I fjor genopstod det gamle Årøsund Badehotel i perfekt renoveret stand. Her bydes på meget komfortable omgivelser og et pænt gastronomisk niveau til fordelagtige priser.
I 1993 købte skibsreder Michael Jebsen det gamle Årøsund Badehotel, som ligger lidt syd for Kolding. Han har gennem årene sikret sig en række gamle restaurationer med historisk værdi og under yderste diskretion renoveret bygningerne til den store guldmedalje.
Blandt hans besiddelser er restaurant Knapp og Løjt Kirkeby Kro i Åbenrå, Oreby Mølle på Falster og Damende i Haderslev. En perlerække, som nu også omfatter det nyrenoverede Årøsund Badehotel, der ligger ud til Lillebælt.
Det gamle hotel er ført tilbage til stilen fra 1930'erne, hvor stedet nød stor popularitet. I de senere år har det været så som så med populariteten og badehotellet kunne med lethed være forfaldet og forsvundet, en skæbne der jo desværre er overgået mange andre af landets gamle badehoteller.
Fra en anden vinkel ser vi nogle snese højstemte mennesker, der ligeledes vuggende afsynger »sejle-op-ad-åen«
Vi ankom en fredag aften og mødtes af et lyshav, der udsprang af hotellets vinduer. Som vi kørte ind på gårdspladsen, der var fyldt med parkerede biler, øjnede vi en skikkelse, der duvede fra side til side, mens munden åbnede og lukkede sig.
Var det mon Michael Jebsen? Næppe, for han bor i Hong Kong, og selv om han er glad for sine ejendomme, er det tvivlsomt, om han ville påtage sig rollen som festmusikant, hvilket den duvende skikkelse netop er.
Fra en anden vinkel ser vi nogle snese højstemte mennesker, der ligeledes vuggende afsynger »sejle-op-ad-åen«. Denne slags familiefester er utvivlsomt en vigtig del af det økonomiske eksistensgrundlag for Årøsund Badehotel, som dog i høj grad også satser på at tiltrække små selskaber på for eksempel weekendophold.
Oldemorstilen
Da vi trådte ind i Kejserstuen, som â la carte restauranten hedder, stod det klart at de mange biler ikke tilhørte middagsgæsterne, for her var kun et par borde besat. Sandsynligvis af overnattende gæster, for der er ikke megen aftentrafik i området her. Restauranten er indrettet som oldemors stadsstue, med tunge møbler i udskårne, ædle træsorter, masser af malerier med guldrammer og motiver som hjorte ved en skovsø.
Kortet er ganske traditionelt og helt forventeligt forsynet med de obligatoriske retter som wienerschnitzel, tournedos, rødspætte og så videre
Vi havde god tid til at gøre observationer, for tjeneren viste sig kun med lange mellemrum, sikkert grundet det store selskab inde i festsalen. Men eftersom vi skulle overnatte på hotellet havde vi ingen videre hast og lænede os tilbage på vand og brød. Tjeneren havde nemlig straks ved ankomsten, uopfordret bragt os en kande med koldt, frisktappet vand samt en kurv med godt, friskbagt hvedebrød og to skiver koldt, friskt smør.
Da det endelig kom til bestillingen, gik tjeneren ud fra, at vi ønskede den menu, der hører til gourmetopholdspakken, et fordelagtigt tilbud til 998 kr. for eftermiddagskaffe, firerettersmenu, overnatning, morgenmad og frokost. Men eftersom det mærkeligt nok ikke kunne oplyses, hvad menuen bestod af, valgte vi a la carte.
Kortet er ganske traditionelt og helt forventeligt forsynet med de obligatoriske retter som wienerschnitzel, tournedos, rødspætte og så videre. Jeg kom i tanker om en rejecocktail, jeg fik engang i 1970'erne på et hotel i provinsen.
Den var anrettet i en lille spids glasbeholder, som igen var anbragt i åbningen af et ganske bredt glas, halvt fyldt med vand og grøn frugtfarve, samt et lille stykke tøris der fik det til at dampe festligt.
Den var cremet med god smag af fond kogt på skallerne, og fire usædvanligt små jomfruhummerhaler tilsat lige før serveringen
Så festligt blev det dog ikke her i Kejserstuen, hvor anretningen var foretaget i et højt glas. Nederst friske strimler af grøn salat, herover en stor portion udmærkede rejer af mellemstørrelse fra fryseren, øverst en ordentlig klat thousand island-lignende dressing, kaldet sauce cardinale.
