Kihoskh på Vesterbro er en kiosk med en særlig historie og hype

Else og Ove var stamkunder i Keld Pedersens Kihoskh på Sønder Boulevard på Vesterbro i slutfirserne. De frekventerede værtshuset Café 33 på den modsatte side af gaden. Men ikke sammen. Else havde et glasøje, fordi hun havde fået bank af Ove, som havde ramt øjet uheldigt. Ove haltede efter et spark i maven fra Else. Når Else kom på værtshuset, gik Ove hjem, og de krydsede kun hinanden i Kihoskh, når de skulle have hver deres 20 Cecil. En anden stamkunde var Stig, en pensioneret bibliotekar fra Hovedbiblioteket, som hver dag kom i Kihoskh for at købe den nyeste udgave af Foreign Affairs, The Economist eller en tegneserie.

“

Der ligger ikke en velovervejet tanke bag, og det har der aldrig gjort. Den er skabt af, hvad jeg brænder for

Keld Pedersen, indehaver af Kihoskh

Else, Ove og Stig er bare et par af mange eksempler på Vesterbro-eksistenser, der gennem tiden har købt cigaretter, rugbrød og dagens avis i kvarterets nok mest ikoniske kiosk, der hedder det knap så afkodelige navn Kihoskh, opkaldt efter en Tintin-tegneserie. For indehaver Keld Pedersen, som overtog kiosken i 1985, da han var bare 27 år, elsker tegneserier og har solgt dem i sin kiosk langt før, nogen gad købe dem. Han har også altid solgt en god portion flere specialøl, udenlandske magasiner og økologiske produkter end den gængse kiosk.

Siden 80’erne har Vesterbro ændret sig, så der i dag er færre fra arbejderklassen og på kontanthjælp, og flere der har taget en lang uddannelse og købt en andelslejlighed. Og Sønder Boulevard, hvor Kihoskh ligger på et velplaceret hjørne, har i dag en god blanding af stamkunder, som kommer efter alt fra en pakke rød Cecil og en liter mælk, men også hjemmebrygget hvedeøl eller en bog af Svend Brinkmann.

“Der er rigtig mange, der gennem tiden har sagt til mig, at det er et godt koncept, jeg har lavet. Jeg protesterer altid, når folk siger det. Kihoskh har aldrig været tænkt som et koncept. Der ligger ikke en velovervejet tanke bag, og det har der aldrig gjort. Den er skabt af, hvad jeg brænder for, og hvad mine ansatte brænder for,” siger Keld Pedersen.

Keld Pedersen er i dag chef for fire virksomheder. Ud over Kihoskh ejer han det økologiske bageri Brød på Enghave Plads, distributionsvirksomheden Kihoskh Distribution, som sælger specialøl til barer, restauranter og butikker, og ølbaren Rbabarrab, som du må udtale, som du har lyst til. Sidstnævnte er netop flyttet ind i nye, store lokaler på den anden side af Sønder Boulevard over for Kihoskh.

Men da han som ung i 1980’erne overtog den gamle, lokale kiosk, var det aldrig med nogen særlig strategisk udviklingsplan foran sig. I begyndelsen var det bare et job, han tog, fordi han var arbejdsløs som så mange andre unge dengang, og han cyklede gerne til og fra Roskilde, hvor han boede, så han kunne dække 12-timersvagterne i kioskens åbningstid fra kl. 15-03. Da Keld Pedersen fik tilbudt at overtage kiosken, sagde han ja uden at ane, at han ville tilbringe resten af sit liv som kioskejer.

“Jeg er nok ikke den typiske kioskejer, hvis der findes sådan en. Jeg har fra begyndelsen ikke kunnet lade være med at bringe nogle af de ting, jeg selv interesserer mig for, ind i kiosken, selvom der langt fra altid har været et kundegrundlag for det. Men jeg har samtidig altid insisteret på at være en kiosk. Ingen skal være i tvivl om, at man altid kan få en avis, en pakke cigaretter og en Stryhns Leverpostej her,” siger Keld Pedersen.

Da hans fire børn blev store, begyndte Kihoskh at udvikle sig til noget, der i dag ligner et livsstilsbrand – selvom ejeren ikke har tænkt det sådan – med egenproduktion af øl, genkendeligt grafisk udtryk og en portefølje af virksomheder, der ikke nødvendigvis er færdig med at vokse.

Keld Pedersen siger ikke på noget tidspunkt “jeg” om Kihoskh og sine øvrige forretninger. Han har i dag over 100 ansatte, alene i Kihoskh er der godt 45 ansatte, og hver af de fire virksomheder har hver sin bestyrer, som står for udviklingen hvert sted. Selvom det var ham, der skabte kiosken, tilskriver han i dag i lige så høj grad succesen til sine ansatte. I løbet af årene har Keld Pedersen da også lært at lægge noget af ansvaret fra sig.

“Jeg har altid haft styr på alting i min kiosk. Jeg kendte udløbsdatoen på alting og kunne varesortimentet i hovedet. Mine børn siger, jeg blandede mig i, hvilke Pingvinstænger de puttede i poserne. Jeg skulle ind overalt. Det var det, der gjorde mig til en dygtig købmand, men det forhindrede mig også i at udvikle forretningen. I dag giver jeg mine ansatte lov til det meste, og det betyder, at de tager meget mere ansvar. Det er nok her, jeg har lært allermest,” siger han.

Udviklingen er et resultat af tilfældigheder. Keld Pedersen og hans ansatte har grebet de muligheder, der var der, og selvom en økologisk bager og en ølbar med specialøl kan virke som strammere koncepter end en kiosk, er begge dele en forlængelse af Keld Pedersens store passioner: økologi og øl. Kihoskh derimod er et sammensurium af alt muligt uden nogen rød tråd. Og hvis han skal svare på, hvad årsagen er til succesen bag den legendariske Vesterbro-institution, er han svar skyldig.