Louboutin-sko til mænd, der elsker at være mand

Det var under en modeuge i Paris for ti år siden, jeg købte mit første par Christian Louboutin-sko. Og jeg har aldrig villet have et par sko så meget som den dag.

Det røde gulvtæppe i Louboutin-butikken på Rue Jean-Jaques Rousseau var fyldt med modeugegæster, der ligesom jeg var valfartet til butikken mellem dagens modeshows for at få fat i et par sko fra årtiets mest hypede skodesigner, og ekspedienterne trippede frem og tilbage til lageret med stabler af skoæsker i armene. Rigtig mange var udsolgt. Også dem jeg havde udset mig.

"Fabrikken i Napoli er som et laboratorium, hvor man kan eksperimentere og holde øje med, hvordan produktet udvikler sig, så man hele tiden kan forbedre det"

For Christian Louboutin, der lancerede sit skomærke i 1992, var ikke forberedt på den storm af efterspørgsel, der opstod i begyndelsen af 00’erne, hvor enhver celebrity på den røde løber pludselig havde de karakteristiske røde såler på fødderne. Og dog.

For ekspedienten lagde et stykke papir foran mig og sagde, at jeg da kunne bestille i min størrelse. Så efter syv uger ankom en let bulet æske med mine klassiske sorte Decollete 868, et par ti cm høje stiletter med mandelformet tå, og jeg synes, det var det smukkeste par sko, jeg nogensinde havde set.

Siden er det gået, som det går med mange mærker, der oplever et helt usandsynligt stort hype i nogle år: Det finder et mere naturligt leje. Et par Louboutin-sko er blevet en klassiker – nårh ja, i hvert fald for dem af os, der ikke finder det besynderligt at bruge 4000 kr. på et par sko.

Ti år efter den eftermiddag i Paris, er Børsen inviteret til Napoli for at se fabrikken, hvor herreskoene bliver lavet, for sådan nogle er der også kommet til siden hen, om end de ikke er nær så berømte.

Til kvinder, der elsker at være kvinder

Det første, der slår én, er, hvor lille fabrikken er. Her er kun 27 ansatte foruden det ægtepar, der ejer fabrikken, som datteren skal føre videre.

Hver ansat er "master" med sit ansvar for netop sin del af processen. Ved en stand står en mand, der udvælger og udskærer det rette stykke læder, en anden smører majskorn mellem sålerne for at give mere komfort, og syv kvinder sidder bøjet over hver deres symaskine for at sy stykker af læder sammen, der senere bliver til sko.

En af de sidste dele af processen er, at skoene bliver pudset, inden de puttes i æsker. Mange af dem, der arbejder her, har været her i 30-45 år.

Mens man nemt kan se det kvindelige publikum verden over i et par tårnhøje perlebesatte sko, kan det være sværere at få øje på, hvilken type mand, der går i de herresko, som vi ser blive lavet i hænderne på de ansatte her på fabrikken, hvor mange af skoene bestemt ikke er af den underspillede slags. Her er ofte nitter, broderier og lak involveret.

Så da Christian Louboutin ringer på min mobiltelefon (himself, ingen assistent involveret) en eftermiddag et par uger efter Napoli-besøget, må jeg høre, hvilke typer mænd han egentlig designer til.

"Når jeg designer sko til kvinder, designer jeg til en showgirl. Ikke nødvendigvis i bogstavelig forstand, men til den indre showgirl, der er i alle kvinder. Det er kvinder, der elsker at være kvinder, og spørger man dem, om de hellere ville være mænd, ville de sige klart nej," starter Christian Louboutin med at sige.

"Det er faktisk det samme, når jeg designer til mænd. Ligesom mange forskellige kvinder går i Louboutin, er der selvfølgelig også mange forskellige mænd, men skal jeg pege på et fællestræk, er det en masse selvtillid. De kan sagtens have et par vilde sko på som kirsebærret i toppen af kagen, uden at det er noget, der påvirker deres maskulinitet."

Det begyndte med en popstjerne

Egentlig designede Christian Louboutin kun herresko til sig selv, men da den britiske popsanger, Mika, en dag for omkring seks år siden ringede og spurgte, om Christian Louboutin ville designe sko til ham til hans kommende turné, besluttede designeren, at det var en anledning til at lancere en herrekollektion.

"Mika sagde, at han havde set mine sko på sine søstre og veninder og kunne se, hvor begejstrede de var for at have dem på, og han ville have noget, der gav den samme energi. For den energi kunne han bruge på scenen."

Sålerne er – som bekendt – røde på Louboutins sko, og han overvejede aldrig at lave en blå udgave til mænd.

"Nej, den røde sål er mit kendetegn, og jeg designede de første sko med tanke på denne unge fyr på en scene. Siden har jeg kunnet se, at mange af mine mandlige kunder er inden for underholdning. Og sportsmænd. Men som jeg ser det, er der jo en del performance i deres arbejde, så det giver mening."

Mens han blandt det kvindelige celebrititypublikum har et utal af fans som skuespillerne Kate Winslet, Claire Danes, Gwyneth Paltrow og popikon Madonna, er det blandt mænd f.eks. musikerne Kayne West og Pharrell Williams og fodboldspiller m.m. David Beckham – altså hvis man googler sig frem, for Christian Louboutin vil nødig ud med navne, bortset fra Mika. Næ, han bør være diskret, synes han.

