Udefra ser det let og ukompliceret ud. Han er en af landets mest succesfulde kunstmalere, der både sælger godt og udstiller de rigtige steder i ind- og udland, han har en stor lejlighed på Østerbro i København og ikke mindst en smuk kone og tre skønne børn.
Historien om 46-årige Tal Rosenzweig er bare ikke et glansbillede. Uden konstante kampe og en ekstrem vedholdenhed var succesen ikke kommet, hverken i karrieren eller privat.
Hvordan bevarer man for eksempel troen på sit talent, når man gang på gang ikke kommer ind på kunstakademiet og først begynder at sælge, når man er fyldt 30? Og hvordan får man overtalt sin elskede til at giftes, hvis hun er så overbevist om, at man er bøsse, at hun skriver netop det i sin dagbog?
"Jeg var besat af Evren (Tekinoktay, red.), fra første gang jeg så hende, da vi begge søgte ind på Akademiet i 1994. Jeg fulgte efter hende på gaden og tog endda samme bus som hende, men jeg sad bare og kiggede på hendes nakke, for jeg turde ikke sige noget."
"Kort tid efter talte jeg med hende på Jazzhouse, hvor hun stod i døren, men det havde åbenbart ikke den store indvirkning. Hun skrev i hvert fald i sin dagbog, at jeg måtte være bøsse, for jeg var alt for flink," begynder Tal R sin kærlighedshistorie med tyrkisk-danske Evren Tekinoktay, som han har været gift med siden år 2000 og nu har to børn med. Yunus på 13 år og Dora på seks år.
Derudover har han 22-årige Marie, som går på kunstskole i Berlin, fra et tidligere forhold
Vi sidder med japanske kardemommeboller fra Torvehallerne, stempelkaffe og arabisk musik i den hjemmedekorerede hyggesofa i hans store atelier i Nansensgade i det indre København. Malerier, skulpturer, maling, pigment, kunstbøger, farvede stoffer og almindelig rod fylder det tidligere trykkeri i baggården, som siden 2009 har været hans arbejdsplads.
Der er både kaotisk, hyggeligt og ikke mindst travlt, for de op til otte medarbejdere er i gang med de sidste forberedelser til den store udstilling på Aros i Aarhus, der åbner i morgen
Efter det første møde på Jazzhouse i 1994 gik der fem år, før den da 32-årige Tal R igen mødte Evren, som på det tidspunkt studerede kunst i Holland.
Hun var hjemme i København for en kort bemærkning, og de mødtes tilfældigt på en bar. Den nye chance lod Tal R ikke løbe fra sig.
"Jeg fik lokket hendes hollandske adresse ud af hende, og i tre måneder tæppebombede jeg hende med breve og kassettebånd med mine favoritballader. Til sidst svarede hun og inviterede mig ned, og fire dage efter friede jeg i et supermarked. Det er stadig en gåde for mig, hvorfor hun sagde ja til den lille jødedreng," fastslår Tal R, der nu i 14 år har dannet par med "en eksotisk fugl".
Og han havde endda forsvoret, at han nogensinde ville være sammen med en anden kunstner.
"Med Evren var der intet valg. Kunstner eller ej, det var kun hende, der kunne sige nej til os. Jeg føler mig meget heldig."
Det er ikke kun i kærligheden, at Tal R er kompromisløs. Også i kunsten går han efter det sublime.
Læs sidste halvdel af artiklen om Tal R på næste side.
##PAGE##
"Hvis man går efter det sublime, så ender man ind imellem med noget lort. Et kunstværk skal have et åndedræt, man skal kunne mærke hjertet banke, og nogle gange er det bare dødt," siger Tal R og tager min notesblok ud af hånden og begynder at tegne sin pointe.
Streger, pile og cirkler fylder papiret, mens Tal R forklarer. Det gode og det middelmådige ligger tæt på hinanden, lige som det sublime og det lortede. Og da han hellere vil tage en chance for at nå det sublime, frem for at være tilfreds med det gode eller middelmådige, så ender han indimellem med noget lort.
