ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Weekend ved vandet med Bruce Wayne, Tandløs og rigelige mængder chili

Når tv-værten Lene Beier ikke hjælper Danmarks landmænd med at finde kærligheden, slapper hun af ved vandet i Dragør

Lene Beier elsker at bade, snorkle eller blot gå tur med hunden Bruce Wayne og katten Tandløs i sin gode weekend. Foto: Nina Pilgaard
Lene Beier elsker at bade, snorkle eller blot gå tur med hunden Bruce Wayne og katten Tandløs i sin gode weekend. Foto: Nina Pilgaard

Kl. 7.30: Jeg elsker lysetom morgenen. Så jeg vågner tidligt for at nyde det. Vi bor lige ud til vandet, så jeg skynder mig ud i vores vilde have med en kop kaffe og nyder larmen fra de mange fugle, der synger og insekter, som summer rundt i de mange blomster. Jeg har alle dage været en neskaffe-dame, så jeg er hurtigt ude af terrassedøren og kan nyde tiden, inden resten af familien vågner.

Kl. 8.30: Mine drengepå 10 og 12 sover længe, så jeg går en tur rundt i Søvang med vores hund Bruce Wayne og vores kat Tandløs følger med. Jeg er jo godt gift, så i mens vi går tur, bager min morgenbollemand Anders boller til morgenmaden.

Kl. 10.00: Vi planlæggerdagens aktiviteter, mens vi spiser. Vi er rimelig enige om, hvad vi synes, der er hyggeligt, og ellers er vi gode til at gå på kompromis. Jeg får en bolle med avocado, ost og chu-chum-chili oven på. Jeg spiser utrolige mængder chili, for der skal være fest i min mund, når jeg spiser.

Kl. 12.00: Vi beslutter osfor at bruge formiddagen ved vandet. Der ligger en gammel badeanstalt i Søvang med en badebro, der er lige så lang som Dragørs postnummer. Anders og Arthur har haft dykkerbevis længe, mens Otto og jeg tog et Padi Open Water-certifikat på Malta i sommer. I dag nøjes vi dog med at snorkle og svømmer rundt ude på den anden side af de små sandbanker ud fra Søvang. Anders har taget sit undervandsjagt-grej med og satser på at fange en fladfisk til aftensmaden, men som altid lykkes det ikke.

20210826-092900-4_ma.jpg
En gåtur ved vandet med hunden Bruce Wayne er en fast del af Lene Beiers weekend-morgen. Foto: Nina Pilgaard

Kl. 14.00: Vi tager til DragørHavn for at spise smørrebrød på Café Espersen. Jeg elsker gammel ost, og det gør min mand heldigvis også. Jeg får et stykke med ost, sky og rå løg og en klassisk fiskefilet med remulade. Vi er en remuladefamilie og elsker Graastens remulade så meget, at min yngste søn engang krammede remuladen efter en ferie til Thailand. Jeg drikker en hvedeøl fra Hornbeer, for jeg er enhotdogs og håndbajere-kind of girl.

Kl. 15.00: Vi tager tilShoot to Thrill i Kongelunden og spiller lasertag. Jeg er et kæmpe legebarn, og tror aldrig, at jeg bliver rigtigt

“

Jeg er en hotdogs og håndbajere-
kind of girl

Lene Beier, tv-vært

voksen. Der er gang i den, og man skal bevæge sig rundt for at finde hinanden, og drengene er vilde med at skyde deres forældre. Det er jo altid grineren.

Kl. 18.00: Jeg er ekstrem social,og vi bor dør om dør med min mor og min søster og hendes familie, så aftenen bruger vi i “kollektivet”. Min anden søster og hendes familie kommer også, og mens nogle drikker vin på terrassen, tændes der op i både bål og grill. Vi får grillede grøntsager, padrons med salt og havtaske, som vi har bestilt på friskfangetfisk.dk og drikker masser af newzealandsk Sauvignon Blanc til. Vi er særligt glade for Matua, som vi drak til min søsters bryllup, der blev holdt i vores have. Efter maden leger vi Margretheskål. Det er genialt, for alle kan være med og synes det er sjovt.

Kl. 23.30: Jeg er et tænd/slukmenneske. Når jeg vågner, står jeg op, og når jeg bliver træt, går jeg i seng. Så jeg trækker stikket, mens de andre bliver siddende oppe. Jeg er sensitiv omkring lugt, så jeg hælder lidt æteriske olier i min diffuser og nyder den velduftende, kølige damp fylde soveværelset, mens jeg falder til ro.



Andre læser dette lige nu