De ligger dér, hvor man allermindst venter det, som små, hemmelige enklaver; Københavns boligoaser.
Det er byerne i byen. Åndehullerne, hvor der er skruet op for fuglekvidder og forstadsfornemmelser og ned for storbylarm og tårnhøjt etagebyggeri.
Idylliske pusterum midt i hovedstadens virvar og mylder; på lukkede veje med bump, barbecue og børn, der piler ind og ud gennem havelåger.
I dag kaldes nabolaget passende for "Amagers Hellerup"
I takt med at København vokser og fortættes, bliver de enestående kvarterer kun endnu mere attraktive. Pleasure har zoomet ind på en håndfuld af de fineste – i fem bydele, der byder på hver sine særpræg og hver sin historie.
Humlen i byen
Humleby er navnet på en stribe rækkehuse på det ydre Vesterbro; oprindeligt opført til arbejderne på skibsværftet B&W, i dag et attraktivt boligkvarter i en af hovedstadens mest efterspurgte bydele og opkaldt efter naboskabet til Carlsberg (indtil Carlsberg flyttede øl-produktionen duftede der ofte af humle i gaderne).
Humleby i sommersol. Byggeforeningshusenes arkitektur er verdensberømt og skabelon for mange af de mest moderne boligbyggerier.
De mere end 100 år gamle murstenshuse – tegnet af arkitekt Frederik Bøttger – ligger med nogenlunde lige mange skridt til det nydelige Frederiksberg og Vesterbros upolerede hipster-hangouts og som nærmeste nabo til den gamle Carlsberg-grund, der siden bryggeriets ophør har åbnet sine døre for blandt andet kunstnergrupper, kreative kontorfællesskaber, legepladser og caféer.
Her møder man det moderne hippie-segment, som sætter autenticitet, lidt hygge-rod i forhaven og en afslappet atmosfære højt
Afstanden mellem Humlebyens hoveddøre er kort, og det tætte naboskab og fællesskabsånden har gode vilkår her, hvor vejfester, fri leg i de smalle gader, arrangementer i det fælles beboerhus og udgivelsen af det lokale nabo-blad hører blandt de sædvanlige aktiviteter.
De snævre, stille gader i Humleby er et paradis for legeglade børn og socialt anlagte forældre.
Det er kvarteret, hvor man kun svinger Raleigh-cyklen, Folkevognen eller sæbekassebilen ind, hvis man har et ærinde i en af de tidligere arbejderboliger – eller har forvildet sig på sightseeing i en bid af det historiske København; på de blinde veje, med en hastighedsbegrænsningen på 15 km/t.
Her møder man beboere, der har betrådt gaderne i årtier, og unge familier med småfolk, der har lagt Vesterbrolejligheden bag sig; det moderne hippie-segment, som sætter autenticitet, lidt hygge-rod i forhaven og en afslappet atmosfære højt.
Er man på boligjagt i Humleby, kan man roligt forberede sig på kvadratmeterpriser, der ofte kravler op på den øvre side af 40.000 kroner.
Amagers Hellerup
Eberts Villaby er kvarteret, der tilbage i 1894 tog form på et stykke tidligere landbrugsjord, på initiativ af den danske grosserer og politiker Hermann Ebert.
Den driftige bygherre rejste som noget af det første et prangende springvand på midten af den rummelige grund, der i dag er flankeret af Englandsvej og Amagerbrogade.
"Kvarteret er kun blevet endnu mere eftertragtet i takt med, at metroen, Amager Strandpark og Islands Brygge har foldet sig ud"
Sidenhen fulgte opførelsen af en stribe elegante villaer; stærkt inspireret af arkitektoniske pragteksemplarer som Rosenborg, Rosenvold og ikke mindst Kejser Franz Josephs jagtslot, som hr. Ebert lod bygge i en miniatureudgave til sig selv.
I 1894 købte Hermann Ebert et nedlagt landbrug på Amager, udstykkede det og begyndte så at bygge villaer, som blev solgt til københavnske mellemklasseborgere. Villabyen står i dag som et grønt åndehul i et ellers meget tæt bebygget område mellem Englandsvej og Amagerbrogade i København
De amager'ske vidder lå langt fra byens centrum, dengang byggeriet stod på, og der måtte kreativitet på bordet for at lokke nye beboere til.
Muligheden for at byde ind i en konkurrence om villavejenes navne samt den hidtil usete chance for at købe hus på afbetaling var blandt årsagerne til, at der efter blot fire år lå boliger på samtlige grunde.
En oase omringet af Amager'sk arbejdercharme.
I dag er de nydelige villaer på de rolige veje i 2300-postnummeret populære blandt især børnefamilier, der søger hus og have til kvadratmeterpriser, der kan hamle op med hovedstadens vestlige og nordlige periferi.
Og kvarteret er kun blevet endnu mere eftertragtet i takt med, at metroen, Amager Strandpark og Islands Brygge har foldet sig ud inden for nærmeste rækkevidde. I dag kaldes nabolaget passende for "Amagers Hellerup".
I hjertet af Østerbro, rammet ind af den stemningsfulde Rosenvængets Allé, handelsgaden Nordre Frihavnsgade og det spirende kvarter omkring Nordhavnen, ligger boligområdet Rosenvænget – Danmarks ældste villakvarter, så vidt vides.
