Efter det forretningsmæssige brud med Ford i 2008 har Mazda arbejdet målrettet på at lægge Ford-tiden bag sig. Den nye Mazda 6 er helt egenudviklet og benytter Mazdas egen teknikplatform og designsprog. "Forskærmene smyger sig omkring hjulene og tegner en kraftig profil helt ned i fordørene" Mazda er startet fra bunden af. Alt er nyt, og intet er genbrugt fra andre producenter. Den nye teknologi er samlet under betegnelsen Skyactiv, og omfatter ikke bare bilens grundlæggende opbygning, men også hjulophæng, gearkasser (både manuel og automatisk), og benzin- og dieselmotorer. Hertil kommer et helt ny designsprog kaldet Kodo.
Første Mazda med Skyactiv-teknik og Kodo-design var den såkaldte crossover CX-5, der er blevet en langt større succes, end Mazda havde håbet på. Nu skal succesen gentages med den nye 6'er, der har betydeligt større salgspotentiale.
Designchefen bag den nye 6’er har Mazda i blodet. Hans far designede den originale Mazda RX-7 i 1970’erne.
De første indtryk af 6 giver Mazda gode kort på hånden. Kodo-designet kendes på frontens flyvende V, der forbinder forlygterne med en kromliste under kølergrillen.
Forskærmene smyger sig omkring hjulene og tegner en kraftig profil helt ned i fordørene, og hækdesignet genspejler frontens V-udtryk i nedtonet grad, og holder baglygterne, der yderligere markeres med røde lysdiodebånd langs baglygternes kant.
Det virker dynamisk og antyder, at det er en køreglad bil.
Vi har endnu ikke haft lejlighed til at køre i bilen, men ifølge Mazda er den nye platform grundlæggende konstrueret til at give dynamiske og underholdende køreegenskaber.
Fysisk er modellen vokset en smule på alle ledder og er blevet mere rummelig i kabine og bagagerum.
Motorudvalget er det samme som i CX-5. Det vil sige en 2-liters benzinmotor på 165 hk og to dieselmotorer på 2,2 liter med henholdsvis150 og 175 hk. Siden følger en kraftigere benzinmotor.
I kabinen gentages de svungne former, der skal give den nye 6’er designmæssig kant. Bilen her har
Den danske importør kender endnu ikke priser eller udstyr, men ifølge pressechef Jannik Olsen fra Mazda Motor Danmark forventer importøren at generobre en markant del af firmabilklassen. Mazda 6 introduceres i slutningen af januar 2013.