Kl. 07.00 Jeg pakker en lillekurv med min termokop med te og en ostemad, og så går jeg ned på min badebro. Jeg er ufattelig privilegeret at bo i første række til havet. Ved broen har jeg en bænk med en yogamåtte, hynde og håndvægte til at lave kredsløbsøvelser i en kvarters tid, inden jeg går i vandet. Jeg bader året rundt, altså når vandet er stille, og solen skinner. Og der ikke er østenvind. Det er jo ikke sådan en forpligtelse, der hænger over mit hoved. Jeg tror ikke, jeg lever længere eller sundere, det er der ikke noget, der indikerer.
Sådan bruger journalist og forfatter Lone Kühlmann sin weekend
Journalist og forfatter Lone Kühlmann holder weekend med havvand, opera hos veninden og Margo Jeffersons memoirer, der tager hende ind i en verden, hun ikke kendte til
