"Jeg går ikke ned på jagtudstyr" - Skudsikre sats til enhver jæger

Tiden er inde. Fingeren begynder at klø, haglgeværet skal renses, hunden dirrer af spænding, og jagttøjet skal findes frem. Alle jægere kan mærke det - sæsonen skal skydes i gang med manér.

Som ejer af Lystrup Gods og Jomfruens Egede er Joachim Moltke født ind i en familie med stolte jagttraditioner. Men greven nyder også at gå alene ud med riflen eller sætte sig ved et andehul og vente på, at ænderne kommer flyvende.

Hvornår startede din lidenskab for jagt?

"Jeg har fået jagt ind med modermælken. Min far døde, inden jeg blev født, men han var en meget ivrig jæger. Det er min stedfar bestemt også, og han har lært mig alt om jagt. Det har altid været i vores historie, at vi har gået på jagt, og der hænger jagtminder i huset fra de sidste fem generationer. Derfor har det altid betydet meget for mig, og jeg har altid sat ekstremt stor pris på jagt, på naturen og de oplevelser, som jeg har fået med min familie og venner gennem jagt."

Hvad giver de oplevelser dig?

"En ekstrem glæde og en stor ro. For mig er jagt afkobling fra hverdagen, og det er frihed. Jeg ser mig selv som utroligt priviligeret, fordi jeg har haft en masse oplevelser i naturen, og jagt er netop en unik måde at opleve naturen på."

Hvad bruger du jagt til?

"Til at finde ro. Det er der, jeg tænker de bedste tanker. På de selskabelige jagter nyder jeg først og fremmest jagten, men jeg bruger dem også til at møde mennesker med meget forskellige baggrunde. Det, der er fantastisk ved jagt, er, at den barriere, man kan møde andre gange, bliver lagt ned, fordi man mødes på samme ståsted og med samme interesse. Alt det, man er i hverdagen, bliver glemt, og det er en unik mulighed for at lære andre mennesker at kende, som man måske ikke ville have mødt."

Hvilken jagtoplevelse har gjort stort indtryk på dig?

"Jeg glemmer aldrig, da jeg skulle skyde min første buk. Det var på Lystrup Gods, hvor jeg var ude sammen med vores skytte. Det var om aftenen, og vi startede med at pyrsche (listejagt på klovbærende vildt, red.). Jeg var meget spændt på, hvad der skulle ske, og jeg var ikke særligt stille, da vi gik rundt, så vi endte med at sætte os i et skydetårn. Pludselig kommer der en buk ud, og adrenalinen pumper rundt ikroppen på mig. Jeg kan nærmest ikke kigge igennem kikkerten af spænding. Skytten siger, at det er den store buk, og den må jeg gerne skyde. Jeg tager skuddet, og den lægger sig. Da vi skal ned, ryster hele tårnet, fordi vi har den sygeste bukkefeber. Da vi kommer derhen, viser det sig, at det ikke er helt den buk, vi troede, det var. Men det var lige meget. For mig var det den oplevelse, der skulle til for, at min verden var perfekt. Når jeg kigger tilbage, kan jeg ikke lade være med at kalde den for "den store buk", selvom det absolut ikke var den store buk."

Hvad er dit forhold til jagtudstyr?

"Jeg går naturligvis op i, at det jeg har, det virker. Tingene skal være pæne og præsentable, men jeg er ikke typen, der skal have de nyeste jakker og udstyr. Jeg har mange ting, som er gamle, og som jeg har beholdt, fordi jeg har haft mange oplevelser med dem. De har alt for stor affektionsværdi til, at jeg kan skille mig af med dem."

For Rasmus Boas Thygesen skal dyrene ikke være nogen servering. Der skal udfordringer til, og der skal arbejdes for byttet, som når han sniger sig rundt i bjergene i Kirgisistan på jagt efter en ibex.

Hvad fanger dig ved jagt?

"Det er fantastisk at være en del af naturen og pleje et revir (jagtterræn, red.) og se tingene vokse frem i et område. Det betyder meget for mig at følge og regulere vildtet. Om det så er en gammel rå, der skal væk, eller om det er regulering af ræv, er det en lige stor jagtoplevelse. Noget af det bedste, jeg ved, er, hvis det lykkes at lade en buk gå i flere år og så få den nedlagt, når den har toppet. Som jæger tager jeg mig af det, der har nået en alder, hvor det giver mening at skyde. Jeg går ikke bare ud og skyder en buk. Jeg kan sagtens lade den gå, hvis det ikke er dens tid endnu."

Hvad bruger du jagt til?

"Jeg finder ro, når jeg går på jagt. Jeg har voldsomt travlt til hverdag, og så bruger jeg det her vindue til at koble af og samle en masse ny energi. Når jeg går på pyrsch, slipper jeg alt andet omkring mig. Jeg er fuldt optaget af den jagt, jeg er på. Men jagt giver mig også en stor tilfredsstillelse, fordi vi spiser størstedelen af det, jeg nedlægger. "

Hvad er en af dine bedste oplevelser i forbindelse med jagt?