"Medgrundlæggeren af B&W, William Wain og vejviser-bagmanden Thorvald Krak greb chancen og rykkede ind på de dyre veje"
Tilbage i 1857 købte kgl. hofvinhandler og kaptajn i Livjægerkorpset Mozart Waagepetersen den gård og det landsted, der lå på grunden, og i de følgende 15 år udstykkede og solgte han i alt 49 grunde til udflugtslystne medlemmer af det bedre københavnske borgerskab.
Vinterstemning på Rosenvængets Alle. Her ligger Københavns ældste villaer på nogle af de største grunde i byen. Til ditto priser.
Her kunne man slå sig ned i landlig luft, tæt ved datidens Strandpromenade, i eksklusive ejendomme der ifølge nøje reglementer højest måtte måle tre etager.
En stribe af byens foregangsmænd og -kvinder, som blandt andre medgrundlæggeren af B&W, William Wain, vejviser-bagmanden Thorvald Krak og skuespiller og forfatter Johanne Luise Heiberg, greb chancen og rykkede ind på de dyre veje bag den store, aflåste jernlåge.
Den dag i dag ligger Rosenvænget som et selvstændigt, fashionabelt kvarter, der fortsat drager byens velhavere og kendte ansigter.
Herlighedsværdien af et lokalt vej-fællesskab og følelsen af at bo i en landsby midt i storbyen er uvurderlig. Ikke bare i kroner og ører men også som identitet for gadernes børn. Her sælges blomster fra baghaven til højestbydende.
Adskillige kendte danske arkitekter har sat streger til Rosenvængets huse, hvoraf to i dag er fredet, og kvadratmeterpriserne sniger sig let op i nærheden af 50.000 kroner på disse kanter.
Kvarteret er desuden kendt for sit væld af eksotisk, fredet beplantning og strikse principper om, at intet træ på villavejene må fældes uden tilladelse.
Frederiksbergs liebhaveroase
Frederiksberg hører til en del af København, der kan prale af en pæn portion selvstændige, mindre kvarterer med oase-karakter.
Blandt disse finder man Fuglebakkekvarteret; et charmerende medley af lave etageejendomme, rækkehuse og mondæne villaer på kanten af den populære bydel, ved grænsen til Vanløse og det ydre Nørrebro.
Rækkehusene i Fuglebakkekvarteret er sjældent til salg og går oftest i arv fra generation til generation.
Området hørte fra 1700-tallet frem til 1900 til de to gårde Fuglebakken og Lille Godthåb og blev ved århundredeskiftet solgt til et konsortium, der de følgende tre årtier opførte villaer og rækkehuse på grunden.
Fuglebakkekvarteret fik i 1905 en kommuneskole, Skolen på Duevej, der endnu fungerer, og i 1913 en børnehospital, der sidenhen er omdannet til boliger.
Villakvarteret er især kendt for sine 166 rækkehuse, tegnet af arkitekt Thorkild Henningsen og første gang solgt i 1925 til en stykpris a 25.000 kroner, og de stille (bag)veje, som er med til at give kvarteret den unikke stemning af fuldstændig uforstyrrethed.
De få, selvstændigt stående villaer i Fuglebakkekvarteret går for 10 millioner og op.
Blandt de kendte danskere, der i tidens løb har boet på de eftertragtede veje, finder man statsminister Jens Otto Krag, skuespiller Helle Virkner, komponisten Niels Viggo Bentzon og ikke mindst politikeren Aksel Larsen, der i knap 20 år havde sit hjem på Fuglebakkevej.
Wien og Paris i København
På de inderste kanter af det gamle København ligger kvarteret Gammelholm – i mange år kaldt Bremerholm og hjemsted for de skibsværfter, der senere hen blev rykket til Holmen, siden et yderst attraktivt boligområde, der i dag rummer nogle af byens dyreste adresser.
Kæmpelejligheder og flotte gårdanlæg i Københavns ældste kvarterer. Gammelholm er sagen.
Arkitekt og politiker Ferdinand Meldahl stod i 1859 bag planen for omdannelsen af holmen, og ud over en lang række private boliger kom havnekvarteret til at rumme offentlige bygninger som for eksempel Danmarks Nationalbank.
De boulevardlignende gader og pompøse ejendomme er stærkt inspireret af parisisk stemning og wiensk storladenhed; en eksklusiv stil, der blev lagt for dagen fra første spadestik, og som fortsat præger den lille storbyoase.
Københavns brand gik hårdt ud over kvarteret vi i dag kender som Gammelholm. Ilden brød ud i den gamle flådebase fredag d. 5. juni 1795 og sluttede først to døgn efter.
Gammelholm er ud over den spektakulære arkitektur kendt for sine grønne, præmierede gårdanlæg og ikke mindst et livligt kulturmiljø, hvor stolte damer som Det Kongelige Teater, Charlottenborg og Holmens Kirke blandt andre bidrager.
Det er byen midt i byen, tæt på det allerlivligste centrum, og stadig i perfekt læ for tarvelige turistfælder og vild weekend-larm.
