, som anvendtes dengang, er stadig i brug. Især lertøjet er populært blandt turister.
Visse steder ser man kvinder, som folder og fletter dværgpalmeblade til hatte, kurve og tæpper. Sadelmagerne leverer seletøj til muldyr, og der fremstilles sjaler og tæpper på gamle væve.
Den lille Citroën begynder at tabe lidt af pusten på vej op ad den stejle vej mod bjergbyen Monchique. Vi passerer lunde med eukalyptus, korkege og kastanjer, som et vidnesbyrd om at vi er i højderne.
Inde i byen støder vi på nogle af beboerne, som er i færd med at dekorere en stejl gyde med blomster forud for fejringen af en katolsk helgen. Her i Monchique går man meget op i traditionerne, og livet leves i det hele taget, som om den moderne verden har passeret forbi.
Mertola kan vi ikke forbigå, når vi nu er så tæt på. Den ligger ganske vist en anelse uden for Algarve i Alantejo-provinsen. Dens gamle bydel er reelt ét stort museum, hvor mennesker bor, og dens beliggenhed over Guadiana-floden er en af de flotteste i hele Portugal.
Dramaer, drabelige slag, sejre og nederlag har bølget igennem byen, siden fønikerne etablerede en velstående indlandshavn ved floden. Romerne har været her, maurerne har været her, og alle disse epoker ser man masser af spændende vidnesbyrd om.
Herlige Silves. Dens solide arabiske borg står tungt på en klippetop ovenover de hvidkalkede huse med røde tegltage. Den er et prægtigt eksempel på byens status som hovedstad under det mauriske rige, indtil de kristne i 1242 smed araberne på porten.
Sprøde toner af brasiliansk bossanova lyder fra en sidegade inde i Silves centrum, og det lokker naturligvis. Inde i en have er indrettet café, og her nyder gæsterne den lune eftermiddagssol, musikken og den flotte udsigt over en kop kaffe.
Det herlige her, er ikke bare skøn musik, det er den uforestillede ægthed, som Algarves opland er indbegrebet af.
Læs også:
Charter-øens mange hemmeligheder
Hotel-opdatering til 1,5 milliard kroner
Her er Dubais nye superhotel
.
Duften af trækulgrillede sardiner er ganske overvældende her i et af de smalle stræder ved Albufeiras marina.Det herlige her er den uforestillede ægthed, som Algarves opland er indbegrebet afRestauranterne ligger tætte, og klokken nærmer sig 12, så der er travlhed i køkkenerne med at være klar, når gæsterne slår sig ned ved bordene for at spise dagens frokost.
Og tilsyneladende er det de små grillede fisk med den obligatoriske skive citron, som står øverst på de flestes bestillinger.
Alvor, en køn lille fiskerby, har masser af kønne små detaljer ved havnen.
Den portugisiske nationalspise er populær blandt hovedparten af turisterne, og såmænd også blandt portugiserne selv. Men der er ingen tvivl om, at i denne egn af byen, er det gæsterne udefra, som er i overtal.
Læs også:Eksklusive hide-aways i Portugal
Albufeira er den mest besøgte af byerne på Sydportugals Algarve-kyst. En køn og indtagende by med sine hvidkalkede huse, den fine strand og sympatiske atmosfære. Men den er langt fra den eneste, som er et besøg værd.
En af de mange fordele ved et besøg på Algarve-kysten er netop dens mangfoldighed af spændende byer, nogle større, andre væsentligt mindre, de vildt smukke sandstrande, den ødsle natur og en afslappet og venlig befolkning.
Sardiner – gerne og helst saltede – jo, det er der masser af på Loulés livlige marked.
Vi befinder os i det kontinentale Europas sydvestligste krog. For ikke så mange årtier siden en fattig og tilbagestående egn, hvis kvaliteter kun portugiserne selv og enkelte englændere kendte til.
De to indiskutable fortrin, nemlig klimaet og strandene, har selvfølgelig altid været her, men militærjuntaens stramme greb om Portugal, lagde et snærende bånd på de frie markedskræfter.
Efter Nellikerevolutionen i 1974 begyndte udviklingen så småt at tage fart, og selvom Algarve aldrig helt er blevet et mål for masseturismen som i Spanien, så har det de seneste godt tyve år været et af de populære feriesteder i Europa, som de fleste rejseselskaber har på programmet.
Kirker i manuelinsk byggestil, en særlig portugisisk udgave af barok, findes i overflod overalt i Portugal. Her Matrizkirken i byen Alvor.
Med et mildt og solrigt klima, som mange – også uden for Portugal – betragter som det bedste i Europa og vanvittigt flotte strande, som måler sig med caribiske, er kriterierne for et efterstræbt turistmål til stede.
