Como og Maggiore-søerne tæt ved Milano er uovertrufne. Magi, romantik og skønhed går hånd i hånd ved disse norditalienske perler, som også tiltrækker George Clooney, Madonna og Elton John.
Sådan en dag, lige før september skifter til oktober, er magisk her i Bellagio ved bredden af Como-søen.Magi, romantik og skønhed går hånd i hånd ved disse norditalienske perlerSommerens hede har tabt pusten. Farverne har ændret sig. Kontrasterne er blidere. Et dovent lag af dis har lagt sig over søen og bjergene og fremkalder et uvirkeligt, ja næsten tilstræbt skær af mystik. Ligesom i de endeløse kinesiske kalligrafier med motiver af slørede, tågeindhyllede bjerge med bambus i forgrunden.
Bellagio ved Como er luksuriøst, eksklusivt – og ret dyrt.
Der er ikke længere det hektiske og forhastede tempo over tingene, som hver sommer med forudsigelighed byder. På vej i dvale er både folk og natur, men heldigvis med endnu en måneds tid, hvor man kan nyde lys, varme og et anderledes afslappet tempo.
Læs også:
Syv dage på Power Retreat
Boston: Byen der har det hele
Miami - Latinamerikas finanshovedstad
Et modent ægtepar slentrer langs den mondæne promenade efter dagens tur i deres lystbåd. Slænger sig scenevante i en af de komfortable kurvestole lige ved søbredden på byens overdådige Grand Hotel Tremezzo. Ingen tvivl om, at dette er stedet, man skal bo, også hvis man ønsker at se og blive set.
Og så er der faktisk nogle, som næsten vil gøre alt for ikke at blive set, f.eks. den amerikanske skuespiller George Clooney. Han ejer hele tre af de overdådige villaer i Laglio ved Como-søens vestbred og opholder sig her ofte. Men han er efter sigende blevet træt af den evige strøm af nysgerrige blikke. Måske den samme følelse gælder hos Madonna og Elton John, når de bor i Villa Fontanelle lidt længere mod nord.
Rutebådene krydser hyppigt søerne på tværs.
To af Norditaliens største søer, Lago Como og dens større, nære nabo lidt mod vest, Lago Maggiore, har aldrig kunne holde deres ufattelige skønhed som en hemmelighed. Som næsten altid når det gjaldt lokaliteters »opdagelse«, var det aristokratiet, som indtog søerne helt tilbage i slutningen af 1700-tallet og pænt ind i det 20. århundrede.
Det ser man i dag evige vidnesbyrd om, når man kører rundt langs søerne. Den ene pragtvilla efter den anden, kæmpe parker og storslåede haver. Nogle ligger helt ned til søerne, andre gemmer sig lidt bag noget af den frodige flora, som søerne er så rige på. Atter andre ligger op ad de stejle bjergskråninger, som navnlig Como er præget af.
Klimaet er super. Selv i november og december er det ikke unormalt, at man kan sidde ude og spise med en sweater på. Foråret starter tidligt, men til gengæld bliver somrene ikke så hede, som ved Middelhavet. Så lunt er her, at oliven og vin stortrives, ligesom et utal af palmer. Hvis man ellers kan bruge ordet genialt om klima og landskab, må det være her. Og, jo, glemmes må heller ikke nærheden til en spændende storby, nemlig Milano, som ligger under en times kørsel mod syd fra begge søernes sydspidser.
Como har form som et Y vendt på hovedet. Lige hvor søen deler sig i to sydgående forgreninger, ligger Ballagio ude på en odde. Når man ellers kan vriste sig fri af det henslængte luksusliv ved poolen, i butiksarkaderne og caféerne, bør man besøge Villa Serbellonis og Villa Melzis haver.
Drysse videre igennem den yndige bykernes snoede, trange gyder. Gå om bord på en af de mange rutebåde, som krydser søen på langs og på tværs over til landidyllen i Tremezzo eller Varenna med sine parker, gamle aristokratiske huse og borgen Castello di Vezio.Hvis man ellers kan bruge ordet genialt om klima og landskab, må det være herManaggio er endnu en af Comos populære feriebyer. Har man bil til rådighed, kan det ikke anbefales nok at tage på nogle små afstikkere op ad bjergvejene, hvor man møder det stille liv, uden glamour og luksus. Alene udsigten fra nogle hundrede meters højde ud over søen er det hele værd.
