Historisk krimi af Lasse Holm. Politikens Forlag. 420 sider. Er udkommet.
Hanne Pätges alias Johanne Louise Heiberg er før blevet portrætteret i historisk fiktion, men aldrig som den snarrådige efterforskertype, hun udfolder sig som i Lasse Holms nye krimi.
Det er egentlig plausibelt nok at forestille sig hende som snarrådig efterforsker, for Heiberg, forfatter og skuespiller på Det Kongelige Teater, står som en af de stærkeste kvinder i dansk kulturliv i det 19. århundrede. Men det er faktisk ikke selve krimiplottet i Holms historiske krimi, der fænger mest. Det gør derimod den velkomponerede fortælling om teenageren Hanne, i årene op til hun bliver en Heiberg.
“Før sidste akt” springer frem og tilbage i tid fra 1826 til 1829, hvor en vis Johan Gebhard Harboe bliver fundet død med en pistol fra Det Kongelige Teaters rekvisitlager ved sin side. Hvem han er, og hvorfor han ligger livløs ved en af Københavns volde en forårsdag i marts, forbliver en gåde frem til bogens slutning.
Mens han endnu er i live, følger han den unge Hanne, uanset hvor hun går. Om hun skal til teatret, til sin nye omgangskreds i kultureliten eller til sin egen dysfunktionelle familie. Hvorfor afviser hun ham ikke bare, denne påtrængende herre? Og hvorfor er det, at hun til sidst tager opklaringen af hans død i egen så dramatiske hånd?
Af Holms efterskrift forstår man, at denne bejler ved navn Harboe, ligesom mange andre figurer i romanen, har eksisteret i virkeligheden, og at den officielle årsag til dennes død står angivet som selvmord grundet ulykkelig kærlighed til den unge skuespiller.
Siden Lasse Holm sprang ud som historisk romanforfatter med “Romeren” i 2014, er det gået stærkt. Dels er han produktiv, og så angriber han genren med sikker hånd.
Også her balancerer han fint det fiktive med det faktiske og giver i portrættet af Johanne Louise Heiberg som menneske på vej også et levende billede af København i 1800-tallet alt inklusive historiske pinger, bordelmiljø og en antisemitisme, som også den jødiske skuespiller får at føle.
Hanne, der indledningsvis bor hos sine forældre, begynder at få succes på teatret, hvor dramatikeren Johan Ludvig Heiberg skriver sine vaudeviller med tanke på hende. Han er langtfra den eneste, der gør kur, og han er langtfra den eneste, hun afviser.
Hanne Pätges, der altså senere, som navnet afslører, alligevel gifter sig med Heiberg, fremstilles som en moderne kvinde, der på flere måder var forud for sin tid. Således er også Lasse Holms vinkel på fortællingen feministisk i sig selv.
Med fokus på blandt andre svigermoderen in spe, Thomasine Gyllembourg, en af guldalderens største såkaldt kvindelige forfattere, samt den feministiske slagsbror Jern-Hansen, der trods andre uhæderlige motiver er stærkt indigneret over de unge prostituerede, der bliver fundet dræbt rundt omkring i byen.
En intrige, der løber diskret ved siden af mystikken om Harboe, men væsentligst: ved siden af det underholdende portræt af hovedpersonens sociale og kulturelle opstigen fra almuen til kultureliten med integriteten i behold.
