Tisvilde er særligt, fordi byen er så meget andet og mere end det, folk tror. Forestillingen er, at Tisvilde kun er for kultureliten, der har kommet her i generationer, men vi er alt andet. Vi kommer begge fra landet og er førstegangs “Tisvilde-brugere”, hvis man kan sige det. Vi er kommet her siden starten af 00’erne, og de seneste år har vi boet hos vores venner, der har pensionatet Kildegaard. Her mødes vi en uge om året med en masse af vores gode venner, hvor vi hygger og nyder at være sammen. Det er en nærmest magisk uge, og en helt perfekt ferie for os. Tisvilde er et skønt sted, men for os er menneskene ultimativt det vigtigste. Når det så er sagt, er der jo en grund til, at vi og vores venner lige mødes her. Det handler nok om, at vi er i den kreative branche, og der er mange fra den kreative branche, der bliver tiltrukket af stedet og den kultur, som er heroppe.
Byens bedste iser uden tvivl Jordbærcaféens hjemmelavede jordbæris med bær fra Rokkedyssegård. Den smager bare himmelsk. Det kan godt være, at den smager ekstra godt, fordi vi kun spiser den en uge om året i Tisvilde, men man kan altså virkelig smage de friske, lækre bær. Ditte Refstrup erkreativ direktør i Ganni og Nicolaj Reffstrup er adm. direktør. De indtrådte i Ganni i hhv. 2008 og 2009. Parret mødte hinandeni 2004, blev gift ni måneder efter og har tre børn sammen.
Hver sommerbruger deden sidste uge af deres sommerferiepå pensionatet Kildegaard i Tisvildeleje.
De bedste grøntsagerkommer fra gårdbutikken i Kolsbæk mellem Tisvilde og Gilleleje, der sælger egendyrkede biodynamiske, økologiske varer. Ellers er den lille købmand på Rabarbergården også fantastisk. Vi har flere gange haft ejeren, Thomas Køster, der er kok, til at lave mad til arrangementer med Ganni. I den lille købmandsbutik kan man købe et mindre, men ekstremt lækkert udvalg af lokalt producerede varer. Begge steder er drevet af passion og idealisme, og det er virkelig fedt at mærke, en nærmest irrationel begejstring for projektet i stedet for et koldt og kynisk fokus på profitmaksimering og vækst.
Den lækreste kop kaffefår man enten på Kalla Kalla eller The Little Café, og vi skifter lidt mellem dem. Er man glad for god kaffe, er det let at få dækket sit behov i Tisvilde.
Den bedste restauranter nok Tisvilde Kro, hvis man altså er til brasserimad. Vi er personligt nok mere til bondemad på Kildegaard, hvor man får et solidt måltid og ikke skal tænke så meget. Men en gang imellem er det fedt, at man har muligheden for at spise på restaurant. Kroen har haft mange skiftende ejere, og Thorvald Stigsen, der overtog for en håndfuld år siden, har virkelig gjort sig umage for at gøre Tisvilde Kro til at godt sted, og det er i den grad lykkedes.
Skal man have takeaway, er en kartoffelpizza fra Den Røde Tomat Tisvildes bedste bud. Vi har jo børn, så det er en perfekt, mobil madløsning, hvis man f.eks. er på stranden – og så er det bare en super god pizza.
Den smukkeste seværdigheder egentlig Tisvildes beliggenhed mellem vandet og skoven, der bare er helt perfekt til at komme ud og løbe og cykle i. Det giver en vild følelse at gå gennem skoven og pludselig stå midt på stranden. Ellers er det altid en oplevelse at købe de lækre produkter i Andrea Elisabeth Rudolphs pop op-shop, der åbner på hovedgaden om sommeren.
Vores bedste mindeer egentlig mere en helt særlig lykkefølelse vi havde for et par år siden, en aften vi sad ved bordet på Kildegaard omringet af gode venner, der var kommet på sommerferie langvejsfra. Vi har en meget broget vennekreds, men når det lykkes at samle alle, og snakken går, og børnene leger – så er det bare helt specielt. På den måde er det som om, at de gode sommerminder ofte er en gengivelse af gode minder, fra da man var barn, og ens forældre og deres venner var sammen og fik lidt for meget rødvin til grillmaden, og der var god stemning og lune, lyse aftener, og man kunne gøre, hvad man ville.
