Jurist og debattør Nima Zamani var lige flyttet ind i lejligheden med sin daværende kæreste. Hjemmets eneste møbel var sengen, men denne aften satte parret sig i stedet på stuegulvet. Pludselig lyder der et brag fra soveværelset, og ruden er splintres ud over hele rummet. Da politiet kommer, finder de en brosten på den krøllede dyne.
“Havde vi været i soveværelset, havde min kæreste fået stenen lige i maven,” fortæller han.
Det var i 2014, at jurist og debattør Nima Zamani blev budt fjendtligt velkommen til den offentlige debat. Han havde lige lavet sit første virale Facebook-opslag, der havde fået flere tusind likes og delinger samt smidt en række avisartikler af sig. Opslaget var et billede af Nima Zamani iført en hjemmelavet T-shirt, hvorpå der stod: “Jeg er ikke terrorist, jeg er bare med toget”. Trøjen var et modsvar til en nylig hændelse, hvor en kvinde troede, at en ung mand af anden etnisk herkomst var terrorist, fordi han sad og læste nervøst i en bog om terrorisme. Det viste sig, at han bare skulle til eksamen om emnet.
To uger senere blev der igen kastet en brosten ind ad vinduet hos Zamani.
“Da det sker anden gang, får vi bombesikret glas. Det lyder så overdrevet, men det er i virkeligheden bare glas, der kan klare lidt af hvert. De kastede faktisk en sten igen, som ikke gik igennem den nye rude, og så stoppede de,” tilføjer Nima Zamani nærmest i en bisætning.
“Når man stikker op over alle, og folk lægger mærke til dig, uanset om du vil det eller ej, kan man sgu lige så godt få noget ud af det
Nima Zamani, jurist og debattør
Siden da har Nima Zamani kun fået mere taletid. Efter godt ni år i mediebranchen kan han nu skrive flere “Debatten”-deltagelser, podcast og populære Facebook-opråb på cv'et. Han er fast klummeskribent på både Ekstra Bladet, Berlingske og Altinget samt vært på det nyopstartede medie Den Uafhængige – og det er ikke lette emner, han tager op. Nima Zamani diskuterer alt fra racisme til indvandrerpolitik og #metoo. Og en lille smule “John Dillermand”, som fik ham til at kritisere “politikere og meningsdannere fra begge ydre identitetspolitiske fløje, hvor man har en mere udpræget tendens til at føle sig krænket.”
En torsdag eftermiddag dukker Nima Zamani op på computerskærmen. Han sidder i sin rødmalede stue på Nørrebro. Det karakteristiske lange, sorte hår er strøget tilbage og holdes i skak af et par store hørebøffer. Vintervejrets sparsomme lysindfald fremhæver hans næsten ensfarvede olivengrønne trøje og øjne, der med et rart og beslutsomt blik forsøger at holde øjenkontakt så godt, som det kan lade sig gøre.
“Det er så svært, for man ender altid med at sidde og kigge på det lille billede af sig selv i bunden,” smågriner han.
Nima Zamani er født og opvokset i Silkeborg. Hans forældre kom dertil i 1985 efter at have flygtet fra hjemlandet Iran, der var blevet en islamisk republik. Opvæksten med storebror, mor og far i et parcelhus omringet af dansk idyl og håndboldhaller beskriver han selv som “meget kernefamilieagtigt”. Tidligt begyndte han at vokse kraftigt i højden og udvikle den selvtillid, der senere skulle blive en nødvendighed hans karrierevej.
“Det lyder dumt, men jeg fik selvtillid af at have været højere end alle andre, siden jeg var 11. Når man stikker op over alle, og folk lægger mærke til dig, uanset om du vil det eller ej, kan man sgu lige så godt få noget ud af det,” siger Nima Zamani, der endte med en højde på 203 cm. Hans forældre forspildte ikke en chance for at understrege, at han kunne blive lige det, han ville, nu hvor de var i Danmark.
