Malou Aamund er uddannet cand.merc. fra CBS i København og gift med kanalchef på Radio24syv Mikael Bertelsen. De har tre børn sammen. I 1999 var hun udstationeret i Nord- og Sydamerika for IBM og boede med familien i et 300 kvadratmeter stort træhus i Greenwich i Connecticut 45 minutter fra New YorkForud for udstationeringen var jeg til et møde med IBM. Jeg var på barsel dengang med vores mellemste barn. Til mødet fortalte de, at der ville være gode muligheder for at komme til USA og være ansvarlig for både Nord- og Sydamerika. Jeg syntes, at det lød spændende, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at min mand ville være med på det. Men da jeg kom hjem og en passant sagde, at de havde tilbudt mig en stilling i New York, sagde han: "Det skal vi da gøre. Jeg er frisk. Lad os tage af sted!" Og så gjorde vi det.