Der var noget instinktivt dragende ved det. Han måtte straks af sted.
Dagen efter at Jesper Mathiesen i maj 2013 havde set i nyhederne, at man i Rügen i Tyskland havde bygget et skovtårn, der fik stor bevågenhed ved åbningen, hvor selveste Angela Merkel deltog, pakkede han bilen. Med sine to sønner og en kollega tog han færgen fra Gedser til Rostock, ankom til tårnet, løb op og løb ned, kørte og sejlede tilbage til Danmark. Med en klar mission om at overgå det, han lige havde set.