"Hellere en maveplasker end en ok'er," som han siger, da han er færdig med at tegne og føler sig forstået.
Jeg beder ham resolut om at signere det nye konceptuelle kunstværk – mit første Tal R – "Sir Tal R, professor" skriver han med et smil på læben.
Ud over at være kunstmaler for kongehuset, toppen af dansk erhvervsliv og helt almindelige danskere, der har mellem 100.000 og 800.000 kr. at bruge på et maleri, så har han, siden 2005, været kunstprofessor på akademiet i Düsseldorf.
Måske det mest prestigefyldte kunstakademi overhovedet for malere. Et job, han dog lige har sagt op, for som kunstner skal man aldrig være på sikker grund, men i konstant udvikling.
"Der er mange jokere i mit liv, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle undervise. Det har været meget inspirerende at opfinde et sprog om noget, som egentlig ikke har et sprog. Og så har det gjort mig bedre til min egen kunst, men nu er det på tide at komme videre," fastslår Tal R.
Kunstnerkarrieren kører da også i højeste gear, senest udstillede han i foråret 2013 med stor succes sine københavnerbilleder "Sortedam" på Galleri Bo Bjerggaard.
En udstilling, som mange kritikere kaldte hans hidtil bedste. Her udforskede han ordinære motiver, som f.eks. en måne, der spejler sig i Sortedamssøen eller en mand, der sidder på en café, og lige nu er projektet at tegne cigaretrygende kvinder, "overdrevent smukke i alle aldre", både med tøj, tøjet halvt af og nøgne.
"Jeg har givet mig selv et halvt år til at undersøge, om det kan lykkes at lave fantastiske tegninger og malerier af mennesker. Jeg vil skabe scener, som folk nemt kan træde ind i og fortabe sig i. Det normale eller ordinære er det nye hardcore, og det er den største udfordring at gøre det banale meningsfyldt."
Det har aldrig været svært for Tal R at sætte ord på sine billeder og sine visioner, hvilket måske er en af grundene til– ud over sublim teknik – at han er blevet så stor, som han er. Markedsføring er en vigtig disciplin i dagens kunstverden.
"Kunst er en slags hævn overfor livets magtesløshed og brutalitet. Det er en måde at få midlertidig kontrol, når alt andet sejler," siger Tal R, der generelt har stor tiltro til egne evner.
"Jeg har altid haft ambitioner om at konkurrere med de allerbedste i verden, og hvis man taler om dem under 55-årige, så er der færre end 20 dygtige malere på verdensplan. Jeg er naturligvis en af dem," lyder det fra kunstmaleren, der selv er inspireret af Per Kirkeby og Asger Jorn – "de store godfathere for min generation, for de var de første, der gjorde sig uden for Danmark".
"Generelt går min interesse for billedkunst ikke længere tilbage end 1850. Fra Cézanne og fremad."
Lige nu er det så den store udstilling på Aros i Aarhus, der kræver kunstnerens opmærksomhed. Udstillingen, der er den største med Tal R på et museum, har bevidst fået titlen "The Virgin", for Tal R er endnu ikke parat til den store retrospektive udstilling. Han foretrækker at se fremad, frem for tilbage.
"Jeg hader retro-ordet, for jeg er ikke parat til at opsummere min karriere. Jeg er stadig en jomfru, som spurter fremad. Jeg har meget mere at gøre og er ikke klar til at kigge baglæns. Jeg er egentlig slet ikke interesseret i det, som jeg har lavet, men kun i det, som jeg endnu ikke har lavet."

