Umiddelbart lader man sig charmere, når man går rundt i den nye udstilling “Bo Bedre med Vandkunsten” på Utzon Center i Aalborg.
Her har man opført en lille by med grønne pladser, som er tegnestuen Vandkunstens vision om fremtidens boliger. Et helt hus på bare 37 kvm bygget af genbrugsmaterialer i træ, hvor en familie med to børn kan leve, står centralt. Men her er også et drivhus, hønsehus, fælleshus og legeplads. Et lille hyggeligt samfund med kulørte lamper, tagterrasser og hængekøjer, hvor man kan tage en morfar.
Arkitekturudstillingpå Utzon Center i Aalborg. Til 28. februar 2021. Hylder tegnestuen Vandkunsten, der i 50 år har leveret bæredygtige og grønne boligløsninger. Til en fornuftig husleje. Centralt er et helt huspå 37 kvm til en familie på fire. Desuden diverse fællesrum.
“På mange måder minder æstetikken i boligen om et sommerhus, og det er jo også meget karakteristisk, at mange danskere tager i sommerhus, når de rigtig skal hygge.”
Udstillingen er Utzon Centerets hyldest til Vandkunsten, der i 50 år har kæmpet for bæredygtige og grønne boliger, og som er kendt for at udfordre den traditionelle danske byggestil i parcelhuse og generiske lejlighedskasser i beton.
Hos Vandkunsten handler det om naturmaterialer, fællesskab og deleøkonomi, at bo mindre og bedre og til huslejer, hvor rigtig mange kan være med. Holdninger, som lige nu bliver delt af flere og flere danskere, der bekymrer sig mere om klimaet end nogensinde før og derfor tænker bæredygtighed, deleøkonomi og downsizing ind i deres forbrug og boligsituation.
“Der er en entydig trend mod at downsize på boligen og flytte i bofællesskaber,” siger Karen Lumholt, der rådgiver og laver samfundsanalyser af nye bofællesskaber og er konsulent i foreningen Bofællesskab.dk.
“Jeg tænker faktisk slet ikke på den mindre plads, for vi har meget mere natur, og vi er meget mere ude. Og så er børnene trygge ved at gå ind til naboerne
Mette Lise Rosenberg, beboer i bofællesskabet Tunet i Trekroner
Antallet af nye bofællesskaber er tidoblet de seneste ti år ifølge Karen Lumholt, og Bofællesskab.dk har 228 bofællesskaber registreret i deres database. Line Nørskov Eriksen supplerer med, at der lige nu bygges to bofællesskaber i Aalborg, men at fænomenet er landsdækkende.
Helt overordnet er der to grupper, der flytter i bofællesskab, fortæller Karen Lumholt. Seniorer, der keder sig, når børnene er flyttet hjemmefra, og derfor søger ny inspiration i fællesskaber. Og nyetablerede børnefamilier, der ønsker sig en nemmere hverdag i en form for landsbymiljø, hvor børnene kan rende ind til naboen, og hvor man hjælper hinanden med indkøb m.m. Særligt for den anden gruppe handler det også om at bo billigere og eje færre ting, fordi huslejen i de store byer er blevet ekstrem høj.
“Bofællesskaber vokser af tre årsager. Den ekstreme individualisering, vi har kendt i 60-70 år, har nået en grænse for mange, der derfor drømmer om mere fællesskab. Derudover har mange almindelige familier nået et smertepunkt med for store boligomkostninger i byerne, og endelig så er særligt de unge blevet meget klimabevidste. Her er downsizing og et lavere forbrug, hvor man deler alt fra køkkenhaver, græsslåmaskiner og vaskemaskiner, attraktivt,” forklarer Karen Lumholt.
““Parcelhuset taler stadig til mange danskere og er hovedtrenden. Men modtrenden bliver større og større. De nye former for fællesskaber er ikke som de gamle kollektiver, hvor det intime og private rum var sløjfet. Nu får man det bedste af begge verdener, når man kan være sig selv og føle sig fri inden for sine egne mure og så åbne døren og møde masser af mennesker, man kender.”Hvis man bor på meget lidt plads, kræver det, at møblerne og rummene har flere funktioner. F.eks. at en seng kan være et hyggeligt opholdsmøbel om dagen. Og at opbevaringsrum er fleksible og gennemtænkte
Søren Nielsen, arkitekt og partner i tegnestuen Vandkunsten
33-årige Mette Lise Rosenberg er en af de mange, der de senere år er flyttet i bofællesskab og har downsizet. I november 2018 flyttede hun til Tunet i Trekroner, der er et bofællesskab med 62 boliger. En blanding af familielejligheder på 83 kvm og små studie- og flygtningelejligheder.
