Når det gælder smartphones, er det enten eller, for eller imod, Android eller IOS. Og skal det være Android, behøver man ikke læse særligt mange markedsanalyser for at udlede, at det som oftest er en Samsung-telefon, der kommer i lommen. Og deres nyeste bud er flagskibsmobilen Galaxy S21 Ultra, som jeg har testet de seneste uger, hvor den har ageret aflastning for min ellers trofaste Iphone 12 Pro. Umiddelbart ikke en tanke, jeg indledningsvis var vild med, men hvordan har jeg det så her en lille måned senere? Det finder vi ud af nu.
S21 Ultra er tænkt som det ypperste, Samsung kan præstere, når det gælder hardcore hardware og teknik. Det betyder, at man med den billigste udgave af mobilen får fire kameraer, en lynhurtig ottekernet Exynos 2100 processor, 128 GB harddisk, 12 GB ram og en 6,8 tommer skærm.
Skærmen består af intet mindre end 1440x3200 pixels, der giver en pixeltæthed på hele 515 ppi, men det er den imponerende lysstyrke på hele 1500 nits, der i første omgang forblænder. Man tager ofte sig selv i at misse med øjnene, når man sidder i et mørkt lokale og åbner telefonen med lysstyrken på maks. Sollys var en mangelvare under testperioden i februar, men der burde ikke være problemer med at se displayet selv på den lyseste sommerdag.
Der er en Amoled-skærm med en variabel opdateringshastighed på 120 hz, hvilket betyder, at hvis skærmens indhold er statisk – som f.eks. en side i en e-bog, opdaterer skærmen sjældnere og sparer dermed batteri. Begynder du at scrolle, eller spiller et spil, skruer S21 Ultra selv op for opdateringshastigheden med det resultat, at det hele bliver ekstremt flydende og lækkert at se på. Det ekstremt lysstærke billede virker nærmest urealistisk flydende og får skærmen på en nærmest spritny Iphone til at virke forældet.
Forsiden af telefonens design er en stort set ubrudt flade. Kun en lille sort prik, der huser telefonens frontkamera, bryder det store display. Foruden selfies bruges frontkameraet til at låse telefonen op via ansigtsgenkendelse. Da der ikke er blevet plads til f.eks. infrarød sensor i telefonens front, er den eneste måde at bruge ansigtsgenkendelse i mørke at lade skærmen bade dit ansigt i lys. Ikke optimalt, hvis man skal tjekke sin telefon om natten. Dog har Samsung installeret en fingeraftrykslæser under skærmen, der kan kombineres med ansigtsgenkendelseslåsen, og modsat tidligere, mindre pålidelige fingeraftrykslæsere virker denne faktisk glimrende. Og så slipper du for at oplyse hele soveværelset, når du lige skal tjekke dine notifikationer.
Man kunne sagtens skrive en hel artikel, der udelukkende gik i dybden med telefonens kamera, men for at sige det kort: Kameraet (eller kameraerne, for der er jo fire) er godt. Meget godt. Hovedobjektivet på 108 megapixels tager skarpe stillbilleder med god farvegengivelse, selv i noget nær ikkeeksisterende lys, og video klares med op til 60 billeder i sekundet i 4K-opløsning. 8K filmes “desværre” kun med 24 billeder i sekundet, men det er nok de færreste, der reelt set har brug for mere. Der, hvor 8K er særlig smart, er, at Samsung har konstrueret kamerasoftwaren, så man fra en 8K-videobid kan vælge en enkelt frame og omdanne den til et almindeligt, højopløst stillbillede. Det er smart, og det fungerer ganske fint.
“Man kunne sagtens skrive en hel artikel, der udelukkende gik i dybden med telefonens kamera
Vil man tage billeder af noget, der er langt væk, er det bedste råd til den ambitiøse mobilfotograf at gå tættere på. Zoom og mobilkameraer er sjældent forenelige, men det laver S21 Ultra om på. Intet mindre end 100 gange zoom kan kamerasystemet præstere takket være linser med på tre og ti gange optisk zoom, og takket være laserguidet autofokus, der låser fast på målet, kan man fastholde kameraet på den ønskede detalje.
Et af de eneste hår i suppen er, at selfieglade typer vil finde, at kameraets portrættilstand ikke er helt så fremragende, som resten af de mange sjove og nyttige kamerafunktioner. Her kommer personen i fokus hurtigt til at virke underligt “udskåren” og nærmest overdefineret, så den naturlige dybde forsvinder og gør portrættet utroværdigt. Lidt som når man tager baggrundsfilteret på et teams kald – om end mere overbevisende.
Og overbevisende er Samsung Galaxy S21 Ultra. Faktisk overbeviser den så meget, at hvis man ikke var hægtet godt og grundigt op på Apples økosystemer overalt i forvejen, og det ikke var, fordi testeksemplarer blot var til låns, ville den blive i lommen.
