Jørgen Leth: "Den erotiske appetit er sluppet op"

Jørgen Leth deler rundhåndet ud af sig selv og sine meninger i bogen "Spørge Jørgen". Selv har han ingen principper om, at der er noget, han ikke vil svare på. Men passer det?

Jørgen Leth kaster et blik på mig, der er fuld af beundring:

"Okay, det kunne du sagtens klare," udbryder han.

Det anerkendende blik giver et boost til min selvtillid, skønt det eneste, jeg har gjort, er at åbne en mineralvand uden oplukker.

"Der er ingen af den slags praktiske ting, jeg kan finde ud af. Jeg har lige været sammen med mine musikervenner, og de er meget dygtige til at åbne øl med øl. Sådan noget kan jeg slet ikke," siger han ud af den blå luft.

"Jeg har sgu da ikke brug for at blive pensioneret, hvorfor skulle jeg det? For mig er det en latterlig tanke at trække sig tilbage"

Jeg har sat den danske filminstruktør og forfatter stævne på et af hans stamsteder restauranten Peder Oxe i indre København.

Vores stævnemøde skal handle om ærlighed. For Jørgen Leth er en ærlig mand, hvis han selv skal sige det. Så ærlig, at han bl.a. frivilligt indviede hele Danmark i sit seksuelle forhold til en 17-årig kokkedatter fra Haiti, hvilket i øvrigt kostede ham jobbet som sportskommentator i 2005.

Selv insisterer han på, at ærlighed er hans store styrke og grunden til den store succes i bl.a. radioprogrammet "Spørge Jørgen", der netop er blevet til en bog, som Tour de France-vært, og hvad han ellers kaster sig over.

Er du ikke et praktisk menneske?

"Nej, det er jeg fandme ikke. Jeg kan ikke engang finde ud af at åbne en mineralvandsflaske med skruelåg. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det," siger Jørgen Leth og tilføjer:

"Så jeg sidder med dyb forundring og beundring over, at de kan lave de der numre med en flaske. Hvordan fanden kan de gøre det? De gør det som ingenting."

Har du forsøgt at mestre teknikken?

"Nej, det har jeg ikke. Jeg er bange for at ødelægge mine hænder. Jeg laver altid fejl med sådan nogle ting, så det har jeg opgivet på forhånd," erkender han og tager en tår af sin O.P. Anderson-akvavit.

Ind imellem snapsen og den næste bid af Christiansøjomfruens sild fortæller Jørgen Leth, at han netop er returneret fra Skt. Petersborg, hvor han var inviteret til at fortælle om sine film.

Forud for det har han turneret i 20 dage nonstop med koncerten "Nu sidder vi her" sammen med Mikael Simpson og Fritjof Toksvig og i det hele tiden haft den "vildeste sæson nogensinde".

"Jeg har aldrig haft så travlt som i år. Jeg er 79 år og har aldrig lavet så meget, som jeg gør," siger Jørgen Leth, der lige nu har gemt aviser fra de seneste to uger, fordi der er artikler, han ikke har nået at læse.

2016 har bl.a. budt på to bogudgivelser, en pladeudgivelse og Tour de France – selvfølgelig. Det kan blive for meget for Jørgen Leth, der erkender, at han måske burde slå bremserne i.

Men det kan han ikke. Det er det altid undrende menneske alt for nysgerrig til. Den mindste ting skal der stilles spørgsmålstegn ved. Men det er ikke eksistentielle spørgsmål, forfatteren selv går og tumler med.

"Jeg synes ikke, man skal spørge sig selv om, hvorfor man lever, og hvorfor man dør," siger han.

Hvad spørger du så dig selv om?

"Jeg spørger tit mig selv om, hvor går jeg hen i dag, og hvorfor skal jeg lave det stykke arbejde. Er det noget værd at lave det stykke arbejde, det, synes jeg, er vigtige spørgsmål," siger han og tilføjer:

"Jeg har heldigvis aldrig været i en situation, hvor jeg har lavet noget, som jeg ikke har været interesseret i. Der har jeg været heldig i livet, at jeg altid selv har kunnet bestemme, hvad jeg ville lave."

Har du aldrig oplevet, at du valgte forkert?

"Nej, den situation kommer jeg sjældent i. Jeg er havnet i den i visse andre ting i livet. Jeg havde jo en periode, hvor jeg… Ej, det tror jeg ikke, jeg gider tale om," siger han og kigger ned i bordet og holder en kort pause.

"Jeg var på et tidspunkt involveret i hashsmugling. Nej, jeg tror ikke, jeg gider tale om det," fortsætter han.

Hvorfor ikke?

"Det er lang tid siden, og jeg er flov over det, faktisk. Jeg har skrevet om det i mine bøger. Det er helt tilbage i 1960’erne, og det er noget, jeg beklager og egentlig fortryder," siger han i et lavt toneleje, indtil han vender på en tallerken og sætter tryk på de første ord:

"Men det er jo ikke noget, man kan fortryde, for man kan ikke fortryde sit liv. Man bevæger sig videre, så man kan jo ikke slette noget, som man har lavet. Det er sådan, jeg ser det, men det er ikke noget, jeg er stolt over."

