Kom indenfor i huset, der giver modemanden ro

Kim Grenaa gør det samme hver morgen: reder sin seng til perfektion. Han lægger det kridhvide lagen stramt om madrassen, så der ikke anes en rynke. Folder dynen foran de fire hovedpuder, hvis kanter står skarpere, end man forestiller sig, at pudekanter er i stand til, i hvert fald uden for et femstjernet hotel. Men det er ikke det usædvanlige. Det usædvanlige er, at når sengen er redt, damper han den med en hånddamper.

“Selvom sengetøjet er strøget efter vask, krøller det jo efter brug,” siger den 46-årige modemand Kim Grenaa, vi møder i det arkitekttegnede parcelhus fra 1963, som han og hans kæreste købte for to år siden.

“Jeg har altid gjort det, men har siden læst mig til, at det er motiverende at starte dagen med at gøre noget, som du med sikkerhed kan afslutte til perfektion. Det gør de jo også i militæret,” siger Kim Grenaa.

Tænker Kim Grenaa dybere over det, mener han, at det at bruge syv minutter på at rede sin seng hver dag, handler om, at han har arbejdet 20 år i en modebranche, hvor han aldrig ved, om det, der skal ske i løbet af dagen, rent faktisk sker. Eller noget helt andet.

I sit firma Grenaa Creative rådgiver han modefirmaer som Boss, H&M og Designers Remix, planlægger og afvikler shows og kampagner. En model kan blive forhindret i sidste øjeblik, så der skal bookes en ny, den perfekte location til et show kan pludselig blive tilgængelig, så han dropper den, der var planlagt, to minutter inden invitationerne skulle sendes.

“Eller som nu, hvor vi skal skyde til Uffes (Buchard, red.) og mit magasin, Dansk, i næste uge, og vi endnu ikke ved, om kollektionerne når at komme fra modehusene,” siger Kim Grenaa.

“Det lærer man med tiden at slappe af i. Jeg kan sagtens bevæge mig væk fra det aftalte i sidste øjeblik, hvis der viser sig noget bedre. Efter min mening er det faktisk nemmere at være impulsiv, hvis man forinden har planlagt ordentligt. Og dér, hvor jeg kan kontrollere og skabe ro, gør jeg det. Det falder mig ikke svært, og jeg har altid syntes, at det var nemmere at holde orden end at lave orden.”

Måske derfor spurgte rengøringsfolkene om, hvad det var, de egentlig skulle lave, da de første gang blev vist rundt i huset og ikke kunne få øje på et fnug. Kim Grenaa elsker både privat og arbejdsmæssigt det gennemførte, hvilket man opfatter fra det øjeblik, man træder ind i huset, tegnet af arkitekten Holger Tangaa.

“Han boede selv på vejen i et af sine huse, mens nogle af hans venner boede her, og de har passet ualmindeligt godt på det,” fortæller Kim Grenaa.

Fliserne i entréen er de originale ligesom korkgulvet i gangen, og den brune farveholdning, man i dag vil kalde retro, er bevaret i både hus og indretning, mens sildebensparketgulvet i spisestuen er blev slebet og lakeret, ligesom der er lagt bløde, rustfarvede tæpper i soveværelset og garderobeværelset. Noget så sjældent som et decideret stilfuldt træningsrum er også blevet indrettet i et af husets seks værelser, hvor redskaberne er i træ med læder fra mærket Nohrd, som Kim Grenaa lagde mærke til på et Casa Cook-hotel, han engang boede på. Der er desuden bygget en ny, stor træterrasse i haven foran vinduerne.

“Mine to eneste betingelser for at flytte herud over for min kæreste var: Jeg ville ikke slå græsset, og jeg ville hentes fra og bringes til lufthavnen.”

Så det bliver Kim Grenaa – hver gang.

Huset i Hjortekær så han og hans kæreste en fredag på internettet. Lørdag kørte de op og gik en tur rundt om det, søndag var de til åbent hus, og mandag ringede Kim Grenaa og gav et bud;

“Det var så dét. Det var det eneste hus, vi så på.” De boede på Vesterbro nær Kødbyen i lejlighed i en nyrenoveret fabriksbygning på 85 kvm og trængte til mere plads og mere luft. Men det koster som bekendt.