I slutningen af gymnasietiden vidste han, hvad det skulle være. Privat 32 år gammel, bor på Nørrebro i København med sin kæreste og har første barn på vej. Uddannelse Blev færdiguddannet jurist fra Københavns Universitet som 30-årig. Karriere Radiovært på programmerne “Stram diskurs” og “Retfærdighedens stemmer”, klummeskribent og tilbagevendende debattør i “Debatten” på DR2.
“Jeg kan love dig for, at hvis man har iransk baggrund og siger til sin far, at man gerne vil være læge, så har man kronede dage. Men jeg har mere min mors sproglige side, så jeg tænkte: Hvad er det samfundsfaglige svar på en læge? Jura. Og det var der selvfølgelig også prestige i at læse,” siger han.
Den unge silkeborgenser kom ind på studiet og tog bacheloren i Aarhus. I 2013 flyttede han til København for at færdiggøre kandidaten, men interessen for studiet var dalet.
Da en ven tilbød ham nattearbejde som lydtekniker på det nu lukkede Radio24syv, sagde han straks ja uden at have erfaring inden for hverken radio eller lydstyring.
“Radio24syv var sådan et sted, hvor man ikke fik lov at være vært, hvis man ikke havde en personlighed. Og det kan jo godt gå galt, hvis man sætter 50 store personligheder ind på samme radio, men det gav bare så vild en atmosfære. Og vilde fester,” fortæller han.
To år inde i hans karriere som lydtekniker bød chancen sig en aften for at vise, at han havde personligheden til radio. Skuespilleren Roland Møller skulle lave sit program “Nattevagten”, men tiden gik, og han dukkede aldrig op.
“Ja, han var pissestiv,” griner Nima Zamani. “Det kan jeg godt sige nu, når det er så mange år siden. Så jeg spurgte, om jeg ikke måtte tage over, og det godkendte Mikael Bertelsen (tidligere programchef på radioen, red.),“ fortæller han.
“Jeg går ind i studiet og laver en introduktion, hvor jeg er så nervøs. Jeg går i stå og klamrer mig til en vandflaske. Det er så dumt, for man kan bare høre den der knasen fra flasken i radioen. Så siger jeg, at jeg aldrig har gjort det her før, og at jeg er pissenervøs, så ring ind og fortæl, hvornår du sidst har været nervøs. Og så kørte det. Bagefter tænkte jeg, at det var sgu da ikke så slemt. Så bad jeg om at få nogle flere tjanser.”
“Jeg vil gerne det her, men der kommer også et tidspunkt, hvor man skal passe på sin psyke
Nima Zamani, jurist og debattør
Sideløbende med at han fik flere timer i studiet og færdiggjorde kandidaten, byggede han langsomt en debatprofil op på Facebook, og så søgte han job som SoMe-journalist på Ekstra Bladet og Radio24syv.
“Men jeg fik afslag, fordi de blev ved med at sige, at det var noget andet, jeg skulle. De var bange for, at det ville blive kedeligt for mig. Så tænkte jeg, at jeg måske ikke skulle være bagom. Måske skulle jeg være den, der var på.”
Nima Zamani fandt i stedet en plads i offentligheden, og selv betragter han sin medvirken i DR2-programmet “Debatten” under valgkampen i 2019 som et af de seneste års mest hæsblæsende øjeblikke.
“Under den seneste valgkamp blev det meget personligt for mig, fordi der pludselig kom et opstillingsberettiget parti, Stram Kurs, der sagde, at jeg skulle ud af landet. Så jeg bad om at være med i “Debatten“,” siger han.
Men da “Debatten” ringede og sagde, at de ville sende Nima Zamani i studiet med partiets formand Rasmus Paludan, blev han i tvivl om, hvorvidt han bare skulle blive hjemme.
