Fugu er en yderst delikat fisk, som japanerne sætter højt. En delikatesse der kan siges at smage dødgodt, for hvis tilberedningen kikser, kan en portion blive det sidste måltid
I hundreder af år var fugufisken Japans svar på det russiske skæbnespil; Man lader alle revolverens kamre, undtagen et enkelt, være tomme. Drejer tromlen vilkårligt nogle gange og sætter løbet mod tindingen for siden at stramme fingeren om aftrækkeren. Siger det klik, er man en vinder. »Bang« betyder, at man har tabt.
Som det fremgår af disse linjer overlevede jeg, ligesom alle andre gæster i restauranten
Fugu er japanernes navn for det, der på engelsk kaldes for en »blowfish«, den som i truende situationer kan puste sig op og derved opnå en skræmmende størrelse for angriberen. Med mindre denne er en stor haj.
Tynde skiver
Fuguen er en uhyre delikat fisk, hvis kød er kendetegnet ved en stor fasthed og meget ren smag. Fastheden, altså kødets tætte struktur, gør, at man kan skære det ud til en papirtynd sashimi, den japanske ret der helt enkelt består af rå fisk. Helt enkelt er det nu ikke, efter den japanske tradition, hvor fuguens filet skæres i små, tynde skiver der anrettes på et stort porcelænsfad bemalet med chrysantemumblomster.
Og det er bare én af de 10 retter, en fugu som regel bliver til.
Man beviste sit mod ved at have leverstykket i munden længere tid end udfordreren
Bevise sit mod
Undertegnede oplevede dette ved en middag i Tokyo, i selskab med Sveriges honorære generalkonsul, Dr. Nils Stormby. Han er professor i patologi og medlem af Børsens vinpanel, hvor han under en smagning fortalte om den mærkværdige japanske skik.
»Det er et spørgsmål om at bevise sit mod, en egenskab der sættes højt i Japan. En måde at vise det på er at tage et stykke af fuguens lever og placere det på tungen. Derfra tager det ikke mange sekunder før giften forårsager den visse død,« forklarede Nils Stormby med et muntert smil, som gjorde et vist indtryk på undertegnede.
Fisken opbevares levende i køkkenet
»Men der sker intet mere end en svag lammelse, en slags lokalbedøvelse af tungen, hvis man spytter det ud i en fart. Og derfor har traditionens kerne været, at man beviste sit mod ved at have leverstykket i munden længere tid end udfordreren,« lød det videre fra Stormby som tilføjede, at de japanske myndigheder i 1958 indførte skrappe regler på området.En kok skal nu have en statslig autorisation, for at måtte tilberede fugu.
Jævnlige dødsfald
Så i dag er det sjældent, at japanere omkommer efter sådan en duel, om end fuguen jævnligt er årsag til dødsfald. Oftest skyldes det amatørkokke, som kommer galt af sted, men det kan også skyldes vovemodige gourmeter, der værdsætter den prikken på tungen som en anelse af det giftige skind kan tilføre en ret.
I forbindelse med en gastronomisk reportage i Tokyo, inviterede jeg Nils Stormby på fugumiddag, og havde selv tænkt mig at vælge noget andet fra menukortet. Det skulle imidlertid vise sig, at der ikke var andet end fugu på menuen.
Sådan gik det til, at Deres udsendte kom til at spise fugu. Og det smagte virkelig fremragende. Umådeligt friskt, da fisken opbevares levende i køkkenet. Ren i smagen om den, som nævnt, faste konsistens der kan sammenlignes med noget i retning af hummer og pighvar i kombination.
Og som det fremgår af disse linjer overlevede jeg, ligesom alle andre gæster i restauranten.
Artikel første gang offentliggjort i Børsen Weekend d. 4/7 2008.
I hundreder af år var fugufisken Japans svar på det russiske skæbnespil; Man lader alle revolverens kamre, undtagen et enkelt, være tomme. Drejer tromlen vilkårligt nogle gange og sætter løbet mod tindingen for siden at stramme fingeren om aftrækkeren. Siger det klik, er man en vinder. »Bang« betyder, at man har tabt.
Som det fremgår af disse linjer overlevede jeg, ligesom alle andre gæster i restauranten
Fugu er japanernes navn for det, der på engelsk kaldes for en »blowfish«, den som i truende situationer kan puste sig op og derved opnå en skræmmende størrelse for angriberen. Med mindre denne er en stor haj.
Tynde skiver
Fuguen er en uhyre delikat fisk, hvis kød er kendetegnet ved en stor fasthed og meget ren smag. Fastheden, altså kødets tætte struktur, gør, at man kan skære det ud til en papirtynd sashimi, den japanske ret der helt enkelt består af rå fisk. Helt enkelt er det nu ikke, efter den japanske tradition, hvor fuguens filet skæres i små, tynde skiver der anrettes på et stort porcelænsfad bemalet med chrysantemumblomster.
Og det er bare én af de 10 retter, en fugu som regel bliver til.
Man beviste sit mod ved at have leverstykket i munden længere tid end udfordreren
Bevise sit mod
Undertegnede oplevede dette ved en middag i Tokyo, i selskab med Sveriges honorære generalkonsul, Dr. Nils Stormby. Han er professor i patologi og medlem af Børsens vinpanel, hvor han under en smagning fortalte om den mærkværdige japanske skik.
»Det er et spørgsmål om at bevise sit mod, en egenskab der sættes højt i Japan. En måde at vise det på er at tage et stykke af fuguens lever og placere det på tungen. Derfra tager det ikke mange sekunder før giften forårsager den visse død,« forklarede Nils Stormby med et muntert smil, som gjorde et vist indtryk på undertegnede.
Fisken opbevares levende i køkkenet
»Men der sker intet mere end en svag lammelse, en slags lokalbedøvelse af tungen, hvis man spytter det ud i en fart. Og derfor har traditionens kerne været, at man beviste sit mod ved at have leverstykket i munden længere tid end udfordreren,« lød det videre fra Stormby som tilføjede, at de japanske myndigheder i 1958 indførte skrappe regler på området.En kok skal nu have en statslig autorisation, for at måtte tilberede fugu.
Jævnlige dødsfald
Så i dag er det sjældent, at japanere omkommer efter sådan en duel, om end fuguen jævnligt er årsag til dødsfald. Oftest skyldes det amatørkokke, som kommer galt af sted, men det kan også skyldes vovemodige gourmeter, der værdsætter den prikken på tungen som en anelse af det giftige skind kan tilføre en ret.
I forbindelse med en gastronomisk reportage i Tokyo, inviterede jeg Nils Stormby på fugumiddag, og havde selv tænkt mig at vælge noget andet fra menukortet. Det skulle imidlertid vise sig, at der ikke var andet end fugu på menuen.
Sådan gik det til, at Deres udsendte kom til at spise fugu. Og det smagte virkelig fremragende. Umådeligt friskt, da fisken opbevares levende i køkkenet. Ren i smagen om den, som nævnt, faste konsistens der kan sammenlignes med noget i retning af hummer og pighvar i kombination.
Og som det fremgår af disse linjer overlevede jeg, ligesom alle andre gæster i restauranten.
Artikel første gang offentliggjort i Børsen Weekend d. 4/7 2008.