Egentlige storbyer findes ikke. Og dog, byen Como på den vestlige arms sydside, er med sine 80.000 indbyggere måske undtagelsen. En ganske spændende by med rige levn fra romertiden. Den meget velbevarede historiske del af byen er afgrænset af de middelalderlige bymure.
Ordet magnum dækker nok næppe for disse kæmper af rødvine.
Igennem århundreder har byen levet en omtumlet tilværelse, underlagt diverse magter. Under det østrigske herredømme i starten af 1700-tallet, begyndte den omfattende og givtige silkeproduktion. I museet Museo della Seta i Como kan man opleve historien om silkeproduktionen ved søen.
Byens største attraktion er imidlertid Duomo. Domkirken er bygget af trefarvet marmor og påbegyndt i 1392. Herpå gik endnu tre hundrede år, og derfor ser man en stil, som spænder fra gotik til renæssance. Como-besøget bør omfatte en tur med den gamle tandhjulsbane fra 1894 og op til toppen af bjerget Brunate i 720 meters højde. Banen er mere end en kilometer lang, og opnår en maksimal stigning på 55 pct.
Sejlsportsfolket har de ideelle betingelser på søerne. Nu og da kan den sammenpressede vind imellem de høje bjergsider give rigtig meget vind i sejlene.
Fra Como by til Lago Maggiore er der under en times kørsel. Man skal ikke have opholdt sig særlig længe ved Maggiore, før man mærker en anderledes afslappet stemning og mindre em af pengestrøm end ved Como. Nogle vil mene, at den faktisk er mere fortryllende end sin nabo mod øst. Administrativt ligger dens vestlige side i Piemonte-regionen, den østlige i Lombardiet, mens dens nordligste 15 kilometer ligger i Schweiz.
Stresa er søens største by og værd at ofre nogle timer i, hvor man nyder den ødsle blomsterpragt og de imponerende palæer i skønne parkomgivelser. Man slår sig ned på en café ved strandpromenaden, og nyder den fortræffelige udsigt til Isola Bella og Isola Madre, som under ét hedder Isole Borromee. Nøjes endelig ikke med at nyde Isola Bella fra afstand, men tag båden derover.
Romantikken springer i øjnene, straks man går i land, og det romantiske har et naturligt ophav. Greven Borromeo ville imponere sin hustru Isabella ved at forære hende en paradis-ø. I 1600-tallet opførte han et fabelagtigt slot med tilstødende haver, vandfald, statuer, trapper, terrasser og påfugle.
Noget sødt til tanden? Italienerne elsker kager og andre søde sager.
Nord for Stresa ligger en lille lido, og herfra kan man kombinere strand med en tur i svævebane op på Mottarone-bjerget, med det kendte skisportssted ved Monte Rosa-bjerget. Har man vandrestøvlerne med, vil man oplagt tage på et par timers vandring ad de smukke stier med udsigt ud over Maggiore-søen.
I byen Arona står en gigantisk statue af kardinal Carlo Borromero, som blev født i 1538, og nok er en slags fader for Maggiore-søen. Man kan komme op og se ud over søen gennem hans øjne og ører. Den nordligste side af Maggiore ligger i Schweiz, og er nok den mindst imponerende del af søen, men det er selvfølgelig muligt at foretage et smut ind i landet og styre nordom og derpå atter ramme den italienske del på østsiden.
Her er der væsentligt færre turister end på vestsiden, og derfor måske også mere på lokalbefolkningens præmisser. Det ser vi et glimrende eksempel på i Luino, hvor der om onsdagen holdes et kæmpe marked med alt godt at spise og drikke. Skulle man have yderligere brug for proviantering er der flere fornemme forretninger med masser af vine og fødevarer fremstillet på egnen.
Hvad bedre end at fylde kurven med et par brød, lufttørret skinke, oliven, parmesan og andre lækkerier, og slå sig ned på en lille afsats over Maggiore.