“Jeg havde set ham gå modbydeligt og personligt til angreb på folk mange gange i tv. Jeg snakkede med min mor og sagde, at det jo ville blive en fucking børnehave derinde. Hun svarede, at så måtte jeg jo bare sige lige netop det, hvis det blev sådan.” Han tog udfordringen op og takkede ja.
“Han er en udlænding. Han hader jo Danmark!”, udbrød Rasmus Paludan, da de endelig stod i studiet og kameraerne rullede. “Han har en meget hadefuld adfærd over for mig,” fortsatte han. “Jamen, det er dig, der har inviteret på børnehave,” svarede Nima Zamani prompte tilbage og fik en klapsalve af publikum. Efter udsendelsen blev han overdynget af rosende ord fra fremmede, der takkede ham for at forsvare dem.
“Du forstår ikke, hvor mange indvandrerbørn, forældre til indvandrerbørn eller forældre til tværkulturelle børn, der har takket mig efter det. Og det betyder alt for mig,” siger han.
Nima Zamani er ikke i tvivl om, hvad de største plusser ved hans virke er:
“Jeg får henvendelser fra folk, der stopper mig på gaden og siger, at de ikke vidste, hvad de mente om et emne, før jeg sagde noget om det. Folk synes, jeg har noget at sige. Jeg kan godt lide at debattere, og jeg kan godt lide opmærksomheden, når den er baseret på egenskaber. Jeg kan også godt lide at vinde en debat, og det synes jeg også tit, jeg gør,” siger han og smiler.
De seneste par år har også efterladt nogle ar hos Nima Zamani. Det største var da hans Radio24syv-kollega og ven Nedim Yasar i 2018 blev dræbt. Han blev skudt lige efter sin bogreception for sin nye udgivelse “Rødder”, der omhandlede hans tidligere tilknytning til bandemiljøet. Nima Zamani er fast vært på det nye medie Den Uafhængige, der slår sig op på at være et uafhængigt medie. Pengene kommer fra brugerne selv. De producerer bl.a. til Facebook og Youtube og lancerer snart morgenradio.
“At træde ind i et radiostudie for første gang siden han blive skudt og opleve lyttere, der skriver, at “det er lige meget hvem af jer, der blev skudt, det havde været fint med begge jer to perkere,” eller at se folk negligere drabet på ham “for det fortjente han, når han har været i et bandemiljø”, det er modbydeligt. Jeg ønsker aldrig for nogen at miste en, der er en offentlig person. Det satte sgu nogle spor.”
Med tiden er det blevet sværere for Nima Zamani at give sig selv mentalt fri, i takt med at negativiteten får stadig mere taletid. Hans mærkesag er at have juraens retlige tilgang til landets diskussionsemner samt at rette skarp kritik mod både den politiske højre- og venstrefløj. Det har skaffet ham fjender undervejs. Da han skrev speciale om voldtægtsofre og gerningsmænds retssikkerhed efter seksualforbrydelser, blev der råbt “kvindehader” af ham i byen. Da han italesatte udlændinges retssikkerhed, blev han hånet for ukritisk at forsvare islam. Indbakken fyldt med mails om at Nima Zamani ikke hører til i Danmark, og specielt kommentarerne om hans iranske baggrund bliver siddende.
“Jeg tror, at jeg trækker mig, og så vil jeg gå ud og kapitalisere lidt, for nu er det min tur til ikke at mene noget og tjene nogle penge
Nima Zamani, jurist og debattør
“Det er simpelthen ikke en myte, at der skal ti gode beskeder til at opveje én hadbesked. Når folk skriver, at de synes, det jeg mener, er megafedt, så bliver jeg glad, men når nogen prøver at underkende en pga. ens anden etniske baggrund, rammer det. Selvom folk siger: Der er jo idioter over det hele, tænker jeg bare, at et sted i Danmark er der jo rent faktisk et menneske bag den der sørgelige konfrontation. Jeg ligger ikke og græder, men lige meget hvad bliver jeg bare ked af det, når nogen synes, folk skal forfordeles alt efter deres etniske herkomst,” siger han og udånder: “Det er nogle gange lidt vildt, det er det.”
