At gå i supermarked er en kulturel oplevelse og er et anderledes indslag på huskelisten, når man besøger New York. Pleasure greb indkøbskurven og tog i butikker sammen med de lokale velhavere i Eli Zabars madmekka på Upper East Side. Med i købet fik vi en guidet tur af den legendariske newyorker-købmand
Kokke tilbereder frisk sushi hver dag, og feinsmeckere kan købe jordbær fløjet ind fra Californien
I New York er selv havregrøden »to go,« og newyorkerne har ry for at lave meget lidt mad.
Af samme grund er de bedste supermarkeder et overflødighedshorn af færdige tilbud for smagsløgene og en kulturel oplevelse på niveau med museer, gallerier og designbutikker. Ikke mindst når man går på opdagelse i gourmet-supermarkedet Eli’s Manhattan på 3.
Avenue på Upper East Side, hvor områdets mange jøder køber hjemmelavet Kosher-brød, og rige newyorker-fruer med højt hår og kæmpe designersolbriller smider dyre delikatesser i kurven. Det er arketypisk newyorker-stemning og lokal kolorit.
Fra gadeplan er indgangen til supermarkedet gemt bag krukker med krydderurter og en lille blomsterbutik. Ved siden af ligger en typisk diner, et bageri og vinhandel.
Altsammen en del af Eli Zabars labyrintiske madmekka, hvor kokke tilbereder frisk sushi hver dag, og feinsmeckere kan købe jordbær fløjet ind fra Californien, gule hindbær, lyserødt salt fra Himalaya og kaviar. Hvis de da ikke hellere vil sætte tænderne i noget så eksotisk som tomater dyrket midt i asfaltjunglen – Eli Zabars egen avl.
At finde ejeren selv mellem bjerge af færdiglavet frokost, dampende supper, oste og frisk fisk kræver, at man bliver stående på ét sted og venter på, at Eli Zabar finder en. For den 66-årige mand står ikke stille ret mange minutter af gangen.
Han er en lille mand i shorts med favnende stolthed og store armbevægelser, som kun amerikanere kan slippe af sted med.
Eli Zabar er søn af en købmand, uddannet på Columbia University og overtog derefter sammen med sine to brødre faderens butik på Upper West Side. Allerede i 1960’erne havde Zabar-brødrene blik for at give newyorkerne en bid af de europæiske kulinariske traditioner. Brødrenes biks var en stor succes, og blandt stamkunderne var bl.a. Woody Allen.
En institution på Manhattan
Den mindste søn, Eli Zabar, havde imidlertid større ambitioner, og han rykkede derfor over på den anden side af Central Park til Upper East Side, hvor hans imperium af cafeer, butikker og produktionslokaler ligger inden for ganske få gader. Der kommer ca. 40.000 kunder om ugen, og de lægger hvert år 50 mio. kr. i kasseapparaterne.
Jeg ville gerne skabe en butik inspireret af markeder i London og Paris. Men udbuddet af producenter var ikke godt nok, og jeg begyndte selv at dyrke grøntsager og producere madvarer
»Jeg ville gerne skabe en butik inspireret af markeder i London og Paris. Men udbuddet af producenter var ikke godt nok, og jeg begyndte selv at dyrke grøntsager og producere madvarer,« fortæller han, mens han scenevant manøvrer sin sorte varevogn gennem de ensrettede gader og hen til en gammel fabrik – The Vinegar Factory – som bl.a. huser endnu et supermarked.
Eli Zabars navn strømmer en i møde på flere facader og på varevogne, som leverer brød til mere end 100 restauranter og bringer forsyninger ud til de rige kunder, når de holder ferie i det berømte The Hamptons.
»Kunderne er mere end bare kunder for mig. Og forretningen er ikke bare mit arbejde, det er stor del af mit liv.«
Selv er Eli Zabar heller ikke bare en købmand. Han er en institution på Manhattan, og Eli’s er blevet et varemærke, der er printet på alt fra håndskårne chips til brownies.
Der er ikke mange købmænd på Manhattan, der ligefrem dyrker deres egne grønsager selv. Det gør Eli Zabar, der også forsyner sin egen restaurant E.A.T. med stort set alt.
