ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Forfatter Steffen Jacobsens gode weekend foregår omkring Hornbæk: Tegners skulpturpark og et godt bageri er på listen

På den perfekte lørdag går forfatter Steffen Jacobsen, aktuel med romanen “Detox”, tur blandt Tegners skulpturer i Dronningmølle, ser masser af film og nyder, at børnene elsker at lave festmåltider. Også selvom det tager timer at rydde op bagefter

Steffen Jacobsen er vild med Tegners skulpturer i parken i Dronningmølle. De er urovækkende, tankevækkende, dramatiske og kompromisløse. Foto: Andreas Vinther
Steffen Jacobsen er vild med Tegners skulpturer i parken i Dronningmølle. De er urovækkende, tankevækkende, dramatiske og kompromisløse. Foto: Andreas Vinther

Kl. 10.00: Jeg nyderat stå sent op, for jeg er dedikeret B-menneske. Da jeg arbejdede som læge, boede jeg altid langt fra hospitalerne og måtte op tidligt, så det er skønt at sove længe. Det første, jeg gør, er at ryge en smøg i gårdhaven og drikke en kop Nescafé. Hvis jeg er heldig, og nogle af vores fem unger er hjemme, så har de bagt, og jeg får en varm croissant.

Jeg elsker at læse filmmanuskripter og se film flere gange

Steffen Jacobsen, forfatter

Kl. 11.00: Medmindredet er ekstremt koldt, skal jeg en tur i vandet. Vi går i badekåber de 300 meter til stranden i Hornbæk og hopper i. Der er ikke sauna, og det passer os fint. Jeg synes, det er noget dekadent pjat. At vinterbade er fedt, adrenalinen får et boost, jeg bliver afladet og opladet, og jeg vågner virkelig.

Kl. 12.00: Hornbæk har masseraf caféer og spisesteder, så vi tager til Fiskehuset nede på havnen. Jeg køber fiskefrikadeller eller røget makrel med hjem og måske en cola eller lidt saft, for jeg drikker ikke øl. På vejen går vi i en pissegod bager, Bagt, og køber jordbærkage med mazarinbund.

Kl. 14.00: Vi tager bilentil Tegners skulpturpark i Dronningmølle, som er åben hele året. Hans skulpturer er urovækkende, dramatiske, kompromisløse og tankevækkende, og så er landskabet omkring kuperet og smukt.

Kl. 15.30: Tilbage igengår jeg tur med Ursus, vores jagthund, i Hornbæk Plantage. Vi kaster pinde i vandet.

Kl. 17.00: Mens vi spiser kage,spiller vi spil. Backgammon med konen eller Bezzerwizzer med børnene. Ingen, bortset fra mig, vil tabe, så det kan næsten ende i korporlig vold, og jeg må fysisk skille dem ad.

Kl. 18.30: Min papsøn Johannesog svigersøn Victor går meget op i at lave mad og læse kogebøger. De laver risotto, osso bucco, svinekæber eller fisk; et rigtigt festmåltid. Ismaskinen er større end en tørretumbler, men deres citron- og kirsebæris er fandens god. Jeg rydder op, og det tager timer, for de har brugt alle køkkenredskaber.

Kl. 21.00: Jeg ser rigtig mange film, så hvis det ikke var coronatid, ville min hustru og jeg gå i Gilleleje Bio. Jeg elsker at læse filmmanuskripter og se film flere gange. “Jojo Rabbit” er fantastisk, og den så jeg fire gange, før corona lukkede ned. “Knives out” med Daniel Craig så jeg fem gange. Glæder mig vanvittigt meget til “Top Gun 2: Maverick”. Danske film ser jeg ikke så ofte, men vil gerne se “Retfærdighedens ryttere”.

Kl. 23.30: Vi er naturligvisstorforbrugere af streamingtjenester og er vilde med “Dronninggambit” på Netflix. Derimod var jeg skuffet over Susanne Biers “The Undoing” på HBO og foretrak klart hendes “Natportieren”. I “The Kominsky Method” spiller Michael Douglas og Alan Arkin røven ud af bukserne.

Kl. 00.30: Min kone ergået i seng. Jeg tager et glas single malt og spekulerer over fortidens synder, mens jeg læser Stephen King og Ellery Queen; det er Agatha Christie omsat til amerikansk. Jeg elsker bare bøgernes titler såsom “The Greek Coffin Mystery”. Jeg er altid i gang med tre-fire bøger på samme tid.


Andre læser dette lige nu