Den var udmærket, ikke alt for tung og uden den overdrevne sødme, der har været med til at give rejecocktailen et noget tvivlsomt omdømme. Som rejecocktail betragtet var den glimrende, frisk, saftig og sprød.
Vi prøvede også de lidt mere ambitiøse forretter, nemlig jomfruhummersuppe. Den var cremet med god smag af fond kogt på skallerne, og fire usædvanligt små jomfruhummerhaler tilsat lige før serveringen, der foregik i en skinnende ren og brandvarm tallerken. Samtlige øvrige varme retter blev serveret af lige så varmt service, et tegn på, at kokken har styr på detaljerne.
Wienerschnitzel
Rejecocktailen (75 kr.) måtte nødvendigvis følges op med en wienerschnitzel (149 kr.). Jeg var spændt på, om den kunne leve op til kvalitetsniveauet, jeg oplevede i fjor på en anden Jebsenrestaurant, nemlig Knapp i Aabenraa.
Det havde den lidt svært ved, om end den var skåret af godt kalvekød og ganske fint stegt. Men paneringen var ikke helt vellykket, flere steder havde den sluppet taget i kødet, så panaden bølgede op og ned og således ikke havde en fuldstændig jævn, gylden kulør.
Ydermere var der væltet alt for mange ærter og kartofler op på tallerkenen, så det dækkede noget af schnitzlen, der således hurtigt mistede sprødheden. Men kødet var saftigt og ikke mere gråt, end man kan tillade.
Der fulgte adskillige deciliter smeltet smør til, som jeg dog sprang over til fordel for den gode skysauce, som nærmere var en demi glace, altså en stærkt indkogt kalvefond. Smuk konsistens og dejlig smag om end den manglede peber.
Denne servering viste, at køkkenet kan og vil mere end blot at panere wienerschnitzler og lave rejecocktails.
Fra den mere moderne afdeling valgte vi en bøf af kalvefilet, som var stegt perfekt med fin brun stegeoverflade. Anretningen var yderst kunstfærdig, med dekorativt skåret courgette, en lille bagt tomat, en minispinattærte, to spæde gulerødder og kraftigt indkogt kalvesky præcist doseret midt på tallerkenen. Denne servering viste, at køkkenet kan og vil mere end blot at panere wienerschnitzler og lave rejecocktails.
Da vi kom til desserterne, fik pyntetrangen frit løb. Den ene desserttallerken bestod af et tårn af hjemmelavet, svagt krystalliseret vaniljeparfait som var kronet med en kæk lychefrugt, der fremstod glinsende, som var den lige sprunget ud af de lyserøde skaller, der var skåret op, så det lignede en blomst.
Herudover en lille friskbagt æbletærte med mazarin, en nøddekurv med tiramisu-is, pyntet med et stykke mørk smeltechokolade, dekoreret med en lige så kedelig hvid variant.
Nøjagtig samme duo af lyche- og andre eksotiske frugter samt mørk/hvid chokoladepynt og tiramisu-is i nøddekurv var at finde på den anden dessert, en chokoladekage, samt et tårn af hvid og mørk chokolademousse med kirsebærgelé på toppen. Desserternes kvalitetsniveau lå noget under for- og hovedretterne, men det samlede indtryk var godt.
Foræringspriser
Afslutningsvist skal vinkortet nævnes. Det svarer godt til menukortet, her er ingen overraskelser, og for eksempel champagneudvalget er begrænset til et enkelt mærke, nemlig Pol Roger.
Det er ikke topgastronomi, men bestemt bedre end gennemsnitsniveauet på tilsvarende landlige steder
Hvis man skal nøjes med et enkelt champagnemærke, så er Pol Roger bestemt ikke noget dårligt valg, og der er seks forskellige cuveer at vælge mellem. Husets rød- og hvidvin koster 168 kr. flasken og herudover er der et pænt varieret udbud af flasker fra Frankrig, Italien, Spanien, New Zealand, Tyskland og Chile til priser fra 169 kr. til 475 kr., hvoraf adskillige er ganske hæderlige.
Et positivt træk ved vinkortet er beskrivelserne, som på fin vis beskriver vinenes individuelle karakter.
Nu prøvede vi jo ikke menuen, der hører til gourmetopholdet, men er kvaliteten på niveau med â la carte-retterne, så er der tale om noget nær foræringspriser for sådan et arrangement i dejligt fredelige, landlige omgivelser.
Det er ikke topgastronomi, men bestemt bedre end gennemsnitsniveauet på tilsvarende landlige steder - naturligvis fraregnet de helt toptunede gastronomiske perler som Falsled Kro med flere.