Stilen i butikkerne er ikke spor strømlinet og trendy. Hos Eli Zabar er lysrør og rå mursten synlige, og stemningen er som i en gammeldags isenkræmmer. Hans fingeraftryk sidder bogstaveligt talt på alt, demonstrer han, da han på vej gennem butikken griber en pakke specielle, grønne spirer og gumler et par stykker i sig, som en professionel mundskænk.
»Hele dagen lang går de ansatte rundt og holder øje med, at alle varerne er friske. Dyre og udsøgte varer skal være i orden,« understreger han.
Turen i hælene på Eli Zabar går over stok og stentrapper forbi sække med kaffebønner, køkkener og et stort råt lokale, der bliver brugt til weekendrestaurant og lejet ud til børnefødselsdage. Alle ressourcer og hver en kvadratmeter bliver udnyttet.
Passionen for kvalitet har altid været den røde tråd for Eli Zabar. Firmaet har til gengæld knopskudt uden nogen stor forkromet businessplan
Et par mænd skralder f.eks. kartofler til chips i et mørkt lokale, som arbejdstilsynet i Danmark nok aldrig ville have godkendt.
Efter sidste etape op af en stejl trappe står han på toppen af bygningen mellem tomatplanter, figen- og citronplanter og skyskrabere. Siden starten af 1990’erne – og længe før horisontalt landbrug og urtehaver i storbyer kom på trendforskeres læber – har Eli Zabar haft gartneri på toppen af to gamle fabriksbygninger et stenkast fra Central Park.
Passionen for kvalitet har altid været den røde tråd for Eli Zabar. Firmaet har til gengæld knopskudt uden nogen stor forkromet businessplan, og hvert nyt tiltag er udsprunget af en tyrkertro på, at Eli Zabar kan gøre det bedre end andre producenter.
»Min egen drivkraft er også, at vi hele tiden selv kan blive bedre. Ingenting rammer plet den første gang. Som det nyeste har jeg genåbnet et historisk marked – Amagansett Farmers Market på Long Island – hvor jeg også har et stort landbrug. Så skal jeg heller ikke åbne mere lige nu,« bedyrer han, inden han stopper rundturen foran den kombinerede deli- og restaurant E.A.T på Madison Avenue.
Det var hér, det hele begyndte, og selv om Eli Zabar hele tiden får nye ideer, er ånden den samme. Her kan man kan få legendarisk New York-brunch i summende selskab med stilfulde og excentriske stamgæster. .
Kokke tilbereder frisk sushi hver dag, og feinsmeckere kan købe jordbær fløjet ind fra Californien
I New York er selv havregrøden »to go,« og newyorkerne har ry for at lave meget lidt mad.
Af samme grund er de bedste supermarkeder et overflødighedshorn af færdige tilbud for smagsløgene og en kulturel oplevelse på niveau med museer, gallerier og designbutikker. Ikke mindst når man går på opdagelse i gourmet-supermarkedet Eli’s Manhattan på 3.
Avenue på Upper East Side, hvor områdets mange jøder køber hjemmelavet Kosher-brød, og rige newyorker-fruer med højt hår og kæmpe designersolbriller smider dyre delikatesser i kurven. Det er arketypisk newyorker-stemning og lokal kolorit.
Fra gadeplan er indgangen til supermarkedet gemt bag krukker med krydderurter og en lille blomsterbutik. Ved siden af ligger en typisk diner, et bageri og vinhandel.
Altsammen en del af Eli Zabars labyrintiske madmekka, hvor kokke tilbereder frisk sushi hver dag, og feinsmeckere kan købe jordbær fløjet ind fra Californien, gule hindbær, lyserødt salt fra Himalaya og kaviar. Hvis de da ikke hellere vil sætte tænderne i noget så eksotisk som tomater dyrket midt i asfaltjunglen – Eli Zabars egen avl.
At finde ejeren selv mellem bjerge af færdiglavet frokost, dampende supper, oste og frisk fisk kræver, at man bliver stående på ét sted og venter på, at Eli Zabar finder en. For den 66-årige mand står ikke stille ret mange minutter af gangen.
Han er en lille mand i shorts med favnende stolthed og store armbevægelser, som kun amerikanere kan slippe af sted med.
Eli Zabar er søn af en købmand, uddannet på Columbia University og overtog derefter sammen med sine to brødre faderens butik på Upper West Side. Allerede i 1960’erne havde Zabar-brødrene blik for at give newyorkerne en bid af de europæiske kulinariske traditioner. Brødrenes biks var en stor succes, og blandt stamkunderne var bl.a. Woody Allen.
