ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Københavns nye designhotel er æstetisk gennemført. Men den største styrke er placeringen

Hotel Hans’ store force er, at det ligger i smørhullet mellem charmerende, lokale kvarterer som Nørrebro og Frederiksberg, tæt på søerne og i gåafstand til Rådhuspladsen. Er du på udkig efter en overnatning et sted, hvor moderne design møder sociale koncepter som ‘wine hour’, er Hotel Hans et bud på en getaway i København

Hotel Hans åbnede i november 2025 og ligger på Åboulevarden mellem Nørrebro og Frederiksberg – tæt på byen, men lige uden for centrum.
Hotel Hans åbnede i november 2025 og ligger på Åboulevarden mellem Nørrebro og Frederiksberg – tæt på byen, men lige uden for centrum. PR-foto: Ed Gumuchian
Hvor er vi henne? I en rød murstensbygning fra 1900-tallet, tegnet af arkitekten bag Tivolis indgang, Emil Blichfeldt, ligger Hotel Hans. Fordelt på fem etager har det nyrenoverede hotel 91 værelser og suiter, der åbnede for gæster i november 2025. Det er hotelgruppen Brøchner, som også står bag hoteller som bl. a. SP34 i Sankt Peders Stræde og Hotel Ottilia i Carlsbergbyen, der driver Hotel Hans. Hotellet er opkaldt efter Hans Brøchner-Mortensen, grundlægger af Brøchner Hotels og den nuværende ejers far, og ligger på den tæt trafikerede Åboulevarden, midt imellem det charmerende og rå Nørrebro og det mere mondæne og grønne Frederiksberg, men også så tæt på indre by, at et ærinde let kan klares på gåben. Det er ikke centrum, men tæt på.

Andre læser dette lige nu