I 1993 købte skibsreder Michael Jebsen det gamle Årøsund Badehotel, som ligger lidt syd for Kolding. Han har gennem årene sikret sig en række gamle restaurationer med historisk værdi og under yderste diskretion renoveret bygningerne til den store guldmedalje.
Blandt hans besiddelser er restaurant Knapp og Løjt Kirkeby Kro i Åbenrå, Oreby Mølle på Falster og Damende i Haderslev. En perlerække, som nu også omfatter det nyrenoverede Årøsund Badehotel, der ligger ud til Lillebælt.
Det gamle hotel er ført tilbage til stilen fra 1930'erne, hvor stedet nød stor popularitet. I de senere år har det været så som så med populariteten og badehotellet kunne med lethed være forfaldet og forsvundet, en skæbne der jo desværre er overgået mange andre af landets gamle badehoteller.
Fra en anden vinkel ser vi nogle snese højstemte mennesker, der ligeledes vuggende afsynger »sejle-op-ad-åen«
Vi ankom en fredag aften og mødtes af et lyshav, der udsprang af hotellets vinduer. Som vi kørte ind på gårdspladsen, der var fyldt med parkerede biler, øjnede vi en skikkelse, der duvede fra side til side, mens munden åbnede og lukkede sig.
Var det mon Michael Jebsen? Næppe, for han bor i Hong Kong, og selv om han er glad for sine ejendomme, er det tvivlsomt, om han ville påtage sig rollen som festmusikant, hvilket den duvende skikkelse netop er.
Fra en anden vinkel ser vi nogle snese højstemte mennesker, der ligeledes vuggende afsynger »sejle-op-ad-åen«. Denne slags familiefester er utvivlsomt en vigtig del af det økonomiske eksistensgrundlag for Årøsund Badehotel, som dog i høj grad også satser på at tiltrække små selskaber på for eksempel weekendophold.
Oldemorstilen
Da vi trådte ind i Kejserstuen, som â la carte restauranten hedder, stod det klart at de mange biler ikke tilhørte middagsgæsterne, for her var kun et par borde besat. Sandsynligvis af overnattende gæster, for der er ikke megen aftentrafik i området her. Restauranten er indrettet som oldemors stadsstue, med tunge møbler i udskårne, ædle træsorter, masser af malerier med guldrammer og motiver som hjorte ved en skovsø.
Kortet er ganske traditionelt og helt forventeligt forsynet med de obligatoriske retter som wienerschnitzel, tournedos, rødspætte og så videre
Vi havde god tid til at gøre observationer, for tjeneren viste sig kun med lange mellemrum, sikkert grundet det store selskab inde i festsalen. Men eftersom vi skulle overnatte på hotellet havde vi ingen videre hast og lænede os tilbage på vand og brød. Tjeneren havde nemlig straks ved ankomsten, uopfordret bragt os en kande med koldt, frisktappet vand samt en kurv med godt, friskbagt hvedebrød og to skiver koldt, friskt smør.
Da det endelig kom til bestillingen, gik tjeneren ud fra, at vi ønskede den menu, der hører til gourmetopholdspakken, et fordelagtigt tilbud til 998 kr. for eftermiddagskaffe, firerettersmenu, overnatning, morgenmad og frokost. Men eftersom det mærkeligt nok ikke kunne oplyses, hvad menuen bestod af, valgte vi a la carte.
Kortet er ganske traditionelt og helt forventeligt forsynet med de obligatoriske retter som wienerschnitzel, tournedos, rødspætte og så videre. Jeg kom i tanker om en rejecocktail, jeg fik engang i 1970'erne på et hotel i provinsen.
Den var anrettet i en lille spids glasbeholder, som igen var anbragt i åbningen af et ganske bredt glas, halvt fyldt med vand og grøn frugtfarve, samt et lille stykke tøris der fik det til at dampe festligt.
Den var cremet med god smag af fond kogt på skallerne, og fire usædvanligt små jomfruhummerhaler tilsat lige før serveringen
Så festligt blev det dog ikke her i Kejserstuen, hvor anretningen var foretaget i et højt glas. Nederst friske strimler af grøn salat, herover en stor portion udmærkede rejer af mellemstørrelse fra fryseren, øverst en ordentlig klat thousand island-lignende dressing, kaldet sauce cardinale.
Den var udmærket, ikke alt for tung og uden den overdrevne sødme, der har været med til at give rejecocktailen et noget tvivlsomt omdømme. Som rejecocktail betragtet var den glimrende, frisk, saftig og sprød.
Vi prøvede også de lidt mere ambitiøse forretter, nemlig jomfruhummersuppe. Den var cremet med god smag af fond kogt på skallerne, og fire usædvanligt små jomfruhummerhaler tilsat lige før serveringen, der foregik i en skinnende ren og brandvarm tallerken. Samtlige øvrige varme retter blev serveret af lige så varmt service, et tegn på, at kokken har styr på detaljerne.
Wienerschnitzel
Rejecocktailen (75 kr.) måtte nødvendigvis følges op med en wienerschnitzel (149 kr.). Jeg var spændt på, om den kunne leve op til kvalitetsniveauet, jeg oplevede i fjor på en anden Jebsenrestaurant, nemlig Knapp i Aabenraa.
Det havde den lidt svært ved, om end den var skåret af godt kalvekød og ganske fint stegt. Men paneringen var ikke helt vellykket, flere steder havde den sluppet taget i kødet, så panaden bølgede op og ned og således ikke havde en fuldstændig jævn, gylden kulør.
Ydermere var der væltet alt for mange ærter og kartofler op på tallerkenen, så det dækkede noget af schnitzlen, der således hurtigt mistede sprødheden. Men kødet var saftigt og ikke mere gråt, end man kan tillade.
Der fulgte adskillige deciliter smeltet smør til, som jeg dog sprang over til fordel for den gode skysauce, som nærmere var en demi glace, altså en stærkt indkogt kalvefond. Smuk konsistens og dejlig smag om end den manglede peber.
Denne servering viste, at køkkenet kan og vil mere end blot at panere wienerschnitzler og lave rejecocktails.
Fra den mere moderne afdeling valgte vi en bøf af kalvefilet, som var stegt perfekt med fin brun stegeoverflade. Anretningen var yderst kunstfærdig, med dekorativt skåret courgette, en lille bagt tomat, en minispinattærte, to spæde gulerødder og kraftigt indkogt kalvesky præcist doseret midt på tallerkenen. Denne servering viste, at køkkenet kan og vil mere end blot at panere wienerschnitzler og lave rejecocktails.
Da vi kom til desserterne, fik pyntetrangen frit løb. Den ene desserttallerken bestod af et tårn af hjemmelavet, svagt krystalliseret vaniljeparfait som var kronet med en kæk lychefrugt, der fremstod glinsende, som var den lige sprunget ud af de lyserøde skaller, der var skåret op, så det lignede en blomst.
Herudover en lille friskbagt æbletærte med mazarin, en nøddekurv med tiramisu-is, pyntet med et stykke mørk smeltechokolade, dekoreret med en lige så kedelig hvid variant.
Nøjagtig samme duo af lyche- og andre eksotiske frugter samt mørk/hvid chokoladepynt og tiramisu-is i nøddekurv var at finde på den anden dessert, en chokoladekage, samt et tårn af hvid og mørk chokolademousse med kirsebærgelé på toppen. Desserternes kvalitetsniveau lå noget under for- og hovedretterne, men det samlede indtryk var godt.
Foræringspriser
Afslutningsvist skal vinkortet nævnes. Det svarer godt til menukortet, her er ingen overraskelser, og for eksempel champagneudvalget er begrænset til et enkelt mærke, nemlig Pol Roger.
Det er ikke topgastronomi, men bestemt bedre end gennemsnitsniveauet på tilsvarende landlige steder
Hvis man skal nøjes med et enkelt champagnemærke, så er Pol Roger bestemt ikke noget dårligt valg, og der er seks forskellige cuveer at vælge mellem. Husets rød- og hvidvin koster 168 kr. flasken og herudover er der et pænt varieret udbud af flasker fra Frankrig, Italien, Spanien, New Zealand, Tyskland og Chile til priser fra 169 kr. til 475 kr., hvoraf adskillige er ganske hæderlige.
Et positivt træk ved vinkortet er beskrivelserne, som på fin vis beskriver vinenes individuelle karakter.
Nu prøvede vi jo ikke menuen, der hører til gourmetopholdet, men er kvaliteten på niveau med â la carte-retterne, så er der tale om noget nær foræringspriser for sådan et arrangement i dejligt fredelige, landlige omgivelser.
Det er ikke topgastronomi, men bestemt bedre end gennemsnitsniveauet på tilsvarende landlige steder - naturligvis fraregnet de helt toptunede gastronomiske perler som Falsled Kro med flere.