Læs også:
Landet uden McDonald’s og motorveje
Bordeaux for begyndere
Pas på Berlin - Her kommer Hamborg
.
Sådan en dag, lige før september skifter til oktober, er magisk her i Bellagio ved bredden af Como-søen.Magi, romantik og skønhed går hånd i hånd ved disse norditalienske perlerSommerens hede har tabt pusten. Farverne har ændret sig. Kontrasterne er blidere. Et dovent lag af dis har lagt sig over søen og bjergene og fremkalder et uvirkeligt, ja næsten tilstræbt skær af mystik. Ligesom i de endeløse kinesiske kalligrafier med motiver af slørede, tågeindhyllede bjerge med bambus i forgrunden.
Bellagio ved Como er luksuriøst, eksklusivt – og ret dyrt.
Der er ikke længere det hektiske og forhastede tempo over tingene, som hver sommer med forudsigelighed byder. På vej i dvale er både folk og natur, men heldigvis med endnu en måneds tid, hvor man kan nyde lys, varme og et anderledes afslappet tempo.
Læs også:
Syv dage på Power Retreat
Boston: Byen der har det hele
Miami - Latinamerikas finanshovedstad
Et modent ægtepar slentrer langs den mondæne promenade efter dagens tur i deres lystbåd. Slænger sig scenevante i en af de komfortable kurvestole lige ved søbredden på byens overdådige Grand Hotel Tremezzo. Ingen tvivl om, at dette er stedet, man skal bo, også hvis man ønsker at se og blive set.
Og så er der faktisk nogle, som næsten vil gøre alt for ikke at blive set, f.eks. den amerikanske skuespiller George Clooney. Han ejer hele tre af de overdådige villaer i Laglio ved Como-søens vestbred og opholder sig her ofte. Men han er efter sigende blevet træt af den evige strøm af nysgerrige blikke. Måske den samme følelse gælder hos Madonna og Elton John, når de bor i Villa Fontanelle lidt længere mod nord.
Rutebådene krydser hyppigt søerne på tværs.
To af Norditaliens største søer, Lago Como og dens større, nære nabo lidt mod vest, Lago Maggiore, har aldrig kunne holde deres ufattelige skønhed som en hemmelighed. Som næsten altid når det gjaldt lokaliteters »opdagelse«, var det aristokratiet, som indtog søerne helt tilbage i slutningen af 1700-tallet og pænt ind i det 20. århundrede.
Det ser man i dag evige vidnesbyrd om, når man kører rundt langs søerne. Den ene pragtvilla efter den anden, kæmpe parker og storslåede haver. Nogle ligger helt ned til søerne, andre gemmer sig lidt bag noget af den frodige flora, som søerne er så rige på. Atter andre ligger op ad de stejle bjergskråninger, som navnlig Como er præget af.
Klimaet er super. Selv i november og december er det ikke unormalt, at man kan sidde ude og spise med en sweater på. Foråret starter tidligt, men til gengæld bliver somrene ikke så hede, som ved Middelhavet. Så lunt er her, at oliven og vin stortrives, ligesom et utal af palmer. Hvis man ellers kan bruge ordet genialt om klima og landskab, må det være her. Og, jo, glemmes må heller ikke nærheden til en spændende storby, nemlig Milano, som ligger under en times kørsel mod syd fra begge søernes sydspidser.
Vild luksus
Como har form som et Y vendt på hovedet. Lige hvor søen deler sig i to sydgående forgreninger, ligger Ballagio ude på en odde. Når man ellers kan vriste sig fri af det henslængte luksusliv ved poolen, i butiksarkaderne og caféerne, bør man besøge Villa Serbellonis og Villa Melzis haver.
Drysse videre igennem den yndige bykernes snoede, trange gyder. Gå om bord på en af de mange rutebåde, som krydser søen på langs og på tværs over til landidyllen i Tremezzo eller Varenna med sine parker, gamle aristokratiske huse og borgen Castello di Vezio.Hvis man ellers kan bruge ordet genialt om klima og landskab, må det være herManaggio er endnu en af Comos populære feriebyer. Har man bil til rådighed, kan det ikke anbefales nok at tage på nogle små afstikkere op ad bjergvejene, hvor man møder det stille liv, uden glamour og luksus. Alene udsigten fra nogle hundrede meters højde ud over søen er det hele værd.