En institution på Manhattan
Den mindste søn, Eli Zabar, havde imidlertid større ambitioner, og han rykkede derfor over på den anden side af Central Park til Upper East Side, hvor hans imperium af cafeer, butikker og produktionslokaler ligger inden for ganske få gader. Der kommer ca. 40.000 kunder om ugen, og de lægger hvert år 50 mio. kr. i kasseapparaterne.
Jeg ville gerne skabe en butik inspireret af markeder i London og Paris. Men udbuddet af producenter var ikke godt nok, og jeg begyndte selv at dyrke grøntsager og producere madvarer
»Jeg ville gerne skabe en butik inspireret af markeder i London og Paris. Men udbuddet af producenter var ikke godt nok, og jeg begyndte selv at dyrke grøntsager og producere madvarer,« fortæller han, mens han scenevant manøvrer sin sorte varevogn gennem de ensrettede gader og hen til en gammel fabrik – The Vinegar Factory – som bl.a. huser endnu et supermarked.
Eli Zabars navn strømmer en i møde på flere facader og på varevogne, som leverer brød til mere end 100 restauranter og bringer forsyninger ud til de rige kunder, når de holder ferie i det berømte The Hamptons.
»Kunderne er mere end bare kunder for mig. Og forretningen er ikke bare mit arbejde, det er stor del af mit liv.«
Selv er Eli Zabar heller ikke bare en købmand. Han er en institution på Manhattan, og Eli’s er blevet et varemærke, der er printet på alt fra håndskårne chips til brownies.
Der er ikke mange købmænd på Manhattan, der ligefrem dyrker deres egne grønsager selv. Det gør Eli Zabar, der også forsyner sin egen restaurant E.A.T. med stort set alt.
Stilen i butikkerne er ikke spor strømlinet og trendy. Hos Eli Zabar er lysrør og rå mursten synlige, og stemningen er som i en gammeldags isenkræmmer. Hans fingeraftryk sidder bogstaveligt talt på alt, demonstrer han, da han på vej gennem butikken griber en pakke specielle, grønne spirer og gumler et par stykker i sig, som en professionel mundskænk.
»Hele dagen lang går de ansatte rundt og holder øje med, at alle varerne er friske. Dyre og udsøgte varer skal være i orden,« understreger han.
Turen i hælene på Eli Zabar går over stok og stentrapper forbi sække med kaffebønner, køkkener og et stort råt lokale, der bliver brugt til weekendrestaurant og lejet ud til børnefødselsdage. Alle ressourcer og hver en kvadratmeter bliver udnyttet.
Passionen for kvalitet har altid været den røde tråd for Eli Zabar. Firmaet har til gengæld knopskudt uden nogen stor forkromet businessplan
Et par mænd skralder f.eks. kartofler til chips i et mørkt lokale, som arbejdstilsynet i Danmark nok aldrig ville have godkendt.
Efter sidste etape op af en stejl trappe står han på toppen af bygningen mellem tomatplanter, figen- og citronplanter og skyskrabere. Siden starten af 1990’erne – og længe før horisontalt landbrug og urtehaver i storbyer kom på trendforskeres læber – har Eli Zabar haft gartneri på toppen af to gamle fabriksbygninger et stenkast fra Central Park.
Passionen for kvalitet har altid været den røde tråd for Eli Zabar. Firmaet har til gengæld knopskudt uden nogen stor forkromet businessplan, og hvert nyt tiltag er udsprunget af en tyrkertro på, at Eli Zabar kan gøre det bedre end andre producenter.
»Min egen drivkraft er også, at vi hele tiden selv kan blive bedre. Ingenting rammer plet den første gang. Som det nyeste har jeg genåbnet et historisk marked – Amagansett Farmers Market på Long Island – hvor jeg også har et stort landbrug. Så skal jeg heller ikke åbne mere lige nu,« bedyrer han, inden han stopper rundturen foran den kombinerede deli- og restaurant E.A.T på Madison Avenue.
Det var hér, det hele begyndte, og selv om Eli Zabar hele tiden får nye ideer, er ånden den samme. Her kan man kan få legendarisk New York-brunch i summende selskab med stilfulde og excentriske stamgæster. .
