Han er en mand med mange talenter, 62-årige Jacob Grønlykke.
Som 25-årig blev han civilingeniør fra DTU, som 29-årig blev han medejer af reklamebureauet Saatchi & Saatchi, da det havde sin storhedstid i begyndelsen af 1990’erne, og som 39-årig blev han bestyrelsesformand for fødevarevirksomheden Løgismose, da den blev en solid del af Nettos omsætning efter årtusindskiftet.