Luneste sted i januar
Algarve er muligvis det luneste sted på vort kontinent i januar og februar, hvor kviksølvet tit og ofte byder på over 20 grader og en lunende sol. Netop i disse måneder har naturen hastværk med at folde sig ud.
Mandeltræerne blomstrer, og de mange vilde vækster på marker og i grøftekanter står nyudsprungne i deres friskeste farver. Algarve er til at overskue med en udstrækning fra den spanske grænse til dér, hvor Portugal drejer skarpt mod nord ved byen Sagres – kun omtrent 150 kilometer og 40 kilometer nord-syd. I en lejet bil giver det rig mulighed for at udforske provinsens herligheder.
Strandene er dog nok områdets største trækplaster. Her på en høj pynt ved Praia de Dona Ana-stranden i udkanten af byen Lagos er der et vidunderligt udsyn til gyldne sokler af sandstensklipper.
Nogle er forvitrede og står som sære monolitter ude i vandet. Andre har ikke løsnet båndene til de høje skrænter inde på land, og her ligger den ene bitte sandstrand efter den anden, gemt inde bag de beskyttende lodrette sandstenvægge.
Sigøjnerfamilier med alle deres ejendele om bord på hestevognene på landevejen mod Mertola. Et ejendommeligt syn, som der næppe findes mange tilbage af i det vestlige Europa.
I det rolige smaragdgrønne vand plasker børnene, mens de forelskede unge par slænger sig hånd i hånd inde på stranden. Et par voksne mænd er steget om bord i en båd med dykkerudstyr.
En votering om Algarves flotteste strand er en umulig opgave. Men Dona Ana-stranden er i hvert fald en kvalificeret kandidat på en top-ti.
Det overdådige marked
Sardinerne og klipfiskene i karrene bliver kritisk vurderet af husmoderen. Hun tager et par sardiner op i hånden, vender og drejer dem og beder så om et kilo. Det store marked i Loulé, lidt inde i landet, er et besøg værd.
Her kommer sanserne på overarbejde. Farverige modne frugter, grønsager, kød, fisk, røde chilipebre, søde figner, marcipankager, gylden honning, et væld af urter og krydderier, fanger blikket. Tillige er her også et væld af blomster og spændende kunsthåndværk.
Loulé er et vigtigt center for netop kunsthåndværk med 800 år gamle traditioner bag sig. Mange af de teknikker, som anvendtes dengang, er stadig i brug. Især lertøjet er populært blandt turister.
Visse steder ser man kvinder, som folder og fletter dværgpalmeblade til hatte, kurve og tæpper. Sadelmagerne leverer seletøj til muldyr, og der fremstilles sjaler og tæpper på gamle væve.
Landsbyen i højderne
Den lille Citroën begynder at tabe lidt af pusten på vej op ad den stejle vej mod bjergbyen Monchique. Vi passerer lunde med eukalyptus, korkege og kastanjer, som et vidnesbyrd om at vi er i højderne.
Inde i byen støder vi på nogle af beboerne, som er i færd med at dekorere en stejl gyde med blomster forud for fejringen af en katolsk helgen. Her i Monchique går man meget op i traditionerne, og livet leves i det hele taget, som om den moderne verden har passeret forbi.
Mertola kan vi ikke forbigå, når vi nu er så tæt på. Den ligger ganske vist en anelse uden for Algarve i Alantejo-provinsen. Dens gamle bydel er reelt ét stort museum, hvor mennesker bor, og dens beliggenhed over Guadiana-floden er en af de flotteste i hele Portugal.
Dramaer, drabelige slag, sejre og nederlag har bølget igennem byen, siden fønikerne etablerede en velstående indlandshavn ved floden. Romerne har været her, maurerne har været her, og alle disse epoker ser man masser af spændende vidnesbyrd om.
Herlige Silves. Dens solide arabiske borg står tungt på en klippetop ovenover de hvidkalkede huse med røde tegltage. Den er et prægtigt eksempel på byens status som hovedstad under det mauriske rige, indtil de kristne i 1242 smed araberne på porten.
Sprøde toner af brasiliansk bossanova lyder fra en sidegade inde i Silves centrum, og det lokker naturligvis. Inde i en have er indrettet café, og her nyder gæsterne den lune eftermiddagssol, musikken og den flotte udsigt over en kop kaffe.
Det herlige her, er ikke bare skøn musik, det er den uforestillede ægthed, som Algarves opland er indbegrebet af.
Læs også:
Charter-øens mange hemmeligheder
Hotel-opdatering til 1,5 milliard kroner
Her er Dubais nye superhotel
.