"Jeg ser mit forhold til mine kunder lidt som det, en god læge har til sine patienter. Altså bortset fra at jeg altså ikke ønsker at kurere dem, men blive ved med at pleje deres afhængighed...," som han grinende siger.

Amok i farver

Mandemoden er under stærk forandring disse år, hvilket gør, mener Christian Louboutin, at hans sko giver mening. Mænd tør mere, og selv klassiske mænd i jakkesæt ønsker at udstråle et særpræg.

"For nylig kiggede jeg på billeder af mænd på den røde løber gennem de sidste 40-50 år, og jeg kunne se, hvordan de hele tiden har ladet deres personlighed skinne igennem. Når dresscoden er smoking, må personligheden skinne igennem på en anden måde, og jeg kunne se, hvordan mænd har brugt forskellige virkemidler gennem tiden til det formål," siger han.

"I 1970’erne var det tit med en fløjlsvest bag jakken, i 1980’erne ved hjælp af håret, og nu ser vi, at det især er med sko, at mænd skiller sig ud."

Ikke kun på den røde løber, men også i gadebilledet.

"Der er sjovt at se, hvordan mænd, som stort set kun går i sort, kan gå amok med et par virkelig farvestrålende sneakers. Man kan være ret formelt klædt og via skoene på den måde vise sin meget mere kreative og fantasifulde side."

Fremtiden er i fortiden

Det er nu ikke alle Christian Louboutins herresko, der er farvestrålende eller vilde i deres design. Også helt klassiske, enkle herresko er blandt de ca. 500 par, der hver uges laves på fabrikken. På rundturen ser vi, hvordan en ansat maler et par herresko med en pensel – en teknik skomagere brugte for flere hundrede år tilbage. De sko bliver ikke fremstillet af et stykke farvet læder, som sko normalt gør, men af naturlæder, som til sidst indfarves i hånden.

"Det betyder, at vi kan få den dybde i farven, vi gerne vil, og ikke to par sko er ens," fortæller fabriksindehaverens datter, der viser rundt på fabrikken, hvor de fleste ting laves i hånden, også selvom det kunne gøres på maskine.

"Sådan får vi det bedste resultat. Det handler om at bruge øjnene og vurdere, om skindet til et par sko lige skal dampes en gang mere for at få den rette blødhed," fortæller hun.


Det tager to til tre dage at lave et par sko, afhængig af hvor kompliceret designet er: De håndmalede tager cirka fire dage, da de skal tørre mellem hvert lag.

"Derudover er det særligt sko, der er sat sammen af forskellige materialer som ruskind, læder, lak og tekstiler, der er en udfordring, og vi har lavet sko med op til 16 forskellige materialer," fortæller hun.

På fabrikken mener man, at fremtiden ligger i fortiden. Det er i det gammeldags traditionelle håndværk, at nøglen til kvalitet ligger. Det samme mener Christian Louboutin.

"Måske fordi min egen far var møbelsnedker, glemmer jeg aldrig, at der er mennesker bag ting. Jeg kan lide de menneskelige talenter frem for de store fabrikker, og jeg bruger meget tid på detaljerne og på at møde de mennesker, der laver mine produkter," forklarer Christian Louboutin.

"Fabrikken i Napoli er som et laboratorium, hvor man kan eksperimentere og holde øje med, hvordan produktet udvikler sig, så man hele tiden kan forbedre det – og er du ikke tilfreds med resultatet, kan du lave det om. En maskine har ikke samme menneskelige vurdering."

Den vanskeligste kunde

På Louboutins fabrikker fremstiller man også "bespoke-sko" – sko, der er lavet til en særlig anledning, et særligt jakkesæt eller en særlig kjole. Her er udfordringen at matche den helt rigtige farve, somme tider uden at have materialet ved hånden. Det betyder, at der tit må indfarves flere sko, så man har flere nuancer, der kan blive sendt til den pågældende celebrity, for at hun eller han kan udvælge det par, der passer bedst. F.eks. inden oscaruddelingen.

Da jeg spørger, om han husker et tidspunkt, hvor det virkelig gjorde indtryk på ham, at en person havde skoene på, tænker han sig om og siger først:

"Det gør altid indtryk på mig, når en kvinde har mine sko på. Engang var der en redaktør for et magasin inde og se kollektionen, og hun bemærkede om et par sko, at det var "sko, der egnede sig til et museum." Det var ment som en kompliment, men sådan vil jeg helst ikke se mine sko. Som noget, der bare står og ser smukt ud. Jeg vil have, at de er i brug."

Så tilføjer han:

"Skal jeg tænke på ét øjeblik, der stadig står som noget særligt for mig, var det, da jeg fik tilsendt et billede fra Prinsesse Dianas begravelse. Her står Nicole Kidman, klædt helt i sort som en smuk enke fra en gammel film, og det eneste, der lyser op i billedet, er de røde såler. Det billede ramte mig. Der var noget overvældende ved tilstedeværelsen af de såler, som udstrålede en stærk attitude i et meget mørkt øjeblik. Jeg husker, at jeg tænkte: "Sikken et par sko kan tale." Så jeg vil gå ind og tale med mine. De står stadig i skabet

Børsen var inviteret til Napoli af Christian Louboutin.