"Jeg var i Kirgisistan for at jagte ibex (art af store bjerggeder, red.). En af dagene stod vi op kl. 3 om morgenen for at jagte en flok, som vi havde set aftenen før. Det var bidende koldt, sneen stod ned, og jeg var blevet rigtig syg. Vi rider på heste ind mod en gletsjer, som er omringet af bjerge. Vi lægger os til rette og venter, så dyrene ikke spotter os. Vinden blæser, og det er ti minusgrader. Der ligger vi og venter treen halv time, indtil solen står op. Flokken flytter på sig hele tiden, og vi bevæger os på ydersiden af en klippe med 70 meter ned til jorden. Der er ikke særlig meget plads til at sætte vores fødder. Vi kommer rundt om klippen og maver os op over en kant og lægger os til rette. Jeg får mulighed for at skyde. Afstanden er 357 meter, og den stærke sidevind er svær at tage højde for ved skudafgivelsen. Så jeg sigter lige foran bagbenene – og rammer den lige i hjerteregionen. Den løber lidt, og så går den ned. Det var en super intens oplevelse."

Hvorfor gider du gå igennem de strabadser for at skyde et dyr?

"Dyrene må ikke være en servering for mig. Jeg kan godt lide at arbejde for tingene. For mig er det spændingen ved pyrschen, f.eks. at kravle igennem en våd bygmark en sommerdag i august efter en buk, der står 600 meter ude, og så se, at den stadig er der, når jeg indtager skydestillingen. At forcere et bjergområde for at komme på skudhold af ibex, er også spændende. Jeg synes, det er fedt at mærke udfordringerne, både fysisk, teknisk og mentalt. Det giver en stor tilfredsstillelse, når man har arbejdet sveddryppende for noget, og det så lykkes."

Hvor skal den næste tur gå hen?

"Jeg har en drøm om at komme til New Zealand og skyde en thar. Tharen er oprindeligt fra Himalaya og er et stort får med lang pels. I New Zealand lever den på bjergtinderne, hvor det er frostvejr og helt ufremkommeligt. Det ville være en fantastisk udfordring og en superfed naturoplevelse."

Hvad er jagt for dig?

"Jeg ser jagt som en sport og en særdeles god måde at koble af fra en travl hverdag. Det er fedt at trække stikket ud og sige, at nu tager jeg væk i tre-fire dage, og så har jeg ikke noget med arbejdet at gøre, indtil jeg kommer tilbage. Mobilen er slukket, og folk ved, at de skal ikke prøve på at få fat i mig. Det giver mig et frirum, hvor jeg kan tømme hovedet og fokusere på ting, der ikke har noget med hverdagen at gøre."

Er der et jagtminde, der står helt klart for dig?

"Jeg har været i Afrika mange gange, og jeg elsker at komme derned på jagt. En af de største ting, jeg har, er at skyde en bøffel. Der er man levende, det kan jeg godt love dig for. Jeg var på jagt i Zimbabwe for bl.a. at få ram på en bøffel. Første gang vi støder ind i en flok bøfler, ligger jeg 25 meter fra en stor en.Riflen er ikke legetøj, så det er med at have styr på, hvor den er, og kan jeg nå at skyde den? Jeg beslutter mig for at tage skuddet, men netop som vores spotter vil række mig en skydestok, er der en ko, som ser det – hele flokken løber væk, og chancen er forpasset. Der er hele tiden en masse øjne, som holder øje med en, så der skal ingenting til. Vi følger dem lidt senere, og der får jeg mulighed for at skyde en af de gamle tyre, der går efter flokken. De er meget skudstærke, så jeg var nødt til at give den seks skud, inden den var færdig."

Hvordan er følelsen, når man får den?

"Det er ligesom, når en sportsmand vinder en konkurrence og bliver den bedste. Den der følelse af, at man lykkes med det, og alting går op i en højere enhed. Det er helt fantastisk."

Hvordan vil du beskrive dig selv som jæger?

"Jeg er jæger for oplevelsens skyld og ikke for trofæerne. Jeg behøver ikke at skyde en medaljebuk. Jeg nyder at opleve samspillet mellem menneske og natur og stå op en tidlig morgen og se solen stå op og høre fuglene synge. Eller gå en tur langs åen sammen med et par venner og se, om vi ikke kan få ram på et par ænder. Jeg er i det hele taget vild med den spænding, der er i at snige sig ind på et dyr."

Hvad er dit forhold til jagt udstyr?

"Jeg skal have det bedste, og jeg går ikke ned på jagtudstyr. Det er vigtigt for mig, at tingene er i orden, og det må koste, hvad det koster. Så må jeg enten vente lidt længere på at få et stykke udstyr eller arbejde lidt hårdere. Det går ikke, hvis jeg f.eks. kommer til at svede helt vildt, hvis jeg går igennem med hunden, og bagefter kommer til at fryse, når jeg står stille. Det duer ikke. Man skal kunne ventilere i tøjet."