I Tunet bor hun med sine tre børn på 3, 9 og 15, og hun nyder både landsbyfølelsen og den billigere husleje.
“Jeg kunne godt tænke mig at bo et sted, hvor vi ville hinanden, og hvor vi ikke bare hilser ved skraldespanden. Den oplevelse har jeg fået her,” siger Mette Lise Rosenberg.
Hun nyder den store fælles køkkenhave, som byder på socialt samvær, når beboerne arbejder i den, og som i sidste uge både gav hende nye kartofler og jordbær. Og hun hygger med at rydde op i hønsehuset, som også giver hende friske æg.
“Mens jeg sidste søndag arbejdede i køkkenhaven, så jeg min treårige datter gå ind til en af de studerende, og jeg kunne høre, hvordan hun sad og fortalte om sit liv. Hun var så tryg, og jeg var så glad over de voksenrelationer, hun får.”
Naturligvis er der også problemer ved et nystartet bofællesskab, hvor beboerne skal finde en måde at være sammen på. Men Mette Lise Rosenberg fortryder på ingen måde sit nye liv. Heller ikke selvom hun flyttede til 21 kvm mindre.
“Vi har mindre plads, men til gengæld har vi flere fællesrum og lavere husleje. Jeg tænker faktisk slet ikke på den mindre plads, for vi har meget mere natur, og vi er meget mere ude. Og så er børnene trygge ved at gå ind til naboerne. Ja min nabo og jeg er allerede blevet så tætte, at vi har anlagt en fælles træterrasse.”
Downsizing fra 104 kvm til 83 kvm, som Mette Lise Rosenberg har gjort, lyder måske overkommeligt for en del – også selvom danskerne nærmest har verdensrekord i boligkvadratmeter. Og i gennemsnit har 55 kvm pr. person. Men at flytte en hel familie ned på 37 kvm, som Vandkunsten foreslår på udstillingen i Utzon Center. Er det overhovedet muligt?
“37 kvm er måske at sætte tingene på spidsen,” medgiver Søren Nielsen, arkitekt og partner i Vandkunsten.
“Men jeg synes, det er vigtigt at diskutere, hvor grænsen går. Hvorfor er det, at et par bygger et parcelhus i Herning på 220 kvm? Det er jo slet ikke nødvendigt, og vores klode og klima kan ikke bære det,” fastslår Søren Nielsen.
Han og konen bor selv på 115 kvm i en andelsforening i centrum af København, men han har tidligere boet på 70 kvm, da de tre voksne børn var små.
“Hvis man bor på meget lidt plads, kræver det, at møblerne og rummene har flere funktioner. F.eks. at en seng kan være et hyggeligt opholdsmøbel om dagen. Og at opbevaringsrum er fleksible og gennemtænkte,” forklarer Søren Nielsen.
Huset på 37 kvm har kun et soveværelse, men skabsplads, der er gennemgående fra køkken og opholdsstue og til soveværelse. Og så kan bænken ved spisebordet laves om til en seng.
“Det handler også om rare materialer. F.eks. kan man sidde tættere på en trævæg end på en betonvæg. Og så handler det om at være god til at dele og have flere fællesarealer. Derfor kan 37 kvm være fornuftigt i et bofællesskab. Her er der bedre udearealer og fællesrum,” siger Søren Nielsen.
Hans søn og svigerdatter bor med to børn i en lejlighed på 38 kvm på Vesterbro i København. Så han kender de små boliger fra sin nærmeste familie.
“Når jeg passer mine børnebørn, tager jeg dem tit med hen i Absalons Kirken på Sønder Boulevard. Den er lavet om til et beboerhus, og her kan vi hygge og være fælles om en masse ting. Næsten som om det var en forlængelse af den lille lejlighed.”
“Det er klart, at man må indgå nogle kompromiser, når man bor på meget lidt plads. Men ikke desto mindre er det en trend, der er kommet for at blive,” supplerer Karen Lumholt:
“En del af de helt unge, højskolefolket, er meget, meget lidt materialistiske. De går kun i genbrugstøj og bruger kun genbrugsmøbler, og de praler af, hvor småt de kan leve. I stedet for den karrierefokus, som mange af os ældre har, så frasiger de sig det materielle ræs og har i stedet fokus på en spirituel eller indre karriere. Og det har klimaet ikke mindst godt af.”