Egentlige storbyer findes ikke. Og dog, byen Como på den vestlige arms sydside, er med sine 80.000 indbyggere måske undtagelsen. En ganske spændende by med rige levn fra romertiden. Den meget velbevarede historiske del af byen er afgrænset af de middelalderlige bymure.
Ordet magnum dækker nok næppe for disse kæmper af rødvine.
Igennem århundreder har byen levet en omtumlet tilværelse, underlagt diverse magter. Under det østrigske herredømme i starten af 1700-tallet, begyndte den omfattende og givtige silkeproduktion. I museet Museo della Seta i Como kan man opleve historien om silkeproduktionen ved søen.
Byens største attraktion er imidlertid Duomo. Domkirken er bygget af trefarvet marmor og påbegyndt i 1392. Herpå gik endnu tre hundrede år, og derfor ser man en stil, som spænder fra gotik til renæssance. Como-besøget bør omfatte en tur med den gamle tandhjulsbane fra 1894 og op til toppen af bjerget Brunate i 720 meters højde. Banen er mere end en kilometer lang, og opnår en maksimal stigning på 55 pct.
Sejlsportsfolket har de ideelle betingelser på søerne. Nu og da kan den sammenpressede vind imellem de høje bjergsider give rigtig meget vind i sejlene.
Fra Como by til Lago Maggiore er der under en times kørsel. Man skal ikke have opholdt sig særlig længe ved Maggiore, før man mærker en anderledes afslappet stemning og mindre em af pengestrøm end ved Como. Nogle vil mene, at den faktisk er mere fortryllende end sin nabo mod øst. Administrativt ligger dens vestlige side i Piemonte-regionen, den østlige i Lombardiet, mens dens nordligste 15 kilometer ligger i Schweiz.
Blomsterpragt
Stresa er søens største by og værd at ofre nogle timer i, hvor man nyder den ødsle blomsterpragt og de imponerende palæer i skønne parkomgivelser. Man slår sig ned på en café ved strandpromenaden, og nyder den fortræffelige udsigt til Isola Bella og Isola Madre, som under ét hedder Isole Borromee. Nøjes endelig ikke med at nyde Isola Bella fra afstand, men tag båden derover.
Romantikken springer i øjnene, straks man går i land, og det romantiske har et naturligt ophav. Greven Borromeo ville imponere sin hustru Isabella ved at forære hende en paradis-ø. I 1600-tallet opførte han et fabelagtigt slot med tilstødende haver, vandfald, statuer, trapper, terrasser og påfugle.
Noget sødt til tanden? Italienerne elsker kager og andre søde sager.
Nord for Stresa ligger en lille lido, og herfra kan man kombinere strand med en tur i svævebane op på Mottarone-bjerget, med det kendte skisportssted ved Monte Rosa-bjerget. Har man vandrestøvlerne med, vil man oplagt tage på et par timers vandring ad de smukke stier med udsigt ud over Maggiore-søen.
I byen Arona står en gigantisk statue af kardinal Carlo Borromero, som blev født i 1538, og nok er en slags fader for Maggiore-søen. Man kan komme op og se ud over søen gennem hans øjne og ører. Den nordligste side af Maggiore ligger i Schweiz, og er nok den mindst imponerende del af søen, men det er selvfølgelig muligt at foretage et smut ind i landet og styre nordom og derpå atter ramme den italienske del på østsiden.
Her er der væsentligt færre turister end på vestsiden, og derfor måske også mere på lokalbefolkningens præmisser. Det ser vi et glimrende eksempel på i Luino, hvor der om onsdagen holdes et kæmpe marked med alt godt at spise og drikke. Skulle man have yderligere brug for proviantering er der flere fornemme forretninger med masser af vine og fødevarer fremstillet på egnen.
Hvad bedre end at fylde kurven med et par brød, lufttørret skinke, oliven, parmesan og andre lækkerier, og slå sig ned på en lille afsats over Maggiore.
Læs også:
Landet uden McDonald’s og motorveje
Bordeaux for begyndere
Pas på Berlin - Her kommer Hamborg
.