“Når der sker noget godt, så er det fedt, fordi offentligheden ser med, men når der sker noget skidt, er det forfærdeligt, fordi offentligheden ser med. Der kan jeg mærke, at når man er i så utaknemmeligt et politisk landskab og debatklima, så synes jeg måske …”
Han bliver afbrudt af kæresten, der kommer hjem med svigermorens hund, en sort puddel ved navn Basse. Den løber op i favnen på ham. Han krammer og aer den, og den vælter hans kamera i begejstring. Han samler det op igen og kommer hurtigt i tanke om, hvor samtalen blev sluppet. Nima Zamanis blik bliver eftertænksomt, og han afslutter:
“ … så synes jeg måske ikke, det altid er det værd. Prisen er stor for at have meninger offentligt.”
Om det er en pris, han er villig til at betale, er nu taget til genovervejelse. Specielt én stor forandring har fået ham til at kigge sin karriere efter i sømmene:
“Jeg skal være far til sommer og kan forestille mig, at det automatisk kommer til at handle mindre om mig. Lige nu tillader jeg mig, at det skal handle om mig, fordi jeg ikke har forpligtelser over for nogen. Men jobbet er stressende for både min kæreste og mig. Jeg bliver jo helt fraværende under en debat. Blodtrykket falder og stiger hele tiden, det er jo ikke meningen. Hvis jeg kommer til at skubbe til venstre på min telefon, går den ind på alle mulige nyheder skabt ud fra en algoritme, så der står hele tiden noget om Paludan eller Støjberg. Jeg kan ikke finde ud af at slå det fra. Jeg vil gerne det her, men der kommer også et tidspunkt, hvor man skal passe på sin psyke.”
Og med sin kandidatuddannelse i jura overvejer han at gå tilbage til det, teenageren i Silkeborg i sin tid troede, han skulle lave.
“Det kan godt være, at jeg hellere vil være forsvarsadvokat og hjælpe andre, i stedet for at det hele skal tage udgangspunkt i mig. Jeg føler, at jeg argumentationsmæssigt og debatmæssigt er blevet så god til at bruge min jura, at jeg faktisk føler, der ikke går lang tid, før jeg vil bruge den i retten,” siger Nima Zamani.
Dog vil han færdiggøre et par projekter, inden han retter blikket mod retssalen og faderskabet. Et af dem er fortsættelsen af radioprogrammet “Stram diskurs”, som han lavede på Radio24syv og vandt prisen “Årets Radioprogram” for. Her interviewede og udfordrede Nima Zamani fremtrædende personer fra den yderste politiske højrefløj. Nu vil han lave anden sæson med fokus på den yderste venstrefløj.
“Jeg har da også så meget at sige til dem! Jeg glæder mig faktisk til at konfrontere Antifa (antifascistisk bevægelse, red.), der mener at være bedre end Stram Kurs, men som bruger vold, som Stram Kurs jo ikke rigtig gør,” fortæller han.
Derudover skal han lave en podcast kaldet “De dømte”, hvor han snakker med alt fra svindlere til drabsmænd om deres afsoning og livet derefter.
“Planen er, at jeg laver de to podcast, og så skal jeg være far. Jeg tror, at jeg trækker mig, og så vil jeg gå ud og kapitalisere lidt, for nu er det min tur til ikke at mene noget og tjene nogle penge.”
Er du klar til at lægge dit ego til side?
“Hvis jeg kan blive en af landets bedste advokater, så ja. Så er det vel et nyt ego, jeg kan tage ind,” siger han og griner. “Der også en idé i at være advokat med en offentlig stemme og adgang til medierne. Jeg ville skulle skrue ned for det, men det er ikke en dårlig kombination.”
