Når den succesfulde designer Louise Campbell har nørklet med sit eget tilpas længe, bliver hun småtosset og har brug for en konkret opgave. Men det er ikke altid nemt at finde balancen mellem det kompromisløse og det kommercielle
Designer Louise Campbells stolhed fik et slag, da hun måtte forene sin egen nordiske minimalisme med sin kundes hang til glitrende sølv.
Som designer er hun især kendt for stolen “Prince chair” designet til kronprins Frederik, som forener papirklip og stål, og lamperne for Louis Poulsen. Blandt meget andet, for Louise Campbell er ekstremt flittig og en af sin generations mest toneangivende designere. For sine design fik hun i 2015 en statslig blåstempling, da hun modtog Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
I dag står hun i et drivhus på Københavns havn med en klar, blå oktoberhimmel over sig og præsenterer et grafisk design. Det er langt fra hendes normale produkter som formgiver. Hun har hverken haft indflydelse på materialerne, der er blevet brugt, eller formen på produktet. Kun det grafiske print tilføjet en allerede eksisterende form. Kunden er Nespresso, og Louise Campbells design udsmykker deres nye globale kampagne i butikker, på indpakning og på de små kaffekapsler, som er deres kerneprodukt.
Louise Campbell fik til opgave at lave en hurtigt aflæselig, visuel fortælling, som beskriver det nordiske. En opgave, hun har fundet svaret på i naturen og løst ved at skabe et mønster af farverige, bølgende striber. Striber, der i virkeligheden er højdekurver taget fra et kort over de norske fjelde.
"Jeg ville ikke have gået med til det her kompromis for ti år siden" - Louise Campbell, designer
Som om det ikke var svært nok at indkapsle det at være nordisk i et grafisk design, bød opgaven også på en anden udfordring. Designet skulle have international appel. En ting er at lave et design, som vi i Norden kan se os selv i, mens vi hygger os med en stor spand kaffe. Det er noget helt andet, at en italiener med sin espresso på vej ud ad døren eller en kaffedrikker i Dubai skal tænke på Norden, når de kigger på indpakningen af deres kaffe.
For lidt fyrværkeri
At arbejde på en global kampagne for en kæmpe, international virksomhed og den store udfordring, som opgaven bød, gjorde, at Louise Campbell takkede ja, da Nespresso spurgte hende.
“Det er en af de sværeste opgaver, jeg har fået,” siger Louise Campbell efter præsentationen.
Og opgaven blev måske for svær. Det overordnede produkt var Nespresso ovenud tilfredse med, men de var ikke helt glade for særligt et produkt, som Louise Campbell sendte dem.
Til kapslernes emballage sendte Louise Campbell designet med de farverige højdekurver på en hvid baggrund. Nespresso sendte dem tilbage med én væsentlig ændring. En del af den hvide baggrundsfarve var skiftet ud med en glitrende sølvfarve. Sølvfarven var ikke til diskussion, lod Nespresso forstå.
“Jeg syntes, mit design var et festfyrværkeri, og de synes ikke, at det var festligt nok,” siger Louise Campbell.
Nespressos bling-bling tilføjelse gjorde ondt på Louise Campbell, der ikke er vant til at gå på kompromis i sådan grad med sine design.
“Jeg tænkte, at sådan her kan jeg ikke arbejde hver gang. Jeg tager det personligt. Det jokker på min integritet. Jeg havde et klart billede af en fortælling, og målet som designer er, at man kommer så tæt på den fortælling som muligt,” siger Louise Campbell.
Efterfølgende gik Louise Campbells tanker på, om hun skulle være rigtig fornærmet over ændringen og reagere på den. I den næste tanke var der plads til at træde et skridt tilbage og overveje situationen.
“Jeg har accepteret, at de har tilføjet et ekstra lag i respekt for, at de er noget større end mig. Jeg bliver nødt til at tro på, at de kan se noget, som jeg ikke kan. Når man står i Sydney, Dubai eller Italien er verden kedelig uden bling, så når de siger, at det skal være mere festligt og skinne mere, er jeg nødt til at sige okay. Her er jeg ikke eksperten. ”
“Jeg ville ikke have gået med til det her kompromis for ti år siden. Det er ikke, fordi jeg er mere ligeglad. Det er mere respekt for, at vi ikke har den eneste sandhed herhjemme,” siger hun.
Kommercielt er fedt
Louise Campbell har prøvet at have en virksomhed med mange ansatte, mange kunder og mange projekter på samme tid. Det fungerede ikke. I dag tager hun et projekt ad gangen, og til tider sidder hun i lange perioder og laver unika-projekter, hvor hun ikke skal gå på kompromis med noget som helst.
“Når jeg sidder alene og har foldet papirlandskaber uafbrudt i et år, bliver jeg småtosset, og så har jeg brug for at lave noget for en kunde. Det er en balance mellem det kompromisløse, som er mit helt eget, men til gengæld er ubrugeligt, og som jeg ikke tjener fem flade øre på, og en international kunde med en konkret opgave, som de gerne vil have mig til at løse, hvor jeg føler, at jeg er til nytte, og at jeg glæder nogen,” siger Louise Campbell.
De to sider af at være designer fodrer hinanden, og Louise Campbell skifter hele tiden mellem dem. I mange år var hun sikker på, at skulle hun vælge mellem de to sider, havde hun valgt unika-delen. Men der er sket et skred.
“Lige nu er jeg i tvivl og har faktisk lyst til at lave benhårdt kommercielt design. Det kommercielle er ikke selvoptaget. Det er ikke så navlebeskuende. Det er at yde en service, og så har det indtægter, men jeg tror ikke, at jeg kan undvære det andet,” siger hun.
