ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kup: Køb en halv ø – nu til halv pris

Drømmer du om blive herre på egen ø - til en god pris, så kig her.

Godt nok er der ikke tale om en hel ø, men en halv. Til gengæld er prisen nærmest halveret, siden den kom på markedet.

Læs også:
Palme-strand syd for Skagen bringer troperne til Danmark
Strandvilla ved Danmarks nye sommerby
Her er verdens længste strand

Her får du fred, dejlig natur, strand, vand og rig mulighed for fiskeri og jagt på den tilhørende jord. Som bonus slipper du for at holde i kø til færgen. Her er nemlig ingen. Til gengæld kan du vade ud til øen eller alternativt købe en gammel traktor til formålet.



Kodeordene her på Store Svelmø er vand, natur, fred og ro.

”Der er kæmpe stor herlighedsværdi i at have sådan en ø, hvad enten du ønsker at være i pagt med naturen eller bare ønsker at komme så langt væk fra svigermor som muligt,” siger mægler Per Tolderlund, Nybolig Palle Jensen i Faaborg, til Pleasure.dk

Der er tale om halvdelen af Store Svelmø, der ligger i Det Sydfynske Øhav. Store Svelmø ligger ca. 500 meter ud for kysten nogle få kilometer uden for Faaborg.

”Der går meget lang tid mellem, at der kommer så stor del af en ø til salg. Jeg har ikke set det i de 14 år, jeg har været mægler her,” siger Per Tolderlund.



Med hele fire ferielejligheder udover 'privaten' skulle der være rig mulighed for at samle hele familien omkring sig på Store Svelmø.

Der følger, så vidt Pleasure.dk erfarer, ingen prinsesse med det halve ø-rige. Til gengæld får du ca. 10 hektar jord, et hus, fire ferielejligheder og et stort udhus.

To af de fire ferielejligheder ligger i en bygning for sig, de to andre ligger i forlængelse af det gule stuehus.

"Vi parkerer bilen på fastlandet, og så trækker min mand mig, hunden og katten i en jolle."

Sælger af den halve ø, Jørgen og Henny Berndorf, har tidligere haft deres del af Store Svelmø sat til salg for 11,5 mio. kr. Nu kan du sætte fødderne på egen ø for 5,9 mio. kr.

Tiderne har fået øejer-parret til at skære næsten halvdelen af prisen. Der dog i mellemtiden også frastykket et lille stykke jord med en feriebolig, som dog ligger i den anden ende af øen. Jørgen og Hennys del af Store Svelmø udgør stadig over halvdelen af øen.



De 10 hektarer jord, der hører til ejendommen, ligger brak som en stor naturgrund, hvor det rige fugleliv kan boltre sig.

Der følger faktisk mere med. Mellem fastlandet og Store Svelmø ligger en lang s-formet tange, der udgøres af Lille Svelmø og Græsholm.

Disse to tanger ejes i fællesskab af Jørgen og Henny Berndorf og en anden lodsejer på øen. De følger med i handlen. Det samme gør andel i ca. 8.000 kvadratmeter på fastlandet, hvor der er garage mm. Her kan du parkere bilen, mens du er på øen.



Huset er fra midt i 70'erne og har en traditionel sommerhusstemning over sig.

”Naboen kører over i traktor, men vi parkerer bilen på fastlandet, og så trækker min mand mig, hunden og katten i en jolle de ca. 400 meter over til Lille Svelmø, hvor vores traktor holder. Den kører vi så på den ca. 10 minutter lange tur hen til huset,” siger Henny Berndorf.

Henny og Jørgen Berndorfs del af øen, ligger væk fra fastlandet og ud mod havet. Den ligger med andre ord uforstyrret. Dog skal man huske på, at stranden - ifølge loven - er offentlig tilgængelig, så der kommer nogen gange folk vadende over fra fastlandet for at nyde bølgerne i på Store Svelmøs sand.



Udsigten over vand er en luksus for de fleste, men her er det en selvfølge.

De ca. 10 hektar jord ligger brak. Her kan man - blandt meget andet - gå på jagt, som de nuværende ejere gør:

”Både min mand og jeg har jagttegn. Vi skyder ænder og fasaner. Og min mand sætter garn ud i havet, hvor han fanger ål og fladfisk,” siger Henny Berndorf og pointerer, at stedet også vil være ideel til at have heste, da der er et stort udhus og masser af ridemuligheder.

Henny og Jørgen Berndorf kommer dog ikke så meget på jagt mere, da de synes, alderen begynder at presse. Det er derfor, de nu vil skille sig af med deres eget lille perle i Det Sydfynske Øhav.

”Vi er blevet for gamle til at have stedet herovre, så nu har vi udstykket et lille stykke jord med et feriehus, så vores fem børn stadig kan komme herovre, som de elsker,” siger Henny Berndorf, der nu vil nyde pensionisttilværelsen på fastlandet.

Læs også:

Morten Korch sælger sommerhus til 25 mio. kr.

Velhavervilla a la Maude Varnæs
Paradis med pool - 1000 meter fra Rådhuspladsen

.

Andre læser dette lige nu