Hvorfor har du så skrevet om det i din bog?

"Jeg har haft brug for at skrive om det i min erindringsbøger, fordi det er en del af mit liv, og derfor har jeg syntes, at det var nødvendigt også at skrive om de værste ting for at komme af med dem," siger Jørgen Leth.

Hvorfor er du så ærlig?

"Det ved jeg ikke. Det er vel min styrke, min ærlighed. Det er også derfor, at jeg har et stort publikum i dag. Det tror jeg udelukkende er på grund af min ærlighed, fordi de ved, at jeg er ærlig. Jeg siger jo kun det, jeg mener, og gør kun det, jeg vil gøre. Det er ikke beregning fra min side, det er bare sådan, jeg er."

Har ærligheden en pris?

"Det er klart, at den har haft en pris, når jeg har brudt op fra et ægteskab og forladt nogle børn. Det har jeg tit tænkt på, og det er nogle af de ting, jeg ikke er stolt af, men det er, som det er. Det er overstået."

"I nyere tid, så kan man sige, at det har en pris, når jeg er ærlig omkring mit forhold til kvinder fra Haiti. Der er en pris at betale i forhold til de rædselshistorier og løgne, der blev skrevet om f.eks. kokkens datter. Det var på så lavt et niveau, at jeg ikke kunne gå ind i og diskutere det, og da er det klart, at mine børn betaler en pris for den sladder, der har været," siger Jørgen Leth.

Børnene bakker op

Ærligheden omkring forholdet til "kokkens datter", som Jørgen Leth beskriver åbenhjertigt i sit selvportræt "Det uperfekte menneske", blev blæst stort op i medierne i 2005. Forargelsen over forholdet til den 17-årige haitianske pige bredte sig som en steppebrand og endte med at koste Jørgen Leth jobbet som cykelkommentator på TV2.

Åbenheden har dog ikke kappet båndet til hans fire børn, som han er i kontakt med dagligt, fortæller Jørgen Leth.

"Det var en vanskelig periode, men jeg kunne glæde mig over, at mine børn stod fuldstændigt vagt om mig. Så de har ikke nogen pris, som de ikke vil betale for mig, og det er også derfor, de stadigvæk er tæt på mig," siger han og forklarer, hvordan børnene også stod vagt om ham i forbindelse med jordskælvet på Haiti i 2010, som lagde hans hjem i ruiner.

"Problemet er, at jeg har ikke tal på dem, og jeg vil nødig komme med et ukvalificeret gæt. Men det er nok op imod 100. Der er jo nogle perioder, hvor der er mere frequency end andre"

Samtalen afbrydes af servitricen, der serverer etape to i vores frokost. Jørgen får et stykke med roastbeef, som han plejer. Sådan er Jørgen Leth nemlig også. Et vanedyr, der går de samme steder hen og bestiller de samme ting. Servitricens tilbud om en sidevogn til smørrebrødet afvises af Jørgen Leth, der dog ser meget fortrydende ud, mens han kigger på sit tomme snapseglas.

"Jeg kunne nu godt have taget en til, men jeg er alt for mådeholdende. Det er en ting, jeg bebrejder mig selv."

Hvorfor har du sådan en stopklods?

"Det er simpelthen et kontrolfænomen. Jeg kan ikke lide at miste kontrollen. Jeg giver aldrig slip. Det er ikke et større problem, men jeg er bevidst om, at jeg gerne vil kontrollere situationer og ikke vil miste overblikket."

Hvis du gerne vil være i kontrol, er der så spørgsmål, du ikke vil svare på?

"Er der noget, jeg ikke vil svare på," spørger Jørgen Leth sig selv, mens han tager en tænkepause og følger op:

"Næh, det tror jeg ikke. Jeg har ikke nogen principper om, at der er noget, jeg ikke vil svare på."

Hvad så, hvis jeg spurgte dig, hvor mange kvinder du har været i seng med?

"Nå, jamen det har jeg ikke noget imod at svare på. Slet ikke," siger han.

Hvor mange?

"Problemet er, at jeg har ikke tal på dem, og jeg vil nødig komme med et ukvalificeret gæt. Men det er nok op imod 100. Der er jo nogle perioder, hvor der er mere frequency end andre," siger han og reviderer sit svar:

"Jeg vil helst svare ærligt og præcist, men jeg fører ikke dagbog over det. Jeg vil gætte på, at det ligger imellem 50 og 80. Det vil jeg gætte på."

Du har også været gift nogle gange.

Er der en af kvinderne, der skiller sig ud?

"Der var en jødisk kvinde, der hedder Marlyn Czajkowski , som jeg elskede som ingen anden kvinde, men jeg nåede ikke at blive gift med hende af depressionsgrunde. Det er den kærlighedshistorie, som, jeg synes, har været den vigtigste, men den havde ikke den konsekvens, at vi blev gift."

Han fortæller i en sidebemærkning, at han skal besøge hende i Geneve, inden han rejser tilbage til Haiti i november. Der er dog ikke tale om noget fysisk, understreger Jørgen Leth.