“Jeg har den filosofi, at fordi jeg er selvstændig i en branche, hvor tingene kan svinge op og ned, har jeg ikke lyst til at føle mig utryg ved at sætte mig dyrt. Selvom det går rigtig godt, kan jeg godt lide idéen om at bo forholdsvist billigt. Huset kostede 4,6 mio., og det kunne vi ikke få en lejlighed i København for. I hvert fald ikke særlig stor,” siger Kim Grenaa.

“Det bedste ved at bo i huset er, at vi har fået plads til at have gæster. Vi har et gæsteværelse, udekøkken, spisebord og seng på terrassen om sommeren, og der hører to ekstra plader til vores spisebord fra Louise Roe, hvor vi kan sidde 20 mennesker. Så jeg har f.eks. kunnet holde middag for gæster under den bæredygtige event Copenhagen Fashion Summit,” siger Kim Grenaa.

Spørger man ham om, hvad det værste ved huset er, lyder svaret:

“Jeg føler sommetider, at vi har fundet en gammel, slidt Wegner-stol. Vi kan gøre så og så meget ved det, men det er stadig et gammelt hus med f.eks. gamle stikkontakter, men det handler om at gå med det, der er, og dyrke dets 1960’er-referencer,” siger Kim Grenaa.

“Den stil har jeg altid haft, og jeg har bygget mit hjem op over mange år med bl.a. tidløse danske klassikere, så der er kun købt få nye ting hertil.”

Spisebordet er den ene af de nye ting, en veloursofa fra &Tradition i falmet grøn en anden, og et skrivebord i teaktræ fundet på auktion den tredje.

“Det er så også den sidste ting, der må komme herind i teaktræ, har jeg sagt til min kæreste. Han er enormt god til at sidde på auktioner online og vente på at byde på det rigtige tidspunkt og fik bordet til 700 kr. Vi har heldigvis meget samme smag, om end han godt kan være tiltrukket af det lidt mere blankpolerede, mens jeg er mere “dansklærer” – lidt mere tør i min smag. Også fordi jeg synes, det passer til huset. Når det går for vidt, joker vi: “Husk lige dansklæreren”, og han ved nøjagtig, hvad jeg mener.”

Det har været overraskende nemt for parret, hvor Kim Grenaas kæreste læser hotelmanagement, at forlade Vesterbro. Det er kun få ting, som Grenaa savner.

“Når jeg nogle dage er færdig på arbejde kl. 17, og der er en arbejdsrelateret middag et par timer efter, er der et irriterende hul. Selvom det kun tager 15-20 minutter at køre hertil, medmindre der er meget trafik, er der noget psykologisk i, at man skal ud i en bil,” siger han.

De bor heller ikke længere to minutter fra takeaway-steder nok til forskellig aftensmad i mindst en måned og en masse restauranter. Men det er som om, huset indbyder til en anden slags liv end i byen. Et liv, hvor man hygger sig med at lave mad, tænde op i pejsen og se en film.

“Jeg kunne ikke have flyttet hertil for 10-15 år siden. Der havde jeg større lyst til at være til en masse events og gå ud, hvilket jeg også så som del af mit arbejde, men jeg er kommet til en erkendelse af, at det er ikke det, der gør én relevant.”

I stedet bruger Kim Grenna nu mere tid på research til sine opgaver, og hvor han før aldrig arbejdede hjemme, sidder han nu et par dage om ugen ved skrivebordet med udsigt over haven og forbereder oplæg.

“Om det er huset, erfaringen, tidsånden eller det hele, ved jeg ikke. Men jeg kan mærke, er jeg er blevet meget mere kompromissøgende og optaget af, hvor jeg skal hen med kunder i fællesskab med dem, frem for at gå op i, om jeg får ret, og om vi gør det på min måde. Og jeg tager mig tid til at fordybe mig i research eller i det, der rører sig i moden nu. Jeg har fundet en ny ro.”