I matchrace er marginalerne mellem sejr og nederlag hårfine. Derfor har de danske match-racepiger, som er kvalificeret til OL, målrettet deres kommende 93 dage indtil åbningen af OL i London med træning, træning og atter træning.Team Meldgaard har haft hårdere vilkår end mange af deres sejlende kolleger fra andre landeDer skulle fem sejladser og en nervepirrende finale til, inden Danmark og Team Meldgaard i februar i sidste sejlads opnåede at kvalificere sig til deltagelse i matchrace for kvinder ved det kommende OL i London.
I dag er der 93 dage til åbningen af De Olympiske Lege i London, hvor de danske piger sammen med 11 andre nationer skal kæmpe om medaljepladser ved OL-sejladserne, der afvikles 29. juli – 11. august i Weymouth godt 220 km sydvest for London.
OL-matchrace-sejlerne en blæsende aprildag i Skovshoved havn. Fra venstre Susanne Boidin, i midten skipper Lotte Meldgaard og Tina Gramkov th. Foto News/2
Lotte Meldgaard, Susanne Boidin og Tina Gramkov er ikke kommet sovende til kvalifikationen. De har haft hårdere vilkår end mange af deres sejlende kolleger fra andre lande. Hvor de store lande støtter deres sejlere, har de danske piger måttet bruge masser af tid og kræfter på at samle penge sammen til trænere, udstyr, rejser osv. for at kunne deltage.
Læs også:
Katamaran-luksus for nybegyndere
Piratvældet koster kassen for sejlerne
Langturs-skipperen over dem alle
Men nu er presset lettet, idet Cowi har meldt sig som hovedsponsor op til OL 2012 for pigerne.
“Sponsorstøtten har givet os ro. Nu kan vi koncentrere os om at holde fokus på sejladserne ved stævner og under træningen,” siger Lotte Meldgaard, med lang erfaring som skipper på matchracebåde.
Lotte Meldgaard arbejder til daglig som civilingeniør hos Cowi. Forgast og trimmer er Tina Gramkov, der i det civile liv er forskningslaborant på Novo Nordisk. Det tredje besætningsmedlem er stud. merc. på CBS, Susanne Boidin. Hun er matchrace-bådens midtergast og taktiker.
“Cowi har hjulpet med et flot bidrag. Det betyder, at vi har fået fri fra arbejde og studier, men vi mangler stadig midler til træner. Susanne Boidin har måttet arbejde ved siden af for Dansk Sejlunion. Da hun ikke kan få SU, har hun været nødt til at tage orlov fra sit studium for at få sporten og tilværelsen til at hænge sammen.
Tina Gramkov har ved siden af den intense træning hele tiden måtte passe en del af sit arbejde, så støtten fra Cowi er virkelig kommet til os på et meget kritisk tidspunkt. Regningerne derhjemme skal jo betales,” fortæller Lotte Meldgaard.
De danske matchrace-piger har undervejs selv måttet banke på hos potentielle sponsorer for at få økonomisk hjælp. Sideløbende har de måttet passe deres fuldtidsjob eller studium for at dække udgifter til sejlsporten. Endvidere er de afhængige af deres arbejdsgiver, som både skal vise tålmodighed og velvilje, for at pigerne kan få fri til stævner.
En af de svage sider ved de danske pigers træning er, at de ikke har haft en fast træner. De har måttet købe sig til trænere, når der har været råd. De har også fået gratis hjælp fra vennekredsen.
I lande med statslige sponsorater er budgettet anderledes stort. Her stilles både, specialister og trænere til rådighed. Alt materiale, sejlertøj, transport til stævner, overnatning og mad betales. Tilsammen betyder det, at de privilegerede sejlere er hundrede procent i stand til at fokusere på deres sport og hente resultater hjem.
En typisk dag begynder i træningscentret. Derefter er der teori, træning på vandet, debriefing og igen teori. Måltider er nøje planlagt af diætister, og der er kort sagt styr på alt.
Læs også:
Lev livet som græsk luksus-skibsreder
Tandlæger på en halv jordomrejse
Hav-eventyr på frømandens skonnert
.
I dag er der 93 dage til åbningen af De Olympiske Lege i London, hvor de danske piger sammen med 11 andre nationer skal kæmpe om medaljepladser ved OL-sejladserne, der afvikles 29. juli – 11. august i Weymouth godt 220 km sydvest for London.
OL-matchrace-sejlerne en blæsende aprildag i Skovshoved havn. Fra venstre Susanne Boidin, i midten skipper Lotte Meldgaard og Tina Gramkov th. Foto News/2
Lotte Meldgaard, Susanne Boidin og Tina Gramkov er ikke kommet sovende til kvalifikationen. De har haft hårdere vilkår end mange af deres sejlende kolleger fra andre lande. Hvor de store lande støtter deres sejlere, har de danske piger måttet bruge masser af tid og kræfter på at samle penge sammen til trænere, udstyr, rejser osv. for at kunne deltage.
Læs også:
Katamaran-luksus for nybegyndere
Piratvældet koster kassen for sejlerne
Langturs-skipperen over dem alle
Presset lettet
Men nu er presset lettet, idet Cowi har meldt sig som hovedsponsor op til OL 2012 for pigerne.
“Sponsorstøtten har givet os ro. Nu kan vi koncentrere os om at holde fokus på sejladserne ved stævner og under træningen,” siger Lotte Meldgaard, med lang erfaring som skipper på matchracebåde.
Lotte Meldgaard arbejder til daglig som civilingeniør hos Cowi. Forgast og trimmer er Tina Gramkov, der i det civile liv er forskningslaborant på Novo Nordisk. Det tredje besætningsmedlem er stud. merc. på CBS, Susanne Boidin. Hun er matchrace-bådens midtergast og taktiker.
Fri fra arbejde
“Cowi har hjulpet med et flot bidrag. Det betyder, at vi har fået fri fra arbejde og studier, men vi mangler stadig midler til træner. Susanne Boidin har måttet arbejde ved siden af for Dansk Sejlunion. Da hun ikke kan få SU, har hun været nødt til at tage orlov fra sit studium for at få sporten og tilværelsen til at hænge sammen.
Tina Gramkov har ved siden af den intense træning hele tiden måtte passe en del af sit arbejde, så støtten fra Cowi er virkelig kommet til os på et meget kritisk tidspunkt. Regningerne derhjemme skal jo betales,” fortæller Lotte Meldgaard.
De danske matchrace-piger har undervejs selv måttet banke på hos potentielle sponsorer for at få økonomisk hjælp. Sideløbende har de måttet passe deres fuldtidsjob eller studium for at dække udgifter til sejlsporten. Endvidere er de afhængige af deres arbejdsgiver, som både skal vise tålmodighed og velvilje, for at pigerne kan få fri til stævner.
En af de svage sider ved de danske pigers træning er, at de ikke har haft en fast træner. De har måttet købe sig til trænere, når der har været råd. De har også fået gratis hjælp fra vennekredsen.
Andre landes budgetter
I lande med statslige sponsorater er budgettet anderledes stort. Her stilles både, specialister og trænere til rådighed. Alt materiale, sejlertøj, transport til stævner, overnatning og mad betales. Tilsammen betyder det, at de privilegerede sejlere er hundrede procent i stand til at fokusere på deres sport og hente resultater hjem.
En typisk dag begynder i træningscentret. Derefter er der teori, træning på vandet, debriefing og igen teori. Måltider er nøje planlagt af diætister, og der er kort sagt styr på alt.
Læs også:
Lev livet som græsk luksus-skibsreder
Tandlæger på en halv jordomrejse
Hav-eventyr på frømandens skonnert
.
