Det var næsten en John Le Carré-spionbog værdig, da Eva-Marie Møller i 1999 tabte sit hjerte til Myanmar.
Med mulighed for at interviewe nobelprismodtager Aung San Suu Kyi i hendes husarrest i Yangon havde hun sammen med en veninde fået et turistvisum til det ret lukkede land, og i 14 dage havde de som skalkeskjul rejst rundt til seværdigheder, som byen Mandalay, søen Inle med de hængende haveøer og pagodebyen Bagan.
Fokus var dog at møde Aung San Suu Kyi, og tilbage i hovedbyen Yangon – nærmest på vej til lufthavnen, sneg de sig ind til politikeren, som var ulovlig at besøge. Efter 45 minutters audiens med optagelser og noter sprang de ind i en taxi, og skarpt forfulgt af sikkerhedstjenesten kørte de mod flyet. På et toilet på vejen skyllede Eva-Marie Møller sine kontaktinformationer ud i toilettet, gemte filmruller i bh'en og kassettebånd i trusserne.
En god idé, for i lufthavnen blev deres tasker undersøgt, og de selv kropsvisiteret. Dog ikke så grundigt, at politiet åbnede bh'en og trussen, og dermed kom Eva-Marie Møller hjem med et scoop.
“Det var en nervepirrende oplevelse, så det krævede en god drink, da vi sad i flyet. Men vores optagelser med Aung San Suu Kyi hjalp danskerne med at forstå, hvad der foregik i Myanmar for 20 år siden. Det er et smukt land, jeg har rejst meget i Asien siden 1989, og Myanmar er mit favoritland, men militæret har i alt for mange år siddet tungt på magten,” siger Eva-Marie Møller.
Siden 1999 har hun været adskillige gange i Myanmar, hvor hun har venner og bekendte. Hun blev derfor som mange andre fortvivlet, da det 1. februar 2021 blev klart, at ti års demokratisk styre med Aung San Suu Kyi var blevet afsat af militæret.
Til gengæld jublede hun, da befolkningen og særligt de unge hurtigt gik på gaden for at demonstrere. Her fire og en halv måned efter har hun skrevet en bog om oprøret, hvor hun bl.a. med hjælp fra seks unge borgerjournalister giver et indblik i Myanmars komplicerede historie og hylder den unge generation og deres offervilje. For indtil videre er 850 personer døde for militærets rifler.
“Unge burmesere kæmper hårdt både på gaden og på nettet, fordi de er ekstremt vrede over, at valget i november 2020 blev stjålet fra dem, og fordi de har forstået, hvor vigtigt det er at kæmpe for demokratiet. De er båret af en ild og flygter ikke, men har taget kampen op og siger, at de vil slås til døden for at redde deres land,” fortæller Eva-Marie Møller og sammenligner bevægelsen med det arabiske forår.
“Jeg har skrevet min bog og fortalt vidt og bredt om oprøret, fordi jeg mener, at det er en konflikt, hele verden kan lære af. De unge i Myanmar spørger bl.a., hvorfor FN ikke gør noget, og det er svært for mig at forklare.”
Eva-Marie Møller håber, at oprøret ender med, at Myanmar vender tilbage til demokratiet, men frygter, at hæren konsoliderer sig i et nyt diktatur. Om ikke andet krydser hun fingre for, at danske unge lytter til deres jævnaldrende i Myanmar og lærer af dem og deres kamp.
“Min bog må gerne være et opråb til danske unge om, at de skal passe godt på demokratiet. Vi skal alle forstå, at demokrati ikke er en given ting for evigt, men at vi skal tage det alvorligt f.eks. ved at gå hen og stemme. Myanmar kæmper for demokratiet, og det skal vi også.”