"Jeg observerer, at kvinderne observerer mig. Det kan jeg skidegodt lide. Det smigrer mig"

Hvad gjorde hun ved dig?

"Man lærer noget af de kvinder, man tilbringer tid sammen med. Med hende lærte jeg meget om livet, om jødedommen. Det var i en meget depressiv periode i mit liv, at jeg mødte hende, hvor jeg besluttede mig for at flytte til Haiti lige før 1990, men hun ville ikke med. Jeg var nødt til at gennemføre den plan, jeg havde lavet. Den kunne jeg ikke lave om på, og så skiltes vi," fortæller han.

Har du fortrudt, at du tog til Haiti og ikke valgte hende?

"Jeg har siden tænkt, at det muligvis var et dårligt valg, at jeg ikke flyttede sammen med hende. Men man kan jo ikke gå tilbage og lave det om. Mine fortrydelser om, at man burde have gjort noget anderledes, de duer jo ikke til noget. Mit liv ville være anderledes, og det er muligt, at det ville have været bedre, men jeg ved det ikke," siger Jørgen Leth og skal til at uddybe, men taber tråden.

Det ærgrer ham grænseløst, kan jeg se, mens han prøver at vende hver en celle i hjernen for at genfinde den tabte tråd.

"Det er jo et af de punkter, som er mit problem. Jeg kan mærke, at det somme tider er svært for mig at holde en tråd, og det må jeg tage højde for. Det skulle jo nødigt blive dårligere, og det er jeg meget opmærksom på," siger han.

Er det et problem for dig som forfatter og filminstruktør?

"Nej, for min hukommelse har det forrygende. Det er jo den, jeg lever af. Jeg lever lige præcis af, at jeg kan huske, hvad der er sket. Jeg kan sagtens huske, hvad der er sket for mange år siden, men det er værre med den korte hukommelse. Jeg lever af min lange hukommelse. Jeg kan hele tiden hente ubrugte skatte op af den, og det er jo en guldgrube," siger Jørgen Leth.

"Jeg synes, det er forfærdeligt med de tilbageslag, man fysisk kan føle i takt med, alderen skrider frem. Det kan jeg ikke lide," erkender han.

Har alderen andre konsekvenser?

"Den erotiske appetit er sluppet op, og den har trods alt spillet en kæmpe rolle for mig gennem livet. Det er en ting, som er væk nu, og det har ellers været en vigtig del af mit liv, at der har været en rest af erotisk appetit, men den er sluppet op."

Ærgrer det dig?

"Nej, det gør det ikke. Det tager jeg som en del af livet. Jeg forsøger ikke at bekæmpe det og kunstigt holde det ved lige. Jeg kan stadigvæk tænde på en smuk kvinde, og jeg kan glæde mig enormt meget over kvinders skønhed."

Han glæder sig også enormt meget over, at han oplever, at kvinder er meget venlige over for ham og gerne vil flirte med ham.

"Hvis jeg går på gaden, og der kommer nogle cyklende forbi, så smiler de til mig, og det er jeg rigtig glad for. Jeg kan mærke, at der er en stor sympati for mig, som jeg kan se udtrykt i deres ansigter," siger han.

Til koncerter skriver han utallige autografer og får taget selfies, som han gerne stiller op til. Det er især kvinderne, der efterspørger ham, fortæller han.

"Jeg observerer, at kvinderne observerer mig. Det kan jeg skidegodt lide. Det smigrer mig," siger han med et veltilfredst smil på læben.

Hvad giver opmærksomheden dig?

"En inderlig tilfredsstillelse. Det bekræfter mig i, at jeg er i live, og jeg flirter også kraftigt med dem. Det afgørende er at kunne se en kvinde i øjnene. Det er meget vigtigt, og det mærker jeg mere end nogensinde," siger Jørgen Leth.

Pensionistlivet kalder ikke

At livet er på vej mod dets slutning, kan Jørgen Leth ikke benægte. Men sådan ser han det ikke.

"Jeg er ikke klar til at lukke døren. Der er stadigvæk mere, der skal laves, så længe min nysgerrighed er intakt," siger han.

Nogle vil måske mene, at der ligger et pensionistliv og venter. Har du slet ikke overvejet at omfavne det?

"Det har jeg godt hørt, men den tanke er fremmed for mig. Jeg har sgu da ikke brug for at blive pensioneret, hvorfor skulle jeg det? For mig er det en latterlig tanke at trække sig tilbage," siger Jørgen Leth.

Den nasale stemme sætter ekstra tryk på for at understrege, at han ikke har i sinde at lægge sig ned. Selv mener Jørgen Leth, at der stadigvæk gemmer sig et hovedværk blandt hans mange potentielle projekter.

"Det vigtigste er, at nysgerrigheden er der. Nogle gange kommer folk hen for at spørge, hvornår jeg holder op med at lave Tour de France, men så længe nysgerrigheden er der, og jeg selv synes, det er interessant, så fortsætter jeg med det."

Hvilket sted er du i dit liv lige nu?

"Jeg er et rigtig godt sted i mit liv. Jeg har stadig mange ting, som jeg ikke har fortalt, og som skal fortælles. Ellers ville jeg holde op," siger Jørgen Leth.