Af Jesper Schmidt
I disse kolde tider er der brug for noget ekstra varme – mere end i en forstand. Cocktails giver varme, hygge og noget at snakke om. Uanset om det så er på afstand, så gør cocktails noget ved os.
Da vores traditioner her i landet ikke kalder på en tur i saunaen, som i f.eks. Finland, vil jeg foreslå at få sat gang i den indre sauna med alle disse skønne, varme og krydrede ingredienser, vi kan bruge i maden, men også i cocktails.
Begrebet “varme” drinks eller cocktails får de fleste til at tænke på de velkendte hot toddy og irish coffee samt ikke at forglemme den evige gløgg op til jul – et must for det frysende folk på de obligatoriske julemarkeder. Efter nytårsfejringen har mange givet cocktailshakeren en pause i januar, men nu er der en god anledning til at finde den frem igen og bruge den til at få varmen.
Der er mange måder at få varmen på med urter og krydderier som chili, ingefær – og mikroovnen. Ja, lad os starte der med en idé, jeg fik, prøvede af og udførte med overraskende resultat. Idéen var at lave en infusion af den klassiske negroni (lige dele gin, rød vermouth og campari) med de velkendte aromaer af citron, appelsin og rosmarin.
Historien om den bittersøde negroni skriger på de svingende 1920’ere, og negroni er blevet populær igen i diverse former og varianter. Historien går på, at den italienske greve Camillo Negroni gik ind på en af sine yndlingsbarer, Café Casoni, i det centrale Firenze og bad om en americano (campari, vermouth og mineralvand med bobler). Men han var i humør til en lidt stærkere udgave end normalt, så bartenderen skiftede vandet ud med gin, og med en enkelt udskiftning var negronien født.
Et godt tip er at prøve at fadlagre din negroni. Alkoholen vil selvfølgelig blive lavere, smagen blød, farven vil ændre sig markant – men det er det hele værd. Så hvis du har en lille trætønde og selvfølgelig tid, så er det bare at komme i gang.
Men jeg var ude på at springe fadlagringen over ved at skabe smag hurtigt i mikroovnen, altså ved at opvarme ingredienserne frem for at lade dem trække i dage eller uger. Resultatet og selvfølgelig debatten om denne metode står for undertegnedes egen regning, men kan klart anbefales, især hvis man er i det nysgerrige hjørne.
Fremgangsmåden går ud på at komme alle negroni-ingredienserne, undtagen isterninger, i en pose, der er godkendt til fødevarer, f.eks. en vakuumpose. Luk den med en vakuumeringsmaskine eller en god knude, sæt den i en plastikbeholder og kom den i en mikroovn i 2,5 min. ved højeste niveau.
Hæld cocktailen op i et mixerglas fuld af isterninger, og rør rundt med din barske, indtil negronien er kølet ned, og sigt den så over i et glas. Skær en skive appelsinskal med en tyndskræller, og kom den op i glasset sammen med en stor flot isterning. Hvis du ikke har en mikroovn, kan du lave den helt traditionelt og blande ingredienserne i et mixerglas.
I den anden ende af varme cocktails finder vi dem, der er lavet med chili, ingefær eller anden spicy indslag. F.eks. ginger winter, der indeholder gin, ginger ale og frisk æble- og ingefærjuice samt friskskåret rå ingefær – lige til at drikke efter den obligatoriske gåtur. Kom gin, æggehvider, ingefær- og æblejuice i en shaker uden is, og shake godt i 10 sek. Fyld shakeren med is, og shake igen i 10 sek. Sigt cocktailen op i et glas fyldt med is, top op med ginger ale, og pynt med ingefær og æblebåd, som er nævnt her på siderne. Her handler det ikke, som mange tror, om at få det så stærkt, at det eneste der skal drikkes efterfølgende, er en liter mælk med åben mund og en tur på sofaen, mens man gentager for sig selv, at “det gør jeg aldrig igen”.
Nej, det handler om en balance i cocktailen, den fine, tynde linje imellem det stærke, det søde, salte og syrlige. En klassiker, der kan netop dette, må være en cocktail, jeg altid vender tilbage til: bloody mary, som bare kan noget med balance med det søde fra tomaten, det stærke fra peber og hot sauce, salt og det friske indslag fra selleri.
Historien om den ikoniske bloody mary går på, at under Den Store Depression, som prægede USA i 1930’erne, fik bartenderen Fernand Petiot i King Cole Bar på St. Regis Hotel i New York idéen til denne ret unikke cocktail, som den dag i dag er en fast del af morgenmadsrepertoiret på mange amerikanske hoteller. Den krydrede og grøntsagsrige cocktail baseret på tomatjuice mindede hotellets gæster om en servitrice med øgenavnet Bloody Mary, og navnet hang ved. Dog ikke for hotelejeren, der absolut ikke kunne fordrage dette navn til en af deres mest solgte cocktails, og derfor ændredes navnet på menuen til red snapper.
En bloody mary er virkeligt noget, der kan skille vandene. Det er klart en cocktail, man enten hader eller elsker, men det er om noget en fantastisk ven at have efter indtag af for meget alkohol dagen før. Den indeholder selvfølgelig vodka, som kan diskuteres, om er godt for dig (bare spørg en russer), men den indeholder, hvis den er lavet på den klassiske måde, en masse vitaminer fra juicen og selleri samt salt som, vi alle ved, er tiltrængt dagen derpå.
Et godt tip er at købe en rigtig god tomatjuice. Eller selvfølgelig lave en selv. Prøv at skifte vodkaen ud med gin, da en bloody mary med for lidt vodka bare smager af juice, og en bloody mary med for meget vodka smager enormt sprittet, lige meget hvor dyr en vodka man bruger. Gin kan skabe en balance i en bloody mary og vil få de mange forskellige nuancer i cocktailen til at stå mere frem.
Husk at bruge en jigger (målebæger) for at få de helt rigtige mål, og hvis der bliver chili og ingefær tilovers, kan du bruge dem til en hjemmelavet sirup, som forvandler den støvede flaske vodka, gin eller snaps bagest i barskabet til en frisk og varmende drik, der hjælper dig gennem denne kolde tid.
