2002: Bordel i kælderen
Som 25-årig min første lejlighed, hvor jeg selv stod på lejekontrakten. Den lå på femte sal på Oehlenschlægersgade, og i kælderen lå der et bordel ved navn Exciting Comfort. Anders (Beier, red.) flyttede hurtigt ind, og han elskede at tage dørtelefonen, når nogen ringede på, og svare: “Exciting Comfort, det er Kisser.” Der hang også noget meget spændende undertøj på tørresnorene i gården. Lejligheden var ca. 55 kvm, men toilettet var så småt, at Anders ikke kunne lukke døren, fordi hans knæ stak for langt ud.