ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Karriereboost eller et klap på skulderen?

:Hvad sker der, når scenelyset er slukket, cocktailkjolerne hængt tilbage i skabet, og en grå mandag morgen banker på? Pleasure.dk har her få dage efter festens sidste champagne-propper sprang spurgt tre af årets vindere, hvilken betydning de tror hædersprisen får for deres videre færd i modens forunderlige univers.

Garvedeklædekreatører, spirende designtalenter, makeup-magikere og graciøse modeller – repræsentanter fra alle hjørner af den danske modeverden var samlet, da DANSK Fashion Award for femte år i træk uddelte modebranchens største pris på Ny Carlsberg Glyptoteket i København.I Danmark har vi haft en fantastisk start, og prisen er helt klart et afgørende led i denne udviklingPå denne kølige, fashionable majaften minglede veletablerede fagfolk med lige så veletablerede kendisser, og i skæret af spotlys, rosende ord og glamourøse aftenrober blev i alt 18 priser lagt i hænderne på dommerpanelets særligt udvalgte.

Modebranchens mange events tiltrækker både branchens topledere og toppolitikere - og toppen af poppen. Her sangerinderne Saseline, Camille Jones og Szhirley.

Læs også:Mød Mr. Goldstein: Millionær og maskot for modeugen

Årets Danske Etiske Pris - AIAYU

Hvad betyder det for en virksomhed som jeres at modtage en DANSK Fashion Award?


Prisen betyder, at kendskabet til AIAYU bliver større, og den giver os lejlighed til at vise endnu flere virksomheder, at ansvarlighed i den grad belønner sig og kan være et bærende element i en god forretning. Samtidig kommer vi et skridt tættere på vores ambition om at præge modebranchen til at tage ansvarlige valg – og fravalg.



Hvad er det vigtigste for jer ved at modtage prisen?

For AIAYU er den etiske pris simpelthen så vigtig – hvis ikke den vigtigste og mest innovative. Det betyder ekstremt meget at få anerkendelse og blive set for vores anstrengelser, af et superkompetent dommerpanel. Det er en blåstempling af den kompromisløse vej, vi har valgt for AIAYU, hvor bæredygtigheden er en del af vores rygrad. Prisen opfordrer til refleksion ud over det sædvanlige og får os til at løfte os fra hverdagen og kigge fremad.Det er en blåstempling af den kompromisløse vej, vi har valgt for AIAYUHvordan kan I bruge prisen i jeres fremtidige arbejde?

Vi får mulighed for at skabe mere opmærksomhed omkring vores brand og forretning. Det er også en mulighed for os til at klæde butikkerne bedre på i salgsøjemed og give dem mulighed for at promovere sig på deres valg af mærker og profil – og forhåbentlig gøre dem stolte over deres valg af AIAYU.



Hvor ser I AIAYU om et år?

Om et år har AIAYU skabt endnu mere opmærksomhed omkring etisk og bæredygtig mode, og vores produktion vil være SA8000 certificeret. AIAYU vil i endnu højere grad repræsentere et forretningskoncept, som ikke alene består af bæredygtig produktion og håndtering, men som også er et bæredygtigt forretningskoncept på bundlinjen.

Læs også: Mode og motor i smuk forening

Årets Danske Designtalent - Anne Sofie Madsen

Hvad betyder det for dig som designer at modtage en DANSK Fashion Award?


Det at vinde DANSK Fashion Awards har mest haft en følelsesmæssig betydning. Internt fungerer det som et kæmpe energi-boost for alle dem, som investerer tid og kræfter i virksomheden. I Danmark har vi haft en fantastisk start, og prisen er helt klart et afgørende led i denne udvikling.



Hvad er det vigtigste for dig ved at modtage prisen?

Det er utrolig vigtigt for mig, at have en hjemmebane – også fordi jeg hele tiden har haft vision om, at Anne Sofie Madsen skulle være et dansk brand. Derfor er det vigtigste ved denne pris anerkendelsen ved at være bakket op af befolkningen og sidenhen dommerkomiteen til DANSK Fashion Awards.Min personlige drøm er derudover at afholde et show under modeugen i ParisHvordan kan du bruge prisen i dit fremtidige arbejde?

Opgaven foran os er at bruge den fantastiske start, som vi har fået i Danmark, til at få skabt mere synlighed og større genkendelig for på sigt at tiltrække et marked og en efterspørgsel globalt. Det at skabe mode med det tøj, som vi laver, har et stort internationalt potentiale. Det er det, vi skal lykkes med at få realiseret.

Modeshow med Anne Sofie Madsens Sedna kollektion i Skt. Petersborg d. 13. april i år.

Hvor ser du din designvirksomhed om et år?

Vi håber på at promovere Anne Sofie Madsen på verdensplan i udvalgte storbyer og derefter opbygge en webshop, der kan leve op til den ønskede efterspørgsel. Min personlige drøm er derudover at afholde et show under modeugen i Paris, som den første danske women’s wear designer.

Læs også:Designformand: Danmark stadig en vigtig player

Årets Danske Modefotograf - Rasmus Skousen

Hvad betyder det for dig som fotograf at modtage en DANSK Fashion Award?

Da jeg først og fremmest har fungeret som Kreativ Direktør for Cover og Malling Publications de sidste otte år, og fotografiet har været en sidebeskæftigelse for de magasiner, vi udgiver, og for vores kommercielle kunder, har jeg været påpasselig med at kalde mig selv fotograf, det vil jeg nok fremadrettet slække lidt på.



Hvad er det vigtigste for dig ved at modtage prisen?

Helt uden tvivl at de mennesker, jeg til dagligt arbejder med og omkring, altså branchefolkene, har givet mig et skulderklap og anerkendt, det jeg laver. Alt det andet kommer i anden række. Men det var da meget rart lige at skrive en sms til min mor da jeg vandt ... faktisk var det det første, jeg gjorde.Jeg modtog allerede dagen efter en mail fra en udenlandsk agent, der gerne vil have et mødeHvordan kan du bruge prisen i dit fremtidige arbejde?

Det ved jeg ikke. Jeg fik den i sidste uge og har stort set været på arbejde lige siden, så jeg har ikke rigtigt overvejet det aspekt af sagen. Men jeg modtog allerede dagen efter en mail fra en udenlandsk agent, der gerne vil have et møde, så der er uden tvivl nogen derude, der holder øje med den.



Hvor ser du din fotografvirksomhed om et år?


Med fare for at lyde naiv og beskeden, så elsker jeg mit arbejde, akkurat som det er, jeg arbejder fast med nogle helt fantastisk dedikerede mennesker og får lov til at kombinere to af de ting, jeg holder allermest af, nemlig magasiner og fotografiet. Men et par job i ny og næ i det store udland, er da både sjovt og spændende.

Læs også:Koryfæer fælder dom over modeugen

Se (sort-hvid) billeder fra den røde løber her:



.

Andre læser dette lige nu