"Jeg hader retro-ordet, for jeg er ikke parat til at opsummere min karriere. Jeg er stadig en jomfru, som spurter fremad"

Kompromisløs
"Jeg fik lokket hendes hollandske adresse ud af hende, og i tre måneder tæppebombede jeg hende med breve og kassettebånd med mine favoritballader. Til sidst svarede hun og inviterede mig ned, og fire dage efter friede jeg i et supermarked. Det er stadig en gåde for mig, hvorfor hun sagde ja til den lille jødedreng," fastslår Tal R, der nu i 14 år har dannet par med "en eksotisk fugl".
Og han havde endda forsvoret, at han nogensinde ville være sammen med en anden kunstner.
"Med Evren var der intet valg. Kunstner eller ej, det var kun hende, der kunne sige nej til os. Jeg føler mig meget heldig."
Det er ikke kun i kærligheden, at Tal R er kompromisløs. Også i kunsten går han efter det sublime.
Læs sidste halvdel af artiklen om Tal R på næste side.
##PAGE##
"Hvis man går efter det sublime, så ender man ind imellem med noget lort. Et kunstværk skal have et åndedræt, man skal kunne mærke hjertet banke, og nogle gange er det bare dødt," siger Tal R og tager min notesblok ud af hånden og begynder at tegne sin pointe.
"Ud over at være kunstmaler for kongehuset, toppen af dansk erhvervsliv og helt almindelige danskere, der har mellem 100.000 og 800.000 kr. at bruge på et maleri, så har han, siden 2005, været kunstprofessor på akademiet i Düsseldorf"
Streger, pile og cirkler fylder papiret, mens Tal R forklarer. Det gode og det middelmådige ligger tæt på hinanden, lige som det sublime og det lortede. Og da han hellere vil tage en chance for at nå det sublime, frem for at være tilfreds med det gode eller middelmådige, så ender han indimellem med noget lort.
"Hellere en maveplasker end en ok'er," som han siger, da han er færdig med at tegne og føler sig forstået.
Jeg beder ham resolut om at signere det nye konceptuelle kunstværk – mit første Tal R – "Sir Tal R, professor" skriver han med et smil på læben.
"Kunst er en slags hævn overfor livets magtesløshed og brutalitet. Det er en måde at få midlertidig kontrol, når alt andet sejler"
Ud over at være kunstmaler for kongehuset, toppen af dansk erhvervsliv og helt almindelige danskere, der har mellem 100.000 og 800.000 kr. at bruge på et maleri, så har han, siden 2005, været kunstprofessor på akademiet i Düsseldorf.
Måske det mest prestigefyldte kunstakademi overhovedet for malere. Et job, han dog lige har sagt op, for som kunstner skal man aldrig være på sikker grund, men i konstant udvikling.
Tegninger af mennesker
"Der er mange jokere i mit liv, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle undervise. Det har været meget inspirerende at opfinde et sprog om noget, som egentlig ikke har et sprog. Og så har det gjort mig bedre til min egen kunst, men nu er det på tide at komme videre," fastslår Tal R.
Kunstnerkarrieren kører da også i højeste gear, senest udstillede han i foråret 2013 med stor succes sine københavnerbilleder "Sortedam" på Galleri Bo Bjerggaard.
En udstilling, som mange kritikere kaldte hans hidtil bedste. Her udforskede han ordinære motiver, som f.eks. en måne, der spejler sig i Sortedamssøen eller en mand, der sidder på en café, og lige nu er projektet at tegne cigaretrygende kvinder, "overdrevent smukke i alle aldre", både med tøj, tøjet halvt af og nøgne.
"Jeg har givet mig selv et halvt år til at undersøge, om det kan lykkes at lave fantastiske tegninger og malerier af mennesker. Jeg vil skabe scener, som folk nemt kan træde ind i og fortabe sig i. Det normale eller ordinære er det nye hardcore, og det er den største udfordring at gøre det banale meningsfyldt."
Det har aldrig været svært for Tal R at sætte ord på sine billeder og sine visioner, hvilket måske er en af grundene til– ud over sublim teknik – at han er blevet så stor, som han er. Markedsføring er en vigtig disciplin i dagens kunstverden.
Vil ikke kigge baglæns