ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lige så eksotisk som Ibiza: Tag med til den danske ø, hvor den kreative klasse står i kø

Bornholm – og i særlig grad øens østkyst – er på en opstigning, som for hver sommer, der går, synes at tage til. Vi besøgte klippeøen, hvor kreative københavnere flokkes, og hvor de lokale byder fremskridt og forandringer velkommen. Sådan da

Høl Strand på Bornholms nordøstlige kyst. Foto: Kenneth Øksnebjerg
Høl Strand på Bornholms nordøstlige kyst. Foto: Kenneth Øksnebjerg

På en robust træbjælke, netop som den stejle Åbogade svajer mod nord og bliver til Ejnar Mikkelsensvej – vejen, der løber langs hele Gudhjems østlige havneområde – har to kvinder sat sig med hver deres is i bæger. Isene har de fra Gudhjem Is, hvor der er godt gang i butikken på denne fredag eftermiddag i maj, som ikke en hvilken som helst fredag: Det er store bededag, og efter en hel del ubeslutsomhed fra oven skinner solen nu omsider på en næsten klar himmel. Den ene kvinde læner sig lidt ind mod den anden, som mest af alt har koncentrationen rettet mod isen i bægret.


Andre læser